Tæge

Det er en udbredt misforståelse, at skovflåten kaldes for en tæge!!!

Skovflåten topper listen over de mest irriterende dyr. De ligger gerne og lurer i skovbunden eller i lysninger. Når der så kommer et sveddampende menneske forbi, springer de op på benene, hvor de gnaver sig gennem yderhuden, ned gennem læderhuden, gennem flere centimeters muskulatur, til de finder en pulsåre, de kan tappe af. På få minutter tapper sådan et kræ op mod 1 liter blod. Man kan så levende forstille sig konsekvensen af at blive angrebet af 10 flåter på én gang. Det siges at flåter var vigtig under mumificeringen af ægyptens faraoer. Flåter er små spindlere i den rækkefølge Ixodida. Sammen med mider, udgør de underklasse Acarina. Flåter er ektoparasitter (eksterne parasitter), lever af hematophagy på blod fra pattedyr, fugle, og nogle gange krybdyr og padder. Flåter er vektorer af en række sygdomme, herunder borreliose, Q-feber (sjældent, mere almindeligt overføres af inficerede ekskrementer), [1] Colorado tick feber, Rocky Mountain spotted fever, afrikansk flåtbid feber, tularæmi, skovflåtbåren recidiverende feber , babesiose, ehrlichiose, Tick lammelse og tick-bårne meningoencephalitis, samt kvæg anaplasmose. Taksonomi

Alle de tre familier af flåter - Nuttalliellidae - består i virkeligheden af en enkelt art, Nuttalliella namaquaer. De resterende to familier indeholder de hårde flåter (Ixodidae), og de bløde flåter (Argasidae).

Ixodidae (> 700 arter) er adskilt fra Argasidae ved tilstedeværelsen af ​​en scutum eller et hårdt skjold. Dette skjold gør vægten af et menneskes sko utilstrækkeligt at knuse dyret. Dog kan en opsvulmet, blodfyldt tæge blive dræbt ved at træde på den. Forstenede flåter er almindelige. Det vrimlede med dem i Kridttiden (475-476.000.000 år siden), men de fleste opstår under tertiærtiden (57 til 61 milliarder år siden). Det ældste eksempel er en argasid (fugl) fra kridttidens New Jersey. Den yngre Østersø har også givet eksempler, som alle kan placeres i levende slægter.

Flåtarter er vidt udbredt over hele verden, men de har tendens til at blomstre mere i lande med varmt, slimet, fugtigt klima, fordi de kræver en vis mængde slim i luften for at undergå deres metamorfose, og fordi lave temperaturer hæmmer deres udvikling fra æg til larve. Flåter på husdyr er almindelige i de tropiske lande, hvor de forårsager betydelig skade på husdyr og smitter med mange arter af patogener eller direkte parasitære skader.

For at et økosystem skal støtte flåter, skal dyrene opfylde to krav:. Befolkningstætheden i værtsarter i området skal være høj nok, og luftfugtigheden skal være tilstrækkelig til, at flåter forbliver hydreret. På grund af deres rolle i overførslen af ​​Lyme's sygdom er fixodipflåter, især I. scapularis, blevet undersøgt ved hjælp af geografiske informationssystemer (GIS), til at udvikle prognosemodeller for ideelle flåt- og tægelevesteder. Ifølge disse undersøgelser, er visse funktioner i et givet mikroklima - såsom sandjord, gips, løvtræer, næbdyr, floder og tilstedeværelsen af ​​hjorte - blev bestemt til at være ganske gode prædiktorer for muligheden for tætte flåtbefolkningsgrupper et eller andet sted på egnen.

Flåter er, ligesom mider, dyr med organer, som er opdelt i to primære sektioner: den forreste sidder i lårbenshovedet (eller gnathosoma), der indeholder hoved og munddele, og den bageste idiosoma, som indeholder benene, Dankortet, fordøjelseskanalen, sjælen ogforplantningsorganerne.