|
|
| Linje 4: |
Linje 4: |
| '''Superkavitation''' er et [[fænomen]], der anvendes til at bringe [[far]][[tøj]]er frem ''under'' vandoverflader med [[høj]] [[fart]] (Mach 4 eller mere). Meget simpelt forklaret, så opstår ''kavitation'', når [[noget]], fx en ''[[ting]]'', slæbes gennem vandet med en [[vis]] [[fart]]. Når ''denne fart'' er opnået, vil der begynde at dannes [[Bobleplast|bobler]] langs ''[[t]][[ingen]]'', og disse bobler vil fjerne [[overfladespænding]]en omtrent lige så [[let]], som når en opvarmet, <s>[[stor]], dampende, anspændt, [[blå]][[fed]],</s> skarp og veldrejet ''[[kniv]]'' glider durk igennem <s>villigt og</s> [[blød]]t [[smør]]. Når det så går ''super''hurtigt, hedder det - selvfølgelig - ''superkavitation''! | | '''Superkavitation''' er et [[fænomen]], der anvendes til at bringe [[far]][[tøj]]er frem ''under'' vandoverflader med [[høj]] [[fart]] (Mach 4 eller mere). Meget simpelt forklaret, så opstår ''kavitation'', når [[noget]], fx en ''[[ting]]'', slæbes gennem vandet med en [[vis]] [[fart]]. Når ''denne fart'' er opnået, vil der begynde at dannes [[Bobleplast|bobler]] langs ''[[t]][[ingen]]'', og disse bobler vil fjerne [[overfladespænding]]en omtrent lige så [[let]], som når en opvarmet, <s>[[stor]], dampende, anspændt, [[blå]][[fed]],</s> skarp og veldrejet ''[[kniv]]'' glider durk igennem <s>villigt og</s> [[blød]]t [[smør]]. Når det så går ''super''hurtigt, hedder det - selvfølgelig - ''superkavitation''! |
| ==Russerne begyndte!== | | ==Russerne begyndte!== |
| Det var i sin tid [[rus]]serne, som benyttede ''superkavitation'' til at [[lav]]e [[sær]]lige [[Tordenskjold|torpedoer]], der kunne skyde en fart på ''3.700'' kilometer i timen. Dette var en imponerende hastighed [[under]] [[vand]]et i [[de gode gamle dage]], men så kunne torpedoerne til gengæld heller ikke ''styres''. Der var [[ingen]] måde at styre dem på, da et ror ikke virkede inde i en [[luft]]boble. Efter nogle år, hvor hele verdens søfart og færdsel på havet generelt blev truet af løbske, russiske torpedoer. Da torpedoerne så havde aflivet [[alle]] [[hval]]er i havene, gik torpedoerne løs på handelsflåderne og siden windsurfere og [[andre]] [[bad]]egæster. | | Det var i sin tid [[rus]]serne, som benyttede ''superkavitation'' til at [[lav]]e [[sær]]lige [[Tordenskjold|torpedoer]], der kunne skyde en fart på ''3.700'' kilometer i timen. Dette var en imponerende hastighed [[under]] [[vand]]et i [[de gode gamle dage]], men så kunne torpedoerne til gengæld heller ikke ''styres''. Der var [[ingen]] måde at styre dem på, da et ror ikke virkede inde i en [[luft]]boble. Efter nogle år, hvor hele verdens søfart og færdsel på havet generelt blev truet af løbske, russiske torpedoer, valgte menneskeheden at give op og flyttede til ''[[Soft Ice|Europa]]'', en af [[Gas|Jupiters]] mange [[måne]]r.. Da torpedoerne så havde aflivet [[alle]] [[hval]]er i havene, gik torpedoerne løs på handelsflåderne og siden tilbageblevne windsurfere, [[lystfisker]]e og [[andre]] [[bad]]egæster. |
| ==Gennembruddet== | | ==Gennembruddet== |
| På [[Kinaskak|Harbin Institute of Technology]] opdagede [[man]] tidligt i det 22. århundrede en teknik til at oversprøjte fartøjet med en særlig væskemembran, høstet fra et smørende sekret fra [[Kød|netop afdøde mænds prostataer]], som gjorde [[Svin|skibet]] så glat at den ''faktuelle viskositet'' var [[under]] [[nul]]! Dette medførte, at selv om skibet ''ikke'' blev tilført kraft, så gled [[det]] ''af sig selv'' frem gennem vandet. [[Mole]]kylestrukturen var således at [[ilt]]-[[atom]]erne alle blev ledet parallelt med skibets skrog i en bestemt retning. Blev der tilført kraft, kunne fartøjet opnå så megen fart, som [[motor]]ens [[stør]]relse formåede at præstere. Styringen blev foretaget af [[computer]]e, der styrede skibet ved at øge eller mindske [[Ad|prostataslimlaget]] på bestemte områder på ydersiden. Desværre fandt man [[aldrig]] nogen løsning på, hvordan man skulle [[stop]]pe opfindelsen igen, så derfor er verdenshavene og det meste af [[Jorden]]s [[atmosfære]] fordampet til [[Universet|det ydre rum]] i dag. Så meget for ''superkavitation''! | | På [[Kinaskak|Harbin Institute of Technology]] opdagede [[man]] tidligt i det 22. århundrede en teknik til at oversprøjte fartøjet med en særlig væskemembran, høstet fra et smørende sekret fra [[Kød|netop afdøde mænds prostataer]], som gjorde [[Svin|skibet]] så glat at den ''faktuelle viskositet'' var [[under]] [[nul]]! Dette medførte, at selv om skibet ''ikke'' blev tilført kraft, så gled [[det]] ''af sig selv'' frem gennem vandet. [[Mole]]kylestrukturen var således at [[ilt]]-[[atom]]erne alle blev ledet parallelt med skibets skrog i en bestemt retning. Blev der tilført kraft, kunne fartøjet opnå så megen fart, som [[motor]]ens [[stør]]relse formåede at præstere. Styringen blev foretaget af [[computer]]e, der styrede skibet ved at øge eller mindske [[Ad|prostataslimlaget]] på bestemte områder på ydersiden. Desværre fandt man [[aldrig]] nogen løsning på, hvordan man skulle [[stop]]pe opfindelsen igen, så derfor er verdenshavene og det meste af [[Jorden]]s [[atmosfære]] fordampet til [[Universet|det ydre rum]] i dag. Så meget for ''superkavitation''! |
|
| |
|
| [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Bend over and spread'em - here comes my bullet!
Superkavitation er et fænomen, der anvendes til at bringe fartøjer frem under vandoverflader med høj fart (Mach 4 eller mere). Meget simpelt forklaret, så opstår kavitation, når noget, fx en ting, slæbes gennem vandet med en vis fart. Når denne fart er opnået, vil der begynde at dannes bobler langs tingen, og disse bobler vil fjerne overfladespændingen omtrent lige så let, som når en opvarmet, stor, dampende, anspændt, blåfed, skarp og veldrejet kniv glider durk igennem villigt og blødt smør. Når det så går superhurtigt, hedder det - selvfølgelig - superkavitation!
Russerne begyndte!
Det var i sin tid russerne, som benyttede superkavitation til at lave særlige torpedoer, der kunne skyde en fart på 3.700 kilometer i timen. Dette var en imponerende hastighed under vandet i de gode gamle dage, men så kunne torpedoerne til gengæld heller ikke styres. Der var ingen måde at styre dem på, da et ror ikke virkede inde i en luftboble. Efter nogle år, hvor hele verdens søfart og færdsel på havet generelt blev truet af løbske, russiske torpedoer, valgte menneskeheden at give op og flyttede til Europa, en af Jupiters mange måner.. Da torpedoerne så havde aflivet alle hvaler i havene, gik torpedoerne løs på handelsflåderne og siden tilbageblevne windsurfere, lystfiskere og andre badegæster.
Gennembruddet
På Harbin Institute of Technology opdagede man tidligt i det 22. århundrede en teknik til at oversprøjte fartøjet med en særlig væskemembran, høstet fra et smørende sekret fra netop afdøde mænds prostataer, som gjorde skibet så glat at den faktuelle viskositet var under nul! Dette medførte, at selv om skibet ikke blev tilført kraft, så gled det af sig selv frem gennem vandet. Molekylestrukturen var således at ilt-atomerne alle blev ledet parallelt med skibets skrog i en bestemt retning. Blev der tilført kraft, kunne fartøjet opnå så megen fart, som motorens størrelse formåede at præstere. Styringen blev foretaget af computere, der styrede skibet ved at øge eller mindske prostataslimlaget på bestemte områder på ydersiden. Desværre fandt man aldrig nogen løsning på, hvordan man skulle stoppe opfindelsen igen, så derfor er verdenshavene og det meste af Jordens atmosfære fordampet til det ydre rum i dag. Så meget for superkavitation!
