|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| Skolegang er den måde, hvorpå børn efter et par års munter og ubekymret leg i børnehaven bevæger sig afsted til deres nye legemligt og mentalt stimulerende arbejdsplads, der i den næste - knap og nap - dekade med indlæring af nyttige færdigheder og kundskaber på den ædleste vis vil beslaglægge størstedelen af deres vågne liv: Skolen. | | {{Citat1|Bare 5 minutter til...|Typisk skoleelev|morgenen}} |
| Da skoler som oftest er let genkendelige, er det en oplagt mulighed at iagttage fænomenet på nært hold, såfremt man ikke lider af traumer efter sine egne uendeligt uafladeligt uforklarigt halvsovende ture til skolen - eller rettere: de psykologiske og sociale påvirkninger af ens personlighed, der blev vederfaret ens eget uskyldige barnesind af de mere eller mindre målstyrede oplevelser, man havde mellem turene til og fra skole. | | {{Citat|De bedste år i mit liv!|Optimisten|skolegang}} |
| | '''''Skolegang''''' er den måde, hvorpå [[børn]] efter et par [[år]]s munter og ubekymret leg i [[børnehave]]n bevæger sig afsted til deres nye legemligt og mentalt stimulerende arbejdsplads, der i den næste - knap og nap - dekade med indlæring af nyttige færdigheder og kundskaber på den ædleste vis vil beslaglægge størstedelen af deres vågne liv: [[Folkeskolen|Skolen]]. |
| | == At observere skolegang == |
| | Da skoler som oftest er let genkendelige, er det en oplagt mulighed at iagttage fænomenet på nært hold, såfremt man ikke lider af traumer efter sine egne uendeligt uafladeligt uforklarigt halvsovende ture til skolen - eller rettere: de [[psykologi]]ske og [[social]]e påvirkninger af ens personlighed, der blev vederfaret ens eget uskyldige barnesind af de mere eller mindre målstyrede oplevelser, man havde mellem turene til og fra skole. |
| | == Forløb == |
| De første år af skoletiden iagttages børn ofte i en let ivrig og hurtig gang, der enten drives af lysten til at lære eller barnesjælens respekt for de voksnes formaninger om alle de ulykker, der vil hagle ned over dem, hvis de ikke følger den slagne vej til skolemesterens hule. | | De første år af skoletiden iagttages børn ofte i en let ivrig og hurtig gang, der enten drives af lysten til at lære eller barnesjælens respekt for de voksnes formaninger om alle de ulykker, der vil hagle ned over dem, hvis de ikke følger den slagne vej til skolemesterens hule. |
| Senere begynder gangen at blive let slingrende, hvilket kan skyldes teenagerens længselsfuldt drømmende blik - eller slet og ret træthed! | | Senere begynder gangen at blive let slingrende, hvilket kan skyldes [[teenager]]ens længselsfuldt drømmende blik - eller slet og ret træthed! |
| Uanset hvordan gangen udvikler sig i løbet af barnets skoletid, kan der iagttages en markant forskel i tempoet, alt efter om barnet er på vej til eller fra skole. | | Uanset hvordan gangen udvikler sig i løbet af barnets skoletid, kan der iagttages en markant forskel i tempoet, alt efter om barnet er på vej til eller fra skole. |
| Om end det empiriske materiale, der kunne belyse dette fænomen er stort, savnes der forskningsmæssigt velfunderede og evidente analyser, der kan bane vej for nye måder at tænke skolen ind i børn og unges liv. | | Om end det empiriske materiale, der kunne belyse dette fænomen er stort, savnes der forskningsmæssigt velfunderede og evidente analyser, der kan bane vej for nye måder at tænke skolen ind i børn og unges liv. |
| Det er måske derfor vi i dag - trods de brede massers oplevelser med skolen gennem de sidste århundreder - kan opleve politikere, der i ramme alvor mener, at de samfundsmæssige tiltag, der kan højne den moralske og økonomiske livskvalitet i dette land bl.a. vil indebære ikke bare en fastholdelse, men ligefrem en forøgelse af undervisningspligten! | | Det er måske derfor vi i dag - trods de brede massers oplevelser med skolen gennem de sidste århundreder - kan opleve politikere, der i ramme alvor mener, at de samfundsmæssige tiltag, der kan højne den moralske og økonomiske livskvalitet i dette land bl.a. vil indebære ikke bare en fastholdelse, men ligefrem en forøgelse af undervisningspligten! |
| | == Se også == |
| | *[[Nok]] |
| | |
| | [[Kategori:Samfund]] |
| | [[Kategori:Fænomener]] |
| | [[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]] |
Bare 5 minutter til...
— Typisk skoleelev om morgenen
De bedste år i mit liv!
Skolegang er den måde, hvorpå børn efter et par års munter og ubekymret leg i børnehaven bevæger sig afsted til deres nye legemligt og mentalt stimulerende arbejdsplads, der i den næste - knap og nap - dekade med indlæring af nyttige færdigheder og kundskaber på den ædleste vis vil beslaglægge størstedelen af deres vågne liv: Skolen.
At observere skolegang
Da skoler som oftest er let genkendelige, er det en oplagt mulighed at iagttage fænomenet på nært hold, såfremt man ikke lider af traumer efter sine egne uendeligt uafladeligt uforklarigt halvsovende ture til skolen - eller rettere: de psykologiske og sociale påvirkninger af ens personlighed, der blev vederfaret ens eget uskyldige barnesind af de mere eller mindre målstyrede oplevelser, man havde mellem turene til og fra skole.
Forløb
De første år af skoletiden iagttages børn ofte i en let ivrig og hurtig gang, der enten drives af lysten til at lære eller barnesjælens respekt for de voksnes formaninger om alle de ulykker, der vil hagle ned over dem, hvis de ikke følger den slagne vej til skolemesterens hule.
Senere begynder gangen at blive let slingrende, hvilket kan skyldes teenagerens længselsfuldt drømmende blik - eller slet og ret træthed!
Uanset hvordan gangen udvikler sig i løbet af barnets skoletid, kan der iagttages en markant forskel i tempoet, alt efter om barnet er på vej til eller fra skole.
Om end det empiriske materiale, der kunne belyse dette fænomen er stort, savnes der forskningsmæssigt velfunderede og evidente analyser, der kan bane vej for nye måder at tænke skolen ind i børn og unges liv.
Det er måske derfor vi i dag - trods de brede massers oplevelser med skolen gennem de sidste århundreder - kan opleve politikere, der i ramme alvor mener, at de samfundsmæssige tiltag, der kan højne den moralske og økonomiske livskvalitet i dette land bl.a. vil indebære ikke bare en fastholdelse, men ligefrem en forøgelse af undervisningspligten!
Se også