Gestapo var en polsk hobby og danseforening, der gennem et årti havde temmelig travlt med at lave onde aktiviteter i det besatte Europa.
Hvorfor hedder det Gestapo?
Gestapo er en forkortelse for Gemmeleg, Stavgang og Polsk folkedans. I starten var det kun stavgang, men forkortelsen "Sta" er mindre kendt for de fleste.
Gestapo opstod på ruinerne af en gedigen druktur i april 1933, hvor en fyr som hed Hermann fik en noget særpræget idé:
"Jeg vil være marskal! Stik mig en stav og lad os gå"
~ Hermann Göring da han opfandt stavgangen.
[1]
Hermann var allerede dengang temmelig korpulent, og trængte i den grad til motion. Dermed opstod stavgangen, hvor deltagerne skulle gå på en række bag en fed mand med en pind i hånden, og i det hele taget gøre hvad de kunne, for at se latterlige ud. Siden Hermanns datidige dåd har stavgangen kun udviklet sig meget lidt - og til det nævneværdigt værre!
Vi tager lige de tre elementer én gang til:
Gemmeleg
Efter en rolig periode præget af gang og dans, fandt man i 1930'erne på gemmelegen, og Gestapo brugte derefter det meste af deres tid på at finde folk, der gemte sig.
I starten var gemmelegen mest for sjov, men med kombinationen af stavgang og polsk folkedans, blev det temmelig meget alvor. Nu var der virkelig noget at gemme sig for!
|
|
Flygt! Der kommer en mand med en stav i hånden!
|
|
|
Polak om udsigten til at skulle danse folkedans.
|
Stavgang
Stavgangen har vi forsøgt at forklare, men vi tager det lidt videre nu...
Hermann og hans venner elskede at marchere i takt. Men han og hans folk var samtidig et sofistikeret folkefærd, der gerne ville bibringe en ny dimension til marchen. Derfor kom staven ind i billedet, og hvis man samtidig kunne udøve stavgang, iført et par lange støvler, nogle noget posede bukser og tegn for at hædre staven, så var Hermanns lykke gjort! Og sådan blev det!
Lad os indse det: Stavgang er ren ondskab! Det udviklede sig straks til et middel til undertrykkelse, og fik deltagerne til at føle sig fornedrede og ydmygede. Helt seriøst: Hvis man ikke er direkte tvunget til det, hvem i alverden begiver sig så ud i verden med en eller flere pinde i hånden, mens resten af verden ruller rundt på jorden af grin?
Polsk folkedans
Polakker var på dette tidspunkt et lidt stakkels folkefærd. De kunne ikke tage til nordligere egne og blive groft udnyttet til en ussel løn søge lykken. Derfor besluttede hobby-foreningen "Gesta" sig for at indføre folkedans i Polen som et tiltrængt supplement til polakkernes elles så nyttesløse gøren og laden.
Straks var der glæde i Polen! Her ville de gerne lære dans, og samtidig var de beærede over besøget og indflydelsen fra deres nabo i vest - Tyskland.
Folkedans i Polen er noget ganske særligt. Med inspirationen fra Hermann (og siden Heinrich, bragte hobbyforeningen Gestapo mange mindeværdige stunder i Polen og nærmeste omegn.
Heinrich overtager ballet
På et tidspunkt havde den fede mand med staven fået en ny opgave. Han havde afgivet løfter til sin ven Adolf om at han kunne:
- Vinde luftherredømmet over en anden fed mands baghave.
- Kunne forsyne sine stavgængervenner i en tredje fed mands by med forsyninger.
En mand med Hermanns mange talenter skal selvfølgelig bruges til det, han er bedst til. Lige indtil Hermann begik selvmord, da hans Gestapo-hobbyforening ganske pludselig blev overflødig, havde han stor succes med de to ovennævnte opgaver. Det eneste som manglede fra at fuldende succesen på begge opgaver, var at rent faktisk at gennemføre dem.
Ny mand på opgaven var Heinrich. Knap så fed, med briller og uden stav, så kom der mere fokus på gemmelegen og polsk folkedans. Da navnet "Gepo" lød som korpulering med en Ged, valgte man af rent sproglige årsager, at beholde "sta" i navnet.
Heinrich var en noget anderledes type. Han var en let undseelig fyr med sygekassebriller og et slavisk udseende. En mand som man nemt kunne forestille sig ville lege "Titte-bøh" med en jøde et barn fra Warszawa.
Gestapo i andre lande
Gestapo har været i Danmark. Lige indtil Danmarks befrielse, hærgede de landet med specielt gemmeleg, men efterlod siden både stavgang og folkedans i udpræget grad. Sporene efter Gestapo skæmmer stadig i både forsamlingshuse og pensionistforeninger.
Hvis du nogensinde undrer dig over, hvordan stavgang eller folkedans er opstået, eller blevet så ondt. Så er Gestapo svaret! Det er alt sammen Hermann og Heinrichs skyld.
Gestapo med småt
- ↑ Feltmarskaller har en marskalstav. Det er en af verdens uforklarlige mysterier.
Se også: