|
|
| Linje 9: |
Linje 9: |
| Asfaltarbejderen Kaj var én af mine første stereotyper som jeg kan huske fra 70'erne af. Den udannede proletarstemme lidt a la sømandsbossen som fik nogle sandheder placeret i et letforståeligt format. Han ville have været god i Akademikertinget idag. <br /> | | Asfaltarbejderen Kaj var én af mine første stereotyper som jeg kan huske fra 70'erne af. Den udannede proletarstemme lidt a la sømandsbossen som fik nogle sandheder placeret i et letforståeligt format. Han ville have været god i Akademikertinget idag. <br /> |
| En stereotyp er forhåbentlig taget ud af de flestes virkelighed - Specialisterne i det her fænomen er vel Monrad og Rislund og også Mandrilaftalen, men jeg kan ikke rigtig bruge Anton Witorff til noget som helst idag. Det kan være et tegn på at stedet er ved at blive borgerliggjort at rammerne bliver nok en gang defineret af undertegnede. Jeg har svært ved at producere galskab i metermål efterhånden. Jeg har selv en teori om at man bliver sig sine dæmoner bevidst og ender op som et helt <s>borgerliggjort</s> rart og omgængeligt menneske jo mere man skriver. Kunne du ikke drikke en kop kaffe ved lejlighed, Jais....{{Bruger:Frode_Fenis/ass|2. august 2013 12:07|{{{2}}}}} | | En stereotyp er forhåbentlig taget ud af de flestes virkelighed - Specialisterne i det her fænomen er vel Monrad og Rislund og også Mandrilaftalen, men jeg kan ikke rigtig bruge Anton Witorff til noget som helst idag. Det kan være et tegn på at stedet er ved at blive borgerliggjort at rammerne bliver nok en gang defineret af undertegnede. Jeg har svært ved at producere galskab i metermål efterhånden. Jeg har selv en teori om at man bliver sig sine dæmoner bevidst og ender op som et helt <s>borgerliggjort</s> rart og omgængeligt menneske jo mere man skriver. Kunne du ikke drikke en kop kaffe ved lejlighed, Jais....{{Bruger:Frode_Fenis/ass|2. august 2013 12:07|{{{2}}}}} |
| | |
| | Hey Frode |
| | |
| | Det er nøjagtig også min pointe med meget af det jeg har skrevet: Det er enten et absurd-maleri af virkeligheden, eller en beskrivelse af en parallel virkelighed. Det som jeg ofte finder lettest, er at tage de sjove, underlige eller finurlige ting fra hverdagen, og så "skrue helt op for dem".<br> |
| | Det kan så igen enten gøres ved at anvende en stereotyp eller ved at skrive om det absurde i eksisterende karakterer. Inden for sidstnævnte findes jo eksempelvis Zenia Stampe som et ubeskrevet blad her. Hende skal jeg nok give en omgang ved lejlighed, simpelthen bare fordi at hun er et taknemmeligt og umådelig indskrænket offer. |
| | |
| | Men mange af karaktererne i parallelsamfundet kunne faktisk godt have levet i det rigtige samfund, og mange af karaktererne i det virkelige samfund lever fuldstændig i et parallelsamfund (Hej Liberal Alliance). Det synes jeg også at vi har godt fat i! |
| | |
| | Kaffe? Det er jeg klar på! |
| | |
| | {{Bruger:JaisT/ass|3. august 2013 06:13|{{{2}}}}} |
Versionen fra 3. aug. 2013, 06:13
God - men afslørende - kategori.
Hvad med Asfaltarbejderen Kaj? Er han for virkelig? :-)
Du har fuldstændig ret. Jeg forsøger at gøre op med dem som bare kom her og allokerede noget rum og så producerede deres egen lille science-fiction-film. Det her er et leksikon - her kommer man og læser om de ting man ikke forstår hvor udgangspunktet mere og mere går mod en refortolkning af virkeligheden. Men Omboo Hankvald var en udmærket motor til at starte galskaben med - nu flyder galskaben frit som taget ud af en clairvoyancetilstand vel vidende at det er det som holder.
Asfaltarbejderen Kaj var én af mine første stereotyper som jeg kan huske fra 70'erne af. Den udannede proletarstemme lidt a la sømandsbossen som fik nogle sandheder placeret i et letforståeligt format. Han ville have været god i Akademikertinget idag.
En stereotyp er forhåbentlig taget ud af de flestes virkelighed - Specialisterne i det her fænomen er vel Monrad og Rislund og også Mandrilaftalen, men jeg kan ikke rigtig bruge Anton Witorff til noget som helst idag. Det kan være et tegn på at stedet er ved at blive borgerliggjort at rammerne bliver nok en gang defineret af undertegnede. Jeg har svært ved at producere galskab i metermål efterhånden. Jeg har selv en teori om at man bliver sig sine dæmoner bevidst og ender op som et helt borgerliggjort rart og omgængeligt menneske jo mere man skriver. Kunne du ikke drikke en kop kaffe ved lejlighed, Jais....
Hey Frode
Det er nøjagtig også min pointe med meget af det jeg har skrevet: Det er enten et absurd-maleri af virkeligheden, eller en beskrivelse af en parallel virkelighed. Det som jeg ofte finder lettest, er at tage de sjove, underlige eller finurlige ting fra hverdagen, og så "skrue helt op for dem".
Det kan så igen enten gøres ved at anvende en stereotyp eller ved at skrive om det absurde i eksisterende karakterer. Inden for sidstnævnte findes jo eksempelvis Zenia Stampe som et ubeskrevet blad her. Hende skal jeg nok give en omgang ved lejlighed, simpelthen bare fordi at hun er et taknemmeligt og umådelig indskrænket offer.
Men mange af karaktererne i parallelsamfundet kunne faktisk godt have levet i det rigtige samfund, og mange af karaktererne i det virkelige samfund lever fuldstændig i et parallelsamfund (Hej Liberal Alliance). Det synes jeg også at vi har godt fat i!
Kaffe? Det er jeg klar på!
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
