Surrealisme

Piben er ikke en pibe! Billedet narrer dine naive øjne!

Vil du have en pølse?

— Omboo Hankvald om brændende næser

Surrealisme er, med sine tyve irrationelle kurér-bananer, uden tvivl ikke blandt nissens følelsesmæssigt stærke favoritter på en mørk og endeløs kop savl.

Pastafolkets snigende betonnæver

Dette er heller ikke en pibe

Knust,
men dog våd, ymer tærer din ligegyldige sjæl til død ostevoks,
imens du begynder rejsen igennem denne episke linedans af et stykke tekst.

Det er for sent af vende om,
så du har allerede tabt i det pulserende hatteslag,
som vi kalder tidens malstrøm. Tapiren venter på dig, men "ups"! Nutiden er det slut.
Tapiren vandrer for måske første eller måske sidste gang til toppen af navlens dyb,
hvor skygger ruge i dybet. Bum!

Undergangen i det halve livs blomsterpark

Dette er ikke en piberyger. HOST

Forgæves forsøger du at
banke hovedet imod
vanviddets mur, for at undslippe det
endeløse mørkes rød-violette afgrund. Men dit fald
forsætter imod livets og
sandhedens mystiske fisk som sluger dig hel.

Din rejse
igennem tidens uendelige rockkoncert i
dødens grå ørken slutter i rummets sorte ensomme tomhed, afskåret fra din livgivende navlestreng til det håndgribeliges tryghed. Og således blev du til en zombie...