|
|
Linje 6: |
Linje 6: |
|
| |
|
| == Klichéen tager form == | | == Klichéen tager form == |
| | [[Fil:Kliche.jpg|thumb|Det er vigtigt at vælge det rette værktøj]] |
| Klicheen blev opfundet i [[1823]] af [[H.C. Andersen]], som på trods af en svær fødsel og en hård barndom havde et fantastisk gå-på-mod og er siden især blevet brugt af [[din mor]], [[Hende den lækre fra parallelklassen]] og [[Adolf Hitler]]. Dog ikke med lige stort held og lykke. | | Klicheen blev opfundet i [[1823]] af [[H.C. Andersen]], som på trods af en svær fødsel og en hård barndom havde et fantastisk gå-på-mod og er siden især blevet brugt af [[din mor]], [[Hende den lækre fra parallelklassen]] og [[Adolf Hitler]]. Dog ikke med lige stort held og lykke. |
|
| |
|
Versionen fra 6. sep. 2009, 18:30
<Indsæt kliche her>
...og De lievede lycceligt med Deres Mages Ende
Kliché er et udtryk, som engang var fantastisk, men som nu er alt for brugt. Der er mange eksempler. Kun fantasien sætter grænser.
Klichéen tager form
Klicheen blev opfundet i 1823 af H.C. Andersen, som på trods af en svær fødsel og en hård barndom havde et fantastisk gå-på-mod og er siden især blevet brugt af din mor, Hende den lækre fra parallelklassen og Adolf Hitler. Dog ikke med lige stort held og lykke.
H.C. Andersens mor sagde til Hans, da han blev tabt bag en vogn, at der ikke er nogen grund til at græde over spildt mælk, men at han hellere skulle se og komme videre med sit liv og se fremad.
H.C. Andersen ville egentligt først have opfundet klicheen senere, men som han sagde: "hvorfor udskyde til i morgen, hvad du kan gøre i dag?"[1] Han ønskede ikke at genopfinde hjulet, og den dybe tallerken var også opfundet, så han tog skeen i den anden hånd og gik bare igang. Og klicheen var født. Og dog.
Alt begyndelse er svær, men Rom (by) blev jo heller ikke bygget på en dag, så Hans fik heldigvis begyndt godt og var snart halvt færdig.
|
|
Jeg er næsten færdig nu, mor
|
|
|
Hans
|
Og så kom det ellers som skidt fra en spædekalv. Og Hans som var både til løgn og latin, fik hurtigt fødderne på nakken og sko at gå på.
Det store gennembrud
Klichéen blev frigivet til danskerne den 1. april, 1834 og Hans popularitet skød i vejret som en raket og han blev rig som et svin og verdensberømt i Danmark.
Mange mente, at klichéer var det bedste siden skiveskåret brød og det rene guld for samtaler som ellers havde lidt af mangel på ord.
Men til trods for at klichéer blev solgt på hvert gadehjørne, havde Hans desværre glemt at sætte udløbsdato på dem eller at sørge for at de ikke kunne kopieres, så ikke mange år efter gik salget helt i stå og Hans måtte dreje nøglen og og se sig om efter andet arbejde.
Nogle siger, Hans var en pengegrisk satan som ville ofre sin mor for pengene, som vi jo ved er roden til alt ondt. Andre hævder, at han voksede op uden en øre på lommen og bare forsøgte at få enderne til at mødes i et forsøg på at få det bedste ud af det og undgå at ende med røven i vandskorpen. Hvad er sandheden? Uvidenhed.
Han filmer
Film er fyldt med klicheer. Det er for at sikre at alle kan følge med i handlingen, selv om de lige tager en morfar undervejs.
Typiske eksempler:
- Heltinden er altid blond, fot som vi ved må der være en blonde
- Helten er lige ved at tabe slagsmålet, men vinder til sidst, som enhver svigermors drøm
- Det ender godt til sidst for ellers føler vi os ført bag lyset
I dag og i morgen
Der bliver ikke fundet mange nye klicheer i dag, for hvorfor gå over åen efter vand, når man kan springe over hvor gærdet er lavest.
Klichéen lever dog stadig i bedste velgående i dag og er populær som aldrig før. De skyder stadig op som paddehatte, så du kan roligt tage forskud på glæderne, så andre ikke kommer dig i forkøbet og tager fusen på dig.
Så selv om det er svært at spå om fremtiden, så ser den lys ud.
Resten er historie.
Det der ikke blev plads til ovenover
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.