|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|'''Surface tension''' is a property of the [[sur]]face of a liquid that [[al]]lows it to resist an external force. It [[is]] revealed, for example, in floating of some<ref>Some ''naughty''</ref> objects on the surface of water, even though they are '''denser'''<ref>= ''[[dum]]me''</ref> than water, and in the ability of [[so]]me [[in]]sects (e.g. water striders<ref>[[Vand]][[edderkop]]per ([[sanskrit]]: ''[[Tro|Trux]] [[Ork|orcus]]'')</ref>) and even reptiles ([[Krokodille|basilisk]]) to run on the '''water surface'''. This property is caused by [[Limfjorden|'''cohesion''' of like molecules]], and is responsible for many of the behaviors of liquids|Albert Einstein|[[Elefantbajer|elementarpartiklerne]] på det fiktive site [[Wikipedia]]}}<br /> | | {{citat|'''Surface tension''' is a property of the [[sur]]face of a liquid that [[al]]lows it to resist an external force. It [[is]] revealed, for example, in floating of some<ref>Some ''naughty''</ref> objects on the surface of water, even though they are '''denser'''<ref>= ''[[dum]]me''</ref> than water, and in the ability of [[so]]me [[in]]sects (e.g. water striders<ref>[[Vand]][[edderkop]]per ([[sanskrit]]: ''[[Tro|Trux]] [[Ork|orcus]]'')</ref>) and even reptiles ([[Krokodille|basilisk]]) to run on the '''water surface'''. This property is caused by [[Limfjorden|'''cohesion''' of like molecules]], and is responsible for many of the behaviors of liquids|Albert Einstein|[[Elefantbajer|elementarpartiklerne]] på det fiktive site [[Wikipedia]]}}<br /> |
|
| |
|
| [[Fil:hut.jpg|thumb|696px|center|[[Denne]] [[lille]] [[Hygge|skærgårdshytte]]<ref>hvis den driver meget længere [[væk]] end den er [[nu]], så bliver det til en [[Kattepine|''Skagerrak-hytte'']]</ref> er bygget på [[ren]]e akkumulationer af '''overfladespændinger''', der lidt tilfældigt er flydt sammen med [[tang]] og [[Sten|klippestykker]]. Huset bebos [[år]]et [[rund]]t af den [[svensk]]e [[digt]]er og [[Erektion|eremit]] ''[[Henrik Nordbrandt]]'' og ''[[han]]s [[tysk]]e [[ko]]ne'']] | | [[Fil:hut.jpg|thumb|696px|center|[[Denne]] [[lille]] [[Hygge|skærgårdshytte]]<ref>hvis den driver meget længere [[væk]] end den er [[nu]], så bliver det til en [[Kattepine|''Skagerrak-hytte'']]</ref> er bygget på [[ren]]e akkumulationer af '''overfladespændinger''', der lidt tilfældigt er flydt sammen med [[tang]] og [[Sten|klippestykker]]. Huset bebos [[år]]et [[rund]]t af den [[svensk]]e [[digt]]er og [[Erektion|eremit]] ''[[Henrik Nordbrandt]]'' og ''[[han]]s [[tysk]]e [[ko]]ne''<ref>samt [[alle]] deres [[tysk]]e [[Delebarn|plejebørn]] fra [[Berlin]] (<small>som [[jo]] kom slemt til [[skade]] [[under]] [[2. Verdenskrig]]</small>)</ref>]] |
|
| |
|
| [[Det]] er en [[kendt]] sag, at [[vand]] besidder en [[eg]]enskab kaldet '''overfladespænding'''.<ref>Modsat hvad [[mange]] [[tro]]r, så eksisterer ''overfladespænding'' også ''[[under]]'' vandoverfladen! [[Her]]nede kaldes det bare for en kombination af ''væskemembran-teknologi'' med [[superkavitation]]. En [[teknik]] som bruges meget i [[UFO|kinesiske hypermarines]], der kan krydse [[under]]vandshavet på [[Jugoslavien|Jupiter]]s [[måne]] ''[[Europa]]'' på fem minutter (en distance på ''31.380'' sømil)</ref> [[Det]] kan ses, når [[insekt]]er skøjter over vand ('''H<sub>2</sub>O''') i små [[mos]]e[[hul]]ler. Du kan også hælde 45 % [[Snaps|Rød Aalborg]] op i et [[snaps]]eglas (hik), så det buer op over glassets kant. [[Det]] er også ''overfladespænding''.<ref>Hvorfor det er sådan, [[an]]er jeg ikke, men [[jeg]] [[tro]]r, det har [[noget]] med væskens [[vis]][[ko]][[si]]tet at gøre</ref><br /> | | [[Det]] er en [[kendt]] sag, at [[vand]] besidder en [[eg]]enskab kaldet '''overfladespænding'''.<ref>Modsat hvad [[mange]] [[tro]]r, så eksisterer ''overfladespænding'' også ''[[under]]'' vandoverfladen! [[Her]]nede kaldes det bare for en kombination af ''væskemembran-teknologi'' med [[superkavitation]]. En [[teknik]] som bruges meget i [[UFO|kinesiske hypermarines]], der kan krydse [[under]]vandshavet på [[Jugoslavien|Jupiter]]s [[måne]] ''[[Europa]]'' på fem minutter (en distance på ''31.380'' sømil)</ref> [[Det]] kan ses, når [[insekt]]er skøjter over vand ('''[[Brint|H]]<sub>[[Binære tal|2]]</sub>[[Ilt|O]]''') i små [[mos]]e[[hul]]ler. Du kan også hælde 45 % [[Snaps|Rød Aalborg]] op i et [[snaps]]eglas (hik), så det buer op over glassets kant. [[Det]] er også ''overfladespænding''.<ref>Hvorfor det er sådan, [[an]]er jeg ikke, men [[jeg]] [[tro]]r, det har [[noget]] med væskens [[vis]][[ko]][[si]]tet at gøre</ref><br /> |
| ==Kronborg Syndromet== | | ==Kronborg Syndromet== |
| Ude i [[Øre]]sund, og især mellem [[Helsingør]] og Hälsingborg (''[[Svensk]][[j]][[Umlaut|ä]][[v]]lar''), er [[skib]]s[[trafik]]ken [[meget]] [[in]]tens og bryder [[denne]] ''overfladespænding'' konstant, hvorfor den lige så konstant får sin [[vis]][[ko]][[si]]tet [[ned]]brudt. Processen er [[dog]] til dels ''reversibel'', [[da]] 97 [[procent]] af det ''de-viskosificerede havvand'' efter 24 timer har gendannet sin [[normal]]e ''overfladespænding''.<br /> | | Ude i [[Øre]]sund, og især mellem [[Helsingør]] og [[Helvede|Hälsingborg]] (''[[Svensk]][[j]][[Umlaut|ä]][[v]]lar''), er [[skib]]s[[trafik]]ken [[meget]] [[in]]tens og bryder [[denne]] ''overfladespænding'' konstant, hvorfor den lige så konstant får sin [[vis]][[ko]][[si]]tet [[ned]]brudt. Processen er [[dog]] til dels ''reversibel'', [[da]] 97 [[procent]] af det ''de-viskosificerede havvand'' efter [[24]] [[time]]r har gendannet sin [[normal]]e ''overfladespænding''.<br /> |
| [[Dette]] ''viskositetstab'' medfører, at [[alle]] [[far]]tøjer i dette område af Øresund ligger 7,4 pct. (''gennemsnitligt'' over et kalenderår) [[lav]]ere i [[vand]]et,<ref>[[Dette]] [[Fakta|faktum]] [[let]]tede også opkrævelsen af [[Øresund]]stolden, der i sin tid gav [[dansk]]erne råd til at få [[kontanthjælp]]</ref> [[da]] ''overfladespændingen'' ikke [[bæ]]rer [[dem]] [[op]]pe i samme grad.<ref>Årets gang i [[Øresund]], [[Gyldendal]] [[2008]]</ref><br /> | | [[Dette]] ''viskositetstab'' medfører, at [[alle]] [[far]]tøjer i dette område af Øresund ligger 7,4 pct. (''gennemsnitligt'' over et kalenderår) [[lav]]ere i [[vand]]et,<ref>[[Dette]] [[Fakta|faktum]] [[let]]tede også opkrævelsen af [[Øresund]]stolden, der i sin tid gav [[dansk]]erne råd til at få [[kontanthjælp]]</ref> [[da]] ''overfladespændingen'' ikke [[bæ]]rer [[dem]] [[op]]pe i samme grad.<ref>Årets gang i [[Øresund]], [[Gyldendal]] [[2008]]</ref><br /> |
| Derfor må [[Kaptajn Klo|kaptajn]]er på alverdens [[ski]]be [[regn]]e med et øget brændstofforbrug, når de [[pas]]serer [[det]] [[nord]]lige [[Øresund]]. | | Derfor må [[Kaptajn Klo|kaptajn]]er på alverdens [[ski]]be [[regn]]e med et øget brændstofforbrug, når de [[pas]]serer [[det]] [[nord]]lige [[Øresund]]. |
Nuværende version fra 4. jan. 2015, 12:24
Surface tension is a property of the surface of a liquid that allows it to resist an external force. It is revealed, for example, in floating of some[1] objects on the surface of water, even though they are denser[2] than water, and in the ability of some insects (e.g. water striders[3]) and even reptiles (basilisk) to run on the water surface. This property is caused by cohesion of like molecules, and is responsible for many of the behaviors of liquids
Den lille skærgårdshytte[4] er bygget på rene akkumulationer af overfladespændinger, der lidt tilfældigt er flydt sammen med tang og klippestykker. Huset bebos året rundt af den svenske digter og eremit Henrik Nordbrandt og hans tyske kone[5]
Det er en kendt sag, at vand besidder en egenskab kaldet overfladespænding.[6] Det kan ses, når insekter skøjter over vand (H2O) i små mosehuller. Du kan også hælde 45 % Rød Aalborg op i et snapseglas (hik), så det buer op over glassets kant. Det er også overfladespænding.[7]
Kronborg Syndromet
Ude i Øresund, og især mellem Helsingør og Hälsingborg (Svenskjävlar), er skibstrafikken meget intens og bryder denne overfladespænding konstant, hvorfor den lige så konstant får sin viskositet nedbrudt. Processen er dog til dels reversibel, da 97 procent af det de-viskosificerede havvand efter 24 timer har gendannet sin normale overfladespænding.
Dette viskositetstab medfører, at alle fartøjer i dette område af Øresund ligger 7,4 pct. (gennemsnitligt over et kalenderår) lavere i vandet,[8] da overfladespændingen ikke bærer dem oppe i samme grad.[9]
Derfor må kaptajner på alverdens skibe regne med et øget brændstofforbrug, når de passerer det nordlige Øresund.
Underfladiske flippernoter
Herover ses hvordan overfladespændingen bærer disse to unge mennesker ud på havet, hvor de vil hengive sig til sanseløs elskov padling med rystende ben
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
