Versionen fra 10. nov. 2011, 17:51
LOL
Lolland er den flade ø, som benyttes af sjællændere, når disse skal til Tyskland.
Regering
Lolland-Falster regeres af den hedenske roedronning Claes Frederik Roehaver II.
Hendes trone kan findes et sted i Lollands hovedstad Sakskøbing. Indtil videre er dronningen en ugift ungmø, der endnu ikke har fundet sin mage, hvilket kan ende fatalt, da Lollands kongeslægt er uddøende. Hendes yndlingsaktivitet er blodigt rollespil, og 30-sidede terninger, der kan afgøre, hvor hårdt hun må slå fantasidragen Gertrud.
Dronning Claes blev tilbudt ægteskab med en ungroe kaldet Mathias fra Holeby. Det er ikke muligt at sige, hvad der skete, men han blev aldrig set igen. Vidner mener, han blev stranguleret hvorefter et ritual, hvor øjenbrynene fjernes. Intet er sikkert.
Historie
Lolland (udtales Lol-Land) eller Lollitze, som øen hed før Gorm den Gamles tid, var oprindeligt en uønsket del af Polen. Kong Slawomir Skrzypek den IIII'nde, havde påbudt alle rigets bønder og adelige om at aflevere halvdelen af deres rigdomme i en lille landsby kaldet Nudne Miejsce - "Det Sølle Sted" på dansk.
Læsset med Polens rigdomme, roer af enhver størrelse og farve, drog rigets adelige og bønder mod Nudne Miejsce i det nordvestlige Polen, for at aflevere deres tribut til kongen. Men Polen var på dette tidspunkt så fænomenalt rigt, at mængden af roer snart overvældede Nudne Miejsce og omegn. På den 43. dag for indsamlingen løsrev den snaskede lerjord i Nordøstpolen sig fra Sydpolen og sank lynhurtigt til bunds, skyllede de lette, fine og elegante adelige ud i havet, og dukkede derpå lige så hurtigt op af vandet igen, fyldt med fattige, dumme og ildelugtende bønder.
Således sejlede Lollitze rundt i Østersøen i en rum tid, før den omsider gik lidt itu, og derved dannede det, man kender som Lolland-Falster, for omsider at gøre holdt lige syd for Sjælland. Bønderne opdagede hurtigt, at såvel sjællændere, jyder og andre folk var ligeglade med roer, og derfor isoleredes Lolland sig fra resten af Danmark, indtil det blev opdaget af Leif Skibskonge (polsk: Żeglarstwo Pana) i år 1111.
Produktion
- Roer, gummistøvler, zebraer og giraffer samt en masse bøger om homoseksualitet for viderekomne.
- Indavlede børn
Befolkning
Lolland er opdelt i fire overordnede folkeslag, hvoraf der findes en række kombinationer i lavere hierarkier.
- Folk, som er på vej til at fraflytte, da duften af roer og udsigten til intetheden ikke tilfredsstiller deres ambitioner om verdensherredømmet.
- Folk, som er tilflyttet, fordi de nu engang er uønskede i Hvidovre, Brønderslev, Holland eller det øvrige Udkantsdanmark
- Børn, fremavlet ved indavl, som derefter vokser op og får børn med deres fætre/ kusiner og/eller dyr.
- En kombination af alle tre ovenstående. Kombinationen er kendt som "Faderhuset".
Ved seneste folketælling (2011) var der 251 sjæle på Lolland. Resten var på arbejde på Fugleflugtslinjen.
Seværdigheder
Lollandsbanen
Som ethvert andet sted i Danmark, har man på Lolland en privatbane for at undgå, at visse af områdets byer[2] ender som spøgelsesbyer ... og da Nakskov er en dejlig by, hvor det er god tone at diskutere dagens dødsannoncer, og hvor alle indbyggere er mellem 0-92 år gamle (lige pånær dem mellem 1-67 år), har det ikke været svært at vedligeholde den lille, muntre bane.
Sjove lollandske bynavne
- Hunseby
- Holeby
- Øllebølle Musse
- Kuditse
- Pøllebølle Magle
- Sjunkeby
- Knubbeløkke Ebbe
- Søllested
Se også
Lolland er et af de mest fremtrædende medlemmer af:
LOL-noter
- ↑ Og andre plebejiske sjæle med smag for grisefest etc.
- ↑ Læs: Nærum, Thyborøn, Odder, Hundested, Fakse Ladeplads, Nykøbing S.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.