Hihi! De tror det er juice! Hihi!
The living daylights var den første jamesbondfilm med Timmiti Dalton i hovedrollen. Han var det helt naturlige valg, da han var den 7. i rækken af Dalton-brødrerne. Filmen er fra 1987, så den er næsten helt ny endnu. På dansk hed den Spioner dør ved daggry men titlen måtte ændres tilbage til den engelske, da det viste sig, at kun hver fjerde spion rent faktisk døde ved daggry. Resten døde kl. 14.45. Forbrugerombudsmanden gik selvsagt ind i sagen, og Albert Grøntsag blev idømt 25 dagbøder af 1.209.034 kr., som han straks betalte med brugte Rolls Roycer.
Timmiti skulle egentlig have haft rollen i 1969, men Djorz havde lammetævet ham med en kogt knækpølse og på den måde skræmt ham væk.
Ka' han holde sig væk, sådden en spire! Den rolle vil jeg ha'! Jeg har købt et kafeteria og alt muligt, mand! Hov, nu blev gyngen ledig!
Igen i 1973 forsøgte producenterne at få fat i nakken på ham, men en kontrakt med Lucky Luke gjorde, at Timmiti ikke kunne få fri fra Dalton-brødrene - og ja, her blev han så hængende i album efter album i rollen som Averell efter at Averell var blevet idømt 4 år på vand og brød for brug af dum-dum-kugler som slik.
Da Rådjer Mår efter sin tredje hofteoperation i 1985 måtte opgive 007-rollen, fik Timmiti endelig chancen. I et sidste Lucky Luke-album skød han - helt genialt i øvrigt - Lucky Lukes skygge lige i krydderen og stak af på Jolly Jumper lige lukt ud i solnedgangen og forsvandt.
Det var en stolt producent, Albert Grøntsag (der egentlig var død i 1985, men havde glemt det, fordi han var lidt dement), der kunne præsentere den unge mand:
Og her er så vores nye 00'er, kaldet Nuller... Gi' en stor hånd til Djorz Lazenby! Har nogen set mine briller?
Handlingen
Timmiti og Miriam som konvertitter.
Det viser sig at dreje sig omkring en violin, som er noget større end almindelige violiner, fordi det er en cello, som kan bruges som kælk. Dette fører helt naturligt vor helt til Afghanistan, hvor han nedkæmper russerne og styrker Taleban og Al-Queda, hvilket syntes at være en god idé den gang.
Og så er der en russisk overløber, der løber over, men det viser sig, at det mener han egentlig ikke rigtig noget med, så han løber tilbage igen.
Der er osse en general med, som har en masse legetøjssoldater, men Timmiti sprænger hele lortet i luften og så går han til koncert i Wien og har ubeskyttet sex med cellisten, hvilket får Pretenders til at stemme i med den afsluttende vise:
"Er der en mand til stede?
Bum, bum, bum, bum,
På en celloslæde?
Bum, bum, bum, bum
Du må klappe mig i mit bare sæde,
Bum, bum, bum, bum
For lidt hundeæde!"
Musikken
AHA under optagelse af titelmelodien i Drammen. Bemærk at håret er billedmanipuleret
Thats the way (aha, aha) I like it. (aha, aha)
Musikken var lidt af en aha-oplevelse. Ikke at vi havde hørt det hele før, for selvfølgelig havde vi det, men det var en flok ædru (!) nordmænd, der sang titelnummeret, som der ikke er nogen, der kan huske hvad hed. Vi havde aldrig hørt noget lignende. Hvad bliver det næste? Ædru svenskere? Nåh ikke.
John Barry skrev resten af fra den forrige film.
Det var i øvrigt første gang et norsk band havde skrevet musik til en James Bondfilm, ja faktisk var det første gang et norsk band havde skrevet musik til noget som helst, der blev lyttet til uden for Drammen.
Gimmicks
- En nøglering der siger tvit-tvit, når man trykker på den.
- En cello, der er en kælk i forklædning.
- En masse cellofan
- En sporvogn - det ser man jo sjældent her i landet.
- Et flyvende tæppe, der blev klippet fra, fordi man ikke kunne få landingstilladelse i Marokko.
- En lighter der ikke fungerer med benzin, men med gas.
