|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| ==Om ord== | | ==Om ord== |
| '''Ord''' er [[noget]] af [[det]] [[man]] kan lære i skolen. ''Ord'' er det, du kigger på lige [[nu]], og [[et]] ord ''er'' [[Nord|et]] ord, ligesom en [[spade]] er en [[skovl]] og en [[tudse]] er en [[frø]].<ref>Men en [[frø]] er ikke [[altid]] en [[tudse]]</ref> Faktisk ville [[du]] ikke, i [[ontologi]]sk forstand,<ref>Hvis du ''ikke'' forstår et ''ord'' i en [[bi]]sætning, fx ordet "forstand", så kan du [[bar]]e springe den over og læse videre. ''c'est la vie'' ([[fransk]])</ref> eksistere uden ord, måske lidt ligesom ''UFO'er'' og [[Atlantis]] heller ikke eksisterer. | | '''Ord''' er [[noget]] af [[det]] [[man]] kan lære i skolen. Ord er det du kigger på lige [[nu]], og et ord er et ord, ligesom en [[spade]] er en [[skovl]] og en [[tudse]] er en [[frø]]. Faktisk ville [[du]] ikke [[ontologi]]sk eksistere uden ord, måske lidt ligesom ''de stumme'' og [[Atlantis]] ikke eksisterer. |
|
| |
|
| Et ord består af et (eller flere) [[bog]]staver fx [[bæ]] eller [[pokémon]]. Et ord kan alene indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, smiger, løgn, accenter, oplysninger, ærlig snak og snøvl, [[alt]] efter, hvordan (or)det bliver ''[[ud]]talt''. | | Et ord består af et eller flere [[bog]]staver f. eks. [[bæ]] eller [[pokémon]]. Et ord kan indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, accenter og snøvl, [[alt]] efter, hvordan det bliver udtalt. |
|
| |
|
| '''Ord''' bliver blandt [[and]]et meget brugt i [[sprog]], afhandlinger<ref>[[Milena Penkowa]] The Word & the Rat Brain, [[Gyldendal]] 2007</ref> og selvfølgelig også i [[ordsprog]] og ''ord''spil.<ref>Fx kriblekryds ... eller [[ond]]skabsfulde [[eufemisme]]r, der sammenligner [[dig]] med en [[kø]]nsløs (men ''afgjort ikke'' af [[hu]]nkøn) [[kloak]][[rotte]] med [[so]]ciopa[[tis]]ke tilbøjeligheder</ref>
| | Ord bliver blandt andet meget brugt i [[sprog]], afhandlinger<ref>[[Milena Penkowa]] The Word & the Rat Brain, [[Gyldendal]] 2007</ref> og selvfølgelig også i [[ordsprog]] og ordspil.<ref>Fx kriblekryds</ref> |
|
| |
|
| == Ordfunktion == | | == Ordfunktion == |
| '''Ord''' har nogen<ref>Nogen siger nogle</ref> gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "''skide''", betegnelsen for en tarm-funktion omkring [[Røvhul|ringmusklen]], og "''jeg [[ski]]der [[dig]] i [[mund]]en''" er en sætning med et [[verbum]] af central betydning, også for subjektivet.<ref>[[Dette]] er vigtigt for [[grammatik]]ken!</ref>
| | Ord har nogen gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "''skide''", betegnelsen for en tarm-funktion omkring [[Røvhul|ringmusklen]], og "''jeg skider dig i munden''", en sætning med et [[verbum]] af central betydning. |
|
| |
|
| == Ordbetydning == | | == Ordbetydning == |
| Ydermere har ''ord'' også en betydning ([[semantik]]). Fx [[i]] sætningen "''Av, du tryllede min [[penis]] lille [[igen]]''", har ordet ''av'' en form for [[gram]]matipa[[tis]]k<ref>Ja, "''grammatipatisk''" er - [[ontologi]]sk set (igen) et [[æg]]te ord - [[Det]] står jo ikke færre end tre steder [[bar]]e hér i [[Artikel|artiklen]]</ref> [[in]]dtonet [[kvas]]ibetydning, da der [[ud]]trykkes en ''verbal'' [[Liderlig|følelse]]. | | Ydermere har ord også en betydning ([[semantik]]). Fx [[i]] sætningen "''av, du tryllede min [[penis]] lille igen''", har ordet ''av'' en form for betydning, da der udtrykkes en [[Liderlig|følelse]]. |
|
| |
|
| == Ordbrug == | | == Ordbrug == |
| '''Ord''' bruges især når [[menneske]]r forsøger at kommunikere. [[Her]] er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord ''kan'' have forskellige betydninger. Ordet ''[[fisse]]'' bruges af [[mænd]] til at beskrive [[kvinde]]lige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre [[møg]]-[[kælling]]er. I det offentlige betegnes [[kvinder]] enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. [[Mænd]] er derimod så [[primitiv]]e at de [[alle]] [[bar]]e kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ''ord'' kan. Nogle<ref>Nogle siger nogen</ref> gange kan ord også virke offensive/fornærmende. Uanset hvor du befinder dig i verden er det derfor yderst vigtigt, at du ikke siger bestemte lyde eller ord højt.<ref>I [[Vestkorea]] er det [[forbud]]t blot at ''tænke'' ordene</ref> Fx skal du ikke kalde en ''[[o]]rd''enshåndhæver (også kendt under [[synonym]]et "panserbasse") for "''Din fascistiske pikslikker!!!''",<ref>I det hele [[tag]]et et dårligt [[valg]]t [[ud]]tryk [[ved]] møder med [[alle]] bevæbnede og/eller [[vold]]elige elementer</ref> Mens det er et ok udtryk for ''din'' renfærdige harme, hvis der er tale om [[arbejdsløs]]e, [[P-vagt]]er, [[akademiker]]e, [[din mor]] eller [[andre]] [[fremmed]]e, der har [[ir]]riteret [[dig]].
| | Ord bruges især når [[menneske]]r forsøger at kommunikere. [[Her]] er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord ''kan'' have forskellig betydning. Ordet ''[[fisse]]'' bruges af [[mænd]] til at beskrive [[kvinde]]lige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre [[møg]]-[[kælling]]er. I det offentlige betegnes [[kvinder]] enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. [[Mænd]] er derimod så [[primitiv]]e at de [[alle]] bare kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ord kan. Nogle gange kan ord også blive offensive/fornærmende. Hvis du går hen til en [[person]] af [[grønland]]sk afstamning og siger: "eskimoludersøn", så skal du nok forvente at måtte give en undskyldning - i form af en [[guld]][[øl]]. |
|
| |
|
| == Forskellige ord: == | | == Forskellige ord: == |
| Linje 102: |
Linje 102: |
| *røvbanan | | *røvbanan |
| *Genbrugshat | | *Genbrugshat |
| *[[Ø]] | | *Ø |
| *Grammatipatisk
| |
| *Ministergrønsag | | *Ministergrønsag |
| *Rødbedenosser | | *Rødbedenosser |
Om ord
Ord er noget af det man kan lære i skolen. Ord er det du kigger på lige nu, og et ord er et ord, ligesom en spade er en skovl og en tudse er en frø. Faktisk ville du ikke ontologisk eksistere uden ord, måske lidt ligesom de stumme og Atlantis ikke eksisterer.
Et ord består af et eller flere bogstaver f. eks. bæ eller pokémon. Et ord kan indeholde både konsonanter, vokaler, superlativer, accenter og snøvl, alt efter, hvordan det bliver udtalt.
Ord bliver blandt andet meget brugt i sprog, afhandlinger[1] og selvfølgelig også i ordsprog og ordspil.[2]
Ordfunktion
Ord har nogen gange en funktion (ordklasse). Fx er ordet "skide", betegnelsen for en tarm-funktion omkring ringmusklen, og "jeg skider dig i munden", en sætning med et verbum af central betydning.
Ordbetydning
Ydermere har ord også en betydning (semantik). Fx i sætningen "av, du tryllede min penis lille igen", har ordet av en form for betydning, da der udtrykkes en følelse.
Ordbrug
Ord bruges især når mennesker forsøger at kommunikere. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det samme ord kan have forskellig betydning. Ordet fisse bruges af mænd til at beskrive kvindelige kønsorganer, mens det af kvinder bruges til at beskrive andre møg-kællinger. I det offentlige betegnes kvinder enten med et "Frk" eller "Fru" foran det pågældende navn. Mand er derimod så primitive at de alle bare kaldes "Hr", fordi de ikke kan udvikle sig videre, sådan som ord kan. Nogle gange kan ord også blive offensive/fornærmende. Hvis du går hen til en person af grønlandsk afstamning og siger: "eskimoludersøn", så skal du nok forvente at måtte give en undskyldning - i form af en guldøl.
Forskellige ord:
(Du må ikke klikke videre, før du har tilføjet et ord til listen her - så tilføj og bliv glad)
Bemærk at dette er det eneste sted, hvor forfatterne kan finde ud af at skrive sammensatte ord i ét ord.
Ordlisten
- Troll
- Diller-daller
- Jordhulebeboer
- Anus
- Anatidaefobi
- Masochistforeningstræfarrangør
- Dværgchimpanseflok
- Trischopathofobi
- Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis
- Røvsnaps
- Deoxyribonukleinsyre
- Sovsekande
- træstamme
- Batteridrevetdampmaskine
- Kølervæskenedkøler
- hundeklapper
- Koklapper
- tapetmester
- Kodylt
- Amatørgynækrolog
- Jænzisme
- Tissemandsautomekaniker
- Nazihonning
- Fritidskommunistentusiast
- Dovenlarsbevægelsen
- Tapirbil
- Å
- Kopattehivertrækkerslipperassistent
- Faktuelfiction
- pølsebagermester
- trainspotterspotterspotter
- Argumentationsvæske
- Kirkebokser
- Passagerflyvemaskinepilotrapportomslagsfabrikantfrue
- Eskimoludersøn
- Spademani
- Marglar
- Wikipedia
- Er
- Utroværdig
- Kirsebærsritzifrutzi
- Rumpesovs
- fruentimmer
- var?
- Storebæltoverfartskombitoilet
- Rytmegummi
- Pionostemmerværktøjskasserumfordelerudstyr
- I
- Grimhed
- TangoTapir
- Jernbaneskinneskidtskrabermaskine
- Overarmssvedskrabendekusserengøringsmaskine
- Knæk
- Sporvognsaktieselskabsskinneskidtskraberfagforeningspersonalebeklædningsmagasinsforvalter
- Langelandsfestivalstrafikbilletkontrolørkassedameassistent
- Mink
- Ækvatorialguineansk
- Deltidspensionist
- Adrennalinsopvarmningsmaskinefabrikfabrikfabrikfabrikfabrik
- Lusekur
- købekraftparitetsteori
- Julekalenderabstinenser
- Lortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelortelort
- betalingsbetalingsbetalingsbetalingsbetalingbetalingsbetalingsbetaling
- skid
- lortesang
- ørnesuppe
- dobbeltwobbermedcheese (fra MacDonalds)
- Quarter Pounder (fra BurgerKing)
- Perle
- Spasserballon
- Hamdenbøsserollespillerderlugterafostogork
- Seneskedehindebetændelsesfortrængningskompleks
- Karry-Pølse-i-Svøb
- Togskinneskidtfjerningsmaskine
- pik
- røvbanan
- Genbrugshat
- Ø
- Ministergrønsag
- Rødbedenosser
- Sovseske
- ikke
- CH'isme
- Uhumskheder
- DONG!!
- Mandemenstruation
- Spådom
- Python (2.6.3)
- Friskfyragtig
- Marmeladefisk
- Trekantsdramatik
- Togstationssædestoftransmogrifferringsdiamandfarve
- Pernille Aamund-lignende
- Udenadslære
- Fup
- Feststemt
- Horn
- John
- Jernbaneoverskæringmodifikationsredskabsmanual
- Bondegård
- Batteridrevetskovlegaffelautomat
- Klamphuggerraket
- Kinderæg
- Lalleglad
- tarmslynge
- Påiskøreglidegåmaskine
- Langdistanceatomtoyotaprius
- Kage <3
- Isbjørnetis
- Fodboldstøvlesnørehulsudvider
- Negermozarella
- Hushest
- Fængselsvagtsonaniproblem
- Folkefærdssamlingspunktsafføringsurinator
- Øllebrødsbarmhjertighed
- Koldsiruppåbrød
- Lurifax
- Hydrangea-anomala-ssp.-petiolaris
- Ambivalent
- Musemåtte
- Jøde
- Dette-er-et-sammensat-ord
- DanmarksDansker
- Rødhvidkål
- frustrationsrobusthedskompetence
- hest
- Slatten gazellepikkehoved
- Tamponeksplosionsomforegårudenforfissen
Fodord
