Eskimo

Eskimo

Eskimoen (Inuk) er et stort rødbrun menneske af en art. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til den største menneskeart. Eskimoen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard.

Fødevaner

Som fangstmetode bruger eskimoen sine store lodne hænder og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live når føden er knap og fantasi må til. eskimoen er større og længere end de øvrige menneskerracer, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at eskiimoen næsten udelukkende lever af kød, mens andre af dens kalibre fx grønlændere også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser.

Sexual livet

Eskimoen er kønsmoden efter 3-4 år og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. år. Derefter er den drægtig i 7-8 måneder og føder som regel 2 unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år, og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever eskimoen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Eskimoen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods - den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen.

I Danmark kan der ses eskimoer på Københavns Hovedbane, Skandinavisk Dyrepark og i den sydlige del af Brønshøj.