|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| En '''regnbue''' er et optisk naturfænomen, der ofte er eller har været taget som gidsel af både miljøfreaks og af homoseksuelle terrorister. I virkeligheden er der tale om, at Solens lys efter et regnvejr spaltes op i farvespektrets enkelte dele, så den uhildede iagttager kan observere indholdet af bestemte grundstoffer i vores nærmeste stjerne via spektrometri.<ref>Det centrale element i et spektrometer er et prisme til dispersion af strålingen efter dennes bølgelængde. Dette kan både ske ved refraktion i et prisme, men også ved diffraktion i et trådgitter eller ved interferometri. Et spektroskop er beregnet til visuel iagttagelse af farvespektret, hvorimod den den teknisk mere avancerede spektrograf giver en udskrift med en masse tal og grafer af spektret, eller (hvis man har råd) en fotografisk optagelse. I et gitter- eller prismespektrometer passerer lysets stråling gennem en snæver spalte og omdannes gennem hulspejle til et parallelt strålebundt. Dette strålebundt reflekteres fra gitteret eller brydes i prismet i en retning, der afhænger af bølgelængden, hvorefter et nyt spejlsystem danner en dødsstråle. Koncentrationen af radioaktiviteten i spalten bestemmes af bølgelængden, hvor de kortbølgede stråler er de mest intense</ref>
| | [[Fil:Regnpot.jpg|thumb|731px|right|]] |
|
| |
|
| ==Refrakteret fodnote== | | En '''regnbue''' er et ''[[op]][[tis]]k [[natur]][[fænomen]]'', der [[ofte]] er eller har været taget som gidsel af både [[miljø]]freaks og af [[homoseksuel]]le [[terrorist]]er. I [[virkeligheden]] er der [[tal]]e [[om]], at Solens lys efter et [[regnvejr]] spaltes op i [[farve]]spektrets enkelte dele,<ref>de såkaldte primærfarver</ref> så den uhildede iagttager kan observere indholdet af bestemte [[grundstoffer]] i vores [[nær]]meste [[stjerne]] via ''spektrometri''.<ref>Det centrale [[el]]ement i et spektrometer er et [[pris]]me til ''dispersion'' af strålingen efter dennes [[bølge]]længde. Dette kan både ske ved ''refraktion'' i et prisme, men også ved ''diffraktion'' i et trådgitter eller ved [[in]]t[[er]][[fe]][[rom]][[et]]ri. Et spektroskop er beregnet til [[vis]]uel iagttagelse af [[far]]vespektret, hvorimod den den teknisk mere avancerede spektrograf giver en udskrift med en [[masse]] [[tal]] og grafer af spektret, eller (hvis man har råd) en [[foto]]grafisk optagelse. I et gitter- eller prismespektrometer [[pas]]serer [[lys]]ets [[Radioaktivitet|stråling]] gennem en snæver spalte og [[om]][[da]]nnes gennem [[hul]][[spejl]]e til et [[Dødsstråle|parallelt strålebundt]]. Dette strålebundt reflekteres fra gitteret eller brydes i prismet i en retning, der afhænger af [[bølge]]længden, hvorefter et nyt spejlsystem danner en [[dødsstråle]]. Koncentrationen af [[radioaktivitet]]en i spalten bestemmes af bølgelængden, hvor de kortbølgede stråler er de mest intense</ref> |
| | |
| | ==Refrakterede fodnoter== |
| <references> | | <references> |
|
| |
|
| [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Versionen fra 31. aug. 2015, 19:06
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
