Versionen fra 10. okt. 2012, 16:13
Baggrund
Den niende spillefilm i den originale Far til Fire-serie, som bestod af en række populære familiefilm op gennem 50'erne. "Far til Fire Æder Søs" blev indspillet i 1962, to år efter den officielt sidste af de originale film, men blev ikke udgivet i sin tid på grund af et kontroversielt manuskript. Det Danske Filminstitut forsøgte at stoppe indspilningerne i flere forsøg uden held men endte med at suspendere udgivelsen af filmen med følgende begrundelse fra formand:
Vi har sovet i timen og først alt for sent opdaget, hvad filmproducenterne var i færd med. Det skal dog ikke forhindre os i at stoppe ødelæggelsen af et af dansk films stærkeste varemærker. Vi kan umuligt tillade, at landets biografer viser dette vanvid. Jeg har selv set det færdige resultat, og det er hverken for børn eller voksne, men derimod rene afskyeligheder, der i den grad misbruger det univers, vi har skabt. Dette bør ikke ses af menneskeøjne
.
Filmens historie
Der er stadig den dag i dag tvivl om, hvem der har udarbejdet manuskriptet, men sikkert er det, at flere har været involveret, og at hovedforfatteren er [Jørgen Clevin], som på daværende tidspunkt var dybt afhængig af morfin-præparater.
Filmen indledes med at faren (en ung [Ole Ernst]) bedrøvet fortæller familien, at Søs, den ældste af de fire børn, er blevet indlagt på hospitalet efter at være blevet bidt af en radioaktiv blæksprutte, da hun tog sin morgensvømmetur. Situationen er kritisk og senere kommer Søs på operationsbordet for at få fjernet de sugekopper, som hendes krop hastigt udvikler (en scene der fyldte næsten 40 minutter i filmen).
Lægerne må dog give op over for Søs, som fortsætter sin mutation ved at vokse sig større og mere blæksprutte-lignende. Hun angriber herefter lægerne og flygter fra hospitalet for at opsøge sin familie.
I filmens klimaks kæmper far og onkel Anders mod Søs-monstret som nu er fire meter højt og har fangearme. Onkel Anders bruger sin snilde og puster piberøg i hovedet på Søs-monstret, som den åbenbart ikke kan tåle, hvorefter "den" falder til ro. Filmen slutter med at hele familien (minus Søs selvfølgelig) sidder ved spisebordet og stikker gafler i monstret, som nu befinder sig i en koma-lignende tilstand (det kan dog stadig sige lyde), og langsomt bliver det spist levende og i rå tilstand.
2007-premiere
I 2007 udløb rettighederne til filmen, som kort efter blev opkøbt af en tysk samler og fan, hvilket banede vejen for en længe ventet udgivelse af filmen. En gallapremiere blev holdt på [Amager] den 23. november 2007, hvor flere kendte mødte op for endelig at se den omdiskuterede film. Heriblandt Ståle Solbakken, [Jens Okking], Erann DD og vejrvært [Jesper Theilgaard]. Filmen blev ikke det folkelige hit, man havde håbet på, men blev dog en kritisk succes. Således udtalte tidligere Bogart-vært, [Ole Michelsen], om filmen:
Filmen er en knusende magtdemonstration. Både overfor de etablerede filmselskaber men også overfor EU. Der ligger en klar politisk kommentar i filmen til landbrugsstøtten, og jeg var vild med soundtracket, Vivaldi og John Mogensen, what's not to like?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.