…Hvis jag inngen boller får, saa laver jag en Pølle!
— H.C. Andersen om at blive smidt ud fra herre-bordellet kl. halv to om natten
Fastelavn er en af danskernes årligt tilbagevendende begivenheder, som fast bestanddel i den danske kulturarv. Det er en dag som, på grund af de stærke volds- og torturmæssige indhold, skaber så meget fryd og glæde over det ganske land. Helt på samme måde som hekseafbrændinger til Sankt Hans og maling af spæde høns ved Påsketid. Ingen kan da undre sig over hvorfor vi danskere i dag kan kalde os verdens lykkeligste ædedolke folkefærd!
Oprindelsen
Traditionen Fastelavn stammer helt tilbage fra den mørke middelalder[1], hvor man som kun spiste katte. Producenterne havde som markedsføringstrick valgt at emballere kattene i kulørte tønder af træ, eftersom brugen af konservesdåserne var gået af mode. Hver tønde blev udstyret med én kat, og ét enkelt lufthul, så katten kunne spionere trække vejret lige indtil blodtørstige mennesker gennembankede den ihjel.
Som første led i tilberedningsfasen hjemme hos den jævne slutbruger, blev tønden hængt op i baghaven eller ude i laden, for at katten skulle kunne modnes i 8-10 dage, så bitterheden og desperationen rigtigt kunne trænge ud i kødet. Når tiden så var inde, samledes hele den pukkelryggede foran den gyngende og spruttende tønde, for at overvære fatter daske til den med en sådan kraft, at træsplinter, kat og tøndebånd stod i ét.
Og så kan I rigtig nok tro, at der var liv og glade dage!
|
|
|
|
Kan du gætte hvem jeg er, kan du gætte hvem jeg er, for jeg har taget maske på...
|
|
|
|
|
Michael Jackson om sit mystiske look i 90'erne
|
En tur "på tønden"...
Men årerne gik[2], og det at slå katten af tønden tabte nyhedens interesse.
Familiefædrene begyndte derfor i stigende grad, at dele opgaven videre til husets børn, ligesom de havde gjort med opgaver som at sortere kul, rense underbukser og mærke om haglgeværet var ladt. I de fleste familier og nabolag, var børnene heldigvis solidariske nok til at deles om denne nye opgave, og stillede sig derfor op i kø, for på skift at forsøge at slagte katten. I mellemtiden havde katten tillært sig at tage til genmæle, ved først at forberede sig på angrebet ved at følge med i slagets gang gennem det lille lufthul, og derefter springe lige så vredt og elegant ud på de kære små, og kradse deres ansigt til guirlander.
De kære børn indså hurtigt, at der måtte gøres noget. De fandt derfor på at beskytte sig med diverse masker og fjollede dragter, således at katten blev, om ikke forskræmt, så i hvert fald forvirret, og gav sig til at flygte hen i den nærmeste baggård.
Og således var den dille opstået vi kender så godt i dag, som Fastelavnen, der samtidig har udviklet sig til at være danskernes svar på karnevallen.
Siden kattens værn blev stiftet i 1933 har katten dog fået fred, og er blevet erstattet af karameller, chokofanter og ligegyldige papirstrimler.
Efter endt tilintetgørelse af tønden, kan man vælge at snuppe sig fastelavnsris eller proppe sig med fastelavnsboller. Specielt hvis man er blevet træt af at leve, og trænger til et nådesstød.
Udklædning til at skræmme kattene
Dette er populære personer man kan efterligne i forbindelse med fastelavn:
Bare slå til den!
Som slagvåben har man gennem tiden benyttet sig af alt lige fra de klassiske slagredskaber i begyndelsen, så som:
- bordben
- kageruller
- nunchakuer
- golfkøller
og over til de lidt mere raffinerede ting fra nutidens moderne verden, som eksempelvis:
- håndstøvsugere
- sækkepiber, og
- hvidløgspressere.
Hos de ædlere dele kredse holder man sig stadig til traditionen om blot at bruge sceptre eller kongeligt porcelæn.
Viste du at
Fastelavn er den dag på året hvor antallet af røde næser er næst højest. (Den dag det er højest er nytårsaften, men skyldes noget helt andet.)
Nedslået noter
<references>
- ↑ Dengang havde man jo ikke opfundet glødepæren endnu.
- ↑ Som de jo sjovt nok gør.