|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:1849.jpg|thumb|320px|right|Den danske ''forfatning'' fra [[1849|1749]] blev lavet i en tid, hvor man ikke havde [[internet]], offset-trykkerier og grafiske tegnestuer. Alligevel lykkedes det ''forfatterne'' af ''affatte'' en ''fattelig forfatning'' med ''ufatteligt'' flotte [[bogstav]]er på forsiden]] | | [[Fil:1849.jpg|thumb|320px|right|Den danske ''forfatning'' fra [[1864|1749]] blev lavet i en tid, hvor man ikke havde [[internet]], offset-trykkerier og grafiske tegnestuer. Alligevel lykkedes det ''forfatterne'' af ''affatte'' en ''fattelig forfatning'' med ''ufatteligt'' flotte [[bogstav]]er på forsiden]] |
|
| |
|
| [[Fil:1849us.jpg|thumb|320px|right|Den [[amerika]]nske ''forfatning'' blev ikke nær på pæn som den danske, da man kun havde én ortografisk ''[[fætter|forfætter]]'' for hånden. Desuden er den ''affattet'' på [[engelsk]], som [[ingen]] [[jo]] forstår, og så indeholder den en [[regel]] [[om]] at [[politi]]et må [[sky]]de [[negere]]. Dén var ikke gået [[her]][[hjem]]me<ref>mest fordi vi kun havde én [[neger]] i landet på det tidspunkt, og [[den]] tilhørte [[konge]]n</ref>]] | | [[Fil:1849us.jpg|thumb|320px|right|Den [[amerika]]nske ''forfatning'' blev ikke nær på pæn som den danske, da man kun havde én ortografisk ''[[fætter|forfætter]]'' for hånden. Desuden er den ''affattet'' på [[engelsk]], som [[ingen]] [[jo]] forstår, og så indeholder den en [[regel]] [[om]] at [[politi]]et må [[sky]]de [[negere]]. Dén var ikke gået [[her]][[hjem]]me<ref>mest fordi vi kun havde én [[neger]] i landet på det tidspunkt, og [[den]] tilhørte [[konge]]n</ref>]] |
Linje 5: |
Linje 5: |
| En '''forfatter''' er et [[individ]], som ''fatter'' [[ting]], før [[andre]] gør [[det]]. Hvis en ''forfatter'' er rigtig god til at ''fatte'', kan vedkommende rent faktisk ''[[om]]fatte'' esoteriske [[begreb]]er og [[ide]]er i [[luft]]en, endnu før de ''affattes'' eller overhovedet ''er''<ref>jvfr. [[Det Ontologiske Gudsbevis]]</ref> der til at blive ''fattet''.<ref>Ja, så er man [[jo]] [[en]] [[kniv]]skarp ''fatter''</ref> | | En '''forfatter''' er et [[individ]], som ''fatter'' [[ting]], før [[andre]] gør [[det]]. Hvis en ''forfatter'' er rigtig god til at ''fatte'', kan vedkommende rent faktisk ''[[om]]fatte'' esoteriske [[begreb]]er og [[ide]]er i [[luft]]en, endnu før de ''affattes'' eller overhovedet ''er''<ref>jvfr. [[Det Ontologiske Gudsbevis]]</ref> der til at blive ''fattet''.<ref>Ja, så er man [[jo]] [[en]] [[kniv]]skarp ''fatter''</ref> |
|
| |
|
| [[De]] [[tid]]ligste [[eks]]empler på god [[[[in]]dfatning]] kan dateres helt tilbage til år [[Nul]], hvor en tidlig form for ''fatning'' opstod. Her begyndte [[man]] at ''forfatte'' [[ting]] og sager, der slet ikke [[eks]]isterede, og som [[derfor]] i [[virkeligheden]] slet ikke kunne ''[[om]]fattes''.<ref>Ikke desto mindre var der [[folk]], der begyndte at ''[[af]]fatte'' [[ting]], såsom [[Jesus]], [[Gud]] og [[Helligånden]], som i [[virkeligheden]] slet ikke fandtes</ref> | | [[De]] [[tid]]ligste [[eks]]empler [[på]] [[god]] ''[[in]]dfatning'' kan dateres helt tilbage til år [[Nul]], hvor en tidlig form for ''fatning'' opstod. Her begyndte [[man]] at ''forfatte'' [[ting]] og sager, der slet ikke [[eks]]isterede, og som [[derfor]] i [[virkeligheden]] slet ikke kunne ''[[om]]fattes''.<ref>Ikke desto mindre var der [[folk]], der begyndte at ''[[af]]fatte'' [[ting]], såsom [[Jesus]], [[Gud]] og [[Helligånden]], som i [[virkeligheden]] slet ikke fandtes</ref> |
|
| |
|
| I løbet af [[oplysningstiden]] fik ''forfatning'' virkelig sit gennembrud, [[da]] [[en]] [[hel]] [[masse]] [[folk]] begyndte at opfatte ting meget, [[meget]] [[hu]]rtigt, og derfor begyndte at ''forfatte'' en [[masse]] [[ting]], fordi de ''[[om]]fattede'' en masse ting, som [[andre]] ikke gjorde.<ref>Og det var jo såmænd ikke så [[Sindssyg|tosset]] endda</ref> | | I løbet af [[oplysningstiden]] fik ''forfatning'' virkelig sit gennembrud, [[da]] [[en]] [[hel]] [[masse]] [[folk]] begyndte at opfatte ting meget, [[meget]] [[hu]]rtigt, og derfor begyndte at ''forfatte'' en [[masse]] [[ting]], fordi de ''[[om]]fattede'' en masse ting, som [[andre]] ikke gjorde.<ref>Og det var jo såmænd ikke så [[Sindssyg|tosset]] endda</ref> |
En forfatter er et individ, som fatter ting, før andre gør det. Hvis en forfatter er rigtig god til at fatte, kan vedkommende rent faktisk omfatte esoteriske begreber og ideer i luften, endnu før de affattes eller overhovedet er[2] der til at blive fattet.[3]
De tidligste eksempler på god indfatning kan dateres helt tilbage til år Nul, hvor en tidlig form for fatning opstod. Her begyndte man at forfatte ting og sager, der slet ikke eksisterede, og som derfor i virkeligheden slet ikke kunne omfattes.[4]
I løbet af oplysningstiden fik forfatning virkelig sit gennembrud, da en hel masse folk begyndte at opfatte ting meget, meget hurtigt, og derfor begyndte at forfatte en masse ting, fordi de omfattede en masse ting, som andre ikke gjorde.[5]
Se også
Forfattelige futtenoter
<references>