|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Dagenderpaa2.jpg|thumb|300px|Måske sluttede din aften sådan. Måske ikke.]] | | [[Billede:Dagenderpaa2.jpg|thumb|300px|Måske sluttede din aften sådan. Måske ikke.]] |
| [[Billede:Dagenderpaa1.jpg|thumb|300px|Måske startede din morgen sådan. Måske ikke.]] | | [[Billede:Dagenderpaa1.jpg|thumb|300px|Måske startede din morgen sådan. Måske ikke.]] |
| | [[Billede:Dagenderpaa3.jpg|thumb|300px|Måske kan du skjule dig hele den lange arbejdsdag. Måske ikke.]] |
| Det er ganske let at gebærde sig igennem en [[julefrokost]]. Det er bare at hælde godt med snebajere indenbords sammen med en halv flaske snaps, en syv-otte drinks med paraply i og et par stærke [[hiv]] af kontorelevens joint. | | Det er ganske let at gebærde sig igennem en [[julefrokost]]. Det er bare at hælde godt med snebajere indenbords sammen med en halv flaske snaps, en syv-otte drinks med paraply i og et par stærke [[hiv]] af kontorelevens joint. |
|
| |
|
Det er ganske let at gebærde sig igennem en julefrokost. Det er bare at hælde godt med snebajere indenbords sammen med en halv flaske snaps, en syv-otte drinks med paraply i og et par stærke hiv af kontorelevens joint.
Godt så. Men dagen derpå! Det er en anden sag. Særligt i disse tider, hvor julefrokoster må holdes på en ganske almindelig hverdagsaften, fordi hver eneste forhutlede dag i december er fyldt til randen med fest og druk.
Så her er situationen: I holdt jeres firmajulefrokost på en skide torsdag og fredag møder du på arbejde igen. Du har spredte minder fra aftenen før, men mangler ligesom et samlet overblik et eller andet sted.
Hvordan skal du nu opføre dig, for at dine kolleger ikke skal anse dig for en inkompetent idiot, der skvalrer op alt mulig pis og lort og ødelægger hele festen?
I gamle dage ville du være fortabt. Helt og aldeles. Men vi lever i spindoktorernes tid, og alt kan stadig reddes eller forklares. Hold godt fast og følg nedenstående råd. Du kan bare springe de råd over, som ikke er relevante for dig. Men vær ikke sikker på, at det er en god idé - der kan gemme sig alt muligt i dersens blackouts.
Smil til alle!
Du har sikkert fornærmet halvdelen af de tømmermændsplagede nikkedukker, du møder igennem lokalet. Tyve procent af dem var for fulde til at forstå det. De sidste firs procent kan godt. Hvis du får øjenkontakt, så slog vedkommende gemytligt på skulderen (ikke for hårdt) og sig "tak for i går, du gamle! Hvor er det godt, at du kan ta' en spøg". Det kan de ellers ikke. Men nu føler de, at de er nødt til det.
Rundsend en af de dersens lyserøde, kvalmende mails med engle og håb for menneskeheden, som du har fået fra din bedstemor, der endelig er kommet online. Enkelte af dine kolleger kan blødes op på denne måde.
Bræk dig ikke!
Selv om så meget som en lakridskonfekt kan få dig til at kaste op i den nærmeste spand, må du holde det i dig. Det bedste havde været, om du havde brækket dig hjemmefra, men du er jo for fin til at stikke en finger halsen. Drik lidt vand, spring kaffen over og hold blikket fra dine mere klamme kolleger. Spis kun tørt franskbrød, det suger væden, som man siger.
Det modsatte køn!
Selv om de kvindelige indslag på din arbejdsplads har set bedre tider og kan huske Staunings regeringstid på første hånd, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke har dusket en eller flere af larverne.
Gør et stort nummer ud af at vise din vielsesring og hiv rammen med billedet af din fede kone op af skuffen. Op på bordet med den. Send det kærlige blikke[1], når en af kællingerne vimser forbi med hede blikke og røde øjne og i det hele taget er mere kontaktsøgende end i forgårs. Jo, makker, så har du fået noget, du godt kunne have undværet.
Chefen!
Du kan ikke med sikkerhed sige, at du var det samme konfliktsky og behagesyge individ i går aftes, som du plejer at være. Du har sikkert sovset chefen ind i pral, sjofle vittigheder og gode råd om, hvordan en rigtig mand ville køre sådan en skide virksomhed - muligheden kan ihvertfald ikke udelukkes. Muligvis rev du bukserne af både ham og dig, for at sammenligne sjoverens størrelse. Eller også har du drømt det.
Anyway, løsningen er simpel. Ros chefen overfor dine kolleger med en stemmeføring, der er høj nok til, at han kan høre det[2]. Husk at nævne:
- Hans mandighed[3]
- Hans humoristiske sans[4]
- Hans nåde og barmhjertighed[5]
- Dit håb om, at netop han snart får den forfremmelse til koncernchef, som han så inderligt har fortjent[6]
Dagens dont
Det er da klart, at en mand i din tilstand ikke kan udføre et fornuftigt stykke arbejde. Og møder er bandlyst, du er stadig lidt for dum at høre på. Sæt dig i stedet til at besvare mails, men send ingen af dem i dag. Du vil nok føle trang til at revidere dem på mandag. Virk koncentreret, så ingen forstyrrer dig. Spis ved skærmen. Gå hjem så tidligt, som du kan være bekendt.
Dit image på længere sigt
Man skal tænke langsigtet, for at redde bare en tøddel af alt det, som du har smidt over bord. Til firmafrokosten holder du dig HELT ædru, men sørger for at hælde godt på bogholder Olsen. Når han dummer sig til UG med kryds og slange, så er der ingen, der gider tænke på dig mere.
Småt er godt
- ↑ Billedet, for fanden da, ikke rammen!
- ↑ Hvis han er "syg" i dag, så må du vente til han kommer igen. Men det er i orden at tyvstarte.
- ↑ Hvis ikke han er en dame. Selv om nogen damer kan virke mandige, er det ikke noget de ønsker at prale med.
- ↑ Nej, selvfølgelig har han ikke humoristisk sans! Han er chef, for fanden! Men alle kan lide at blive rost for det, de tror de er, bare det er styrker selvværdet.
- ↑ Ikke noget, han normalt har meget af. Men måske kan du projicere disse egenskaber over på ham. Koncentrer dig, mand, projicer! Projicer!
- ↑ Og hvis han rykker op i hovedkontoret, så er han ude af dit hår.