|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:Jansonnergaard210206.jpg|left|thumb|194px|Hr. Sonnergaard fanget i et hverdagsøjeblik.]] | | [[Billede:Jansonnergaard210206.jpg|left|thumb|194px|Hr. Sonnergaard fanget i et hverdagsøjeblik.]] |
|
| |
|
| Jan Sonnergaard (kaldes Søndergård, bare for at drille ham) (født 1963 F.v.t.)
| |
|
| |
|
| Blev født ind i en nordsaxisk grevefamilie med rødder i de germanske kongeslægter. Dette medførte at den unge Janos("Jan" var oprindeligt hans kælenavn) havde noget nær uendeligt store ressourcer ved hånden, selvom det var forventet af ham at han skulle blive en stor hærfører som sin yngre grandfætter Karl (senere kendt under tilnavnet "Den Store"). Stor var [[familie]]ns skuffelse derfor da Janos viste tegn på at være mere tiltrukket af muserne end masseødelæggelse.
| | Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 også kaldet ”Jam”) er en gammel punker med en hang til at skrive bøger og lade sig provokere og fuldstændig ukendte forfattere, således skrev han efter at være blevet provokeret tilstrækkeligt af, at den anonyme forfatter Niels Franks udtalelse om, at han aldrig ville bruge ordet ”radiator” i et digt, en bog, som han valgte at kalde Radiator. Den er fyldt med noveller i forskellig længde, men dog alle har det tilfælles, at de handler om nogle sociale udskud, hvis liv aldrig har verseret på bestseller-listen, da ingen af dem er unge kvinder, der bliver blandet ind i efterforskningen af det ene mord eller det andet og sidenhen bliver lavet til biografsuccesser og modefænomener. |
| | Sandsynligvis fordi Sonnergaard og hans karakterer i Radiator er de eneste, der rent faktisk bor i Københavns nordvest kvarter. |
| | Inden Sonnergaard endte i nordvest levede han en rock n' roll tilværelse med masser af druk, musik og damer i det københavnske punkmiljø, som fik ham til at smutte til Berlin og studere der et års tid. |
|
| |
|
| Han blev derfor sendt på opdragelsesrejse til de Britiske Øer, hvor den allerede dengang gryende pubkultur åbnede grevesønnens øjne for hverdagens barske realisme. | | Sonnergaard er ikke dum. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns universitet, hvor han ikke rigtig kunne finde sig tilpas med den måde, som studiet foregik på og brokkede sig derefter højlydt, da han endelig var færdig med at blive hevet igennem maskinen. Så højt, at folk misforstod det komplet og troede, at han var blevet dumpet. |
| Dette fik Jan til at tage sit livs vigtigste beslutning. at fortælle om [[livet]]s gode og dårlige sider på en måde så selv en fiskehandler fra Fanø kunne forstå det.
| |
|
| |
|
| Men tiden var ikke moden til Hr. Sonnergaard (som han nu kaldte sig)'s realisme, og slået og lettere bitter trak han sig tilbage fra spotlyset i mange år, og dedikerede sit arbejde til at lave rod i det etablerede litteratursamfund. I hans ensomheds-søgen stødte han på [[de vises sten]], som han fik efter at have rullet [[Johannes Ewald]] udenfor dennes hus i København engang i 1700-tallet.
| | Dette er meget karakteristisk for Radiator, hvor han også beskriver de svages synspunkt. Bogen udkom i øvrigt i 1997. I 2000 kom så næste værk med titlen Sidste Søndag I Oktober, hvor især middelklassen får sig et velfortjent spark i røven. |
| | | I 2003 var Sonnergaard stadig ikke holdt op med at skrive om samfundet på sin egen spidsfindige måde(han var blevet afhængig) og novellesamlingen Jeg Er Stadig Bange For Caspar Michael Petersen blev trykt. |
| Derfor valgte han at drikke nok ungdomsdrikke til at kunne fremstå som en født i midten af det 20. århundrede.
| | I øjeblikket er karrieren lagt på køl, mens han ryger en kasse cigaretter og drikker en palle øl om dagen og prøver at finde ud af, om han skal indrette sit hjem efter Bo Bedres råd eller Feng shui principper. |
| Og det er denne skikkelse han i dag opretholder.
| |
| | |
| Idag er hans barske [[realisme]] anerkendt. Men som man kan se har det været en lang kamp.
| |
|
| |
|
| [[kategori:forfattere]] | | [[kategori:forfattere]] |
Fil:Jansonnergaard210206.jpgHr. Sonnergaard fanget i et hverdagsøjeblik.
Jan Sonnergaard (født 15. august 1963 også kaldet ”Jam”) er en gammel punker med en hang til at skrive bøger og lade sig provokere og fuldstændig ukendte forfattere, således skrev han efter at være blevet provokeret tilstrækkeligt af, at den anonyme forfatter Niels Franks udtalelse om, at han aldrig ville bruge ordet ”radiator” i et digt, en bog, som han valgte at kalde Radiator. Den er fyldt med noveller i forskellig længde, men dog alle har det tilfælles, at de handler om nogle sociale udskud, hvis liv aldrig har verseret på bestseller-listen, da ingen af dem er unge kvinder, der bliver blandet ind i efterforskningen af det ene mord eller det andet og sidenhen bliver lavet til biografsuccesser og modefænomener.
Sandsynligvis fordi Sonnergaard og hans karakterer i Radiator er de eneste, der rent faktisk bor i Københavns nordvest kvarter.
Inden Sonnergaard endte i nordvest levede han en rock n' roll tilværelse med masser af druk, musik og damer i det københavnske punkmiljø, som fik ham til at smutte til Berlin og studere der et års tid.
Sonnergaard er ikke dum. Han er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns universitet, hvor han ikke rigtig kunne finde sig tilpas med den måde, som studiet foregik på og brokkede sig derefter højlydt, da han endelig var færdig med at blive hevet igennem maskinen. Så højt, at folk misforstod det komplet og troede, at han var blevet dumpet.
Dette er meget karakteristisk for Radiator, hvor han også beskriver de svages synspunkt. Bogen udkom i øvrigt i 1997. I 2000 kom så næste værk med titlen Sidste Søndag I Oktober, hvor især middelklassen får sig et velfortjent spark i røven.
I 2003 var Sonnergaard stadig ikke holdt op med at skrive om samfundet på sin egen spidsfindige måde(han var blevet afhængig) og novellesamlingen Jeg Er Stadig Bange For Caspar Michael Petersen blev trykt.
I øjeblikket er karrieren lagt på køl, mens han ryger en kasse cigaretter og drikker en palle øl om dagen og prøver at finde ud af, om han skal indrette sit hjem efter Bo Bedres råd eller Feng shui principper.
