Versionen fra 17. okt. 2011, 17:29
Undren er filosoffens følelse, og filosofi begynder i undren
Tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke gruble tænke tænke tænke tænke tænke tænke tænke ...
En filosofi er en ting, som en filosof har udtænkt.
For det meste er det blot en gang volapyk, men der er dog nogle folk, som er kloge[1] og har fundet frem til noget klogt.[2]
Filosofi fungerer på denne måde: Man tænker og tænker, og så finder man på noget. Det handler meget om, hvordan verden er skruet sammen. Man har filosoferet helt tilbage i antikken, men ikke før! I stenalderen stenede man bare.[3]
Filosofiens historie er ret kort. Den kan opsummeres[4] i disse filosofiske grundsætninger; som altså er spørgsmål, som man har stillet sig selv i en evighed, og det bliver man nok ved med. Indtil nogen kommer med et svar. Det er dog lidt usandsynligt, for filosofien handler mest om at stille spørgsmål frem for at komme med svar - eller gør den??!![5]
De vigtigste filosofiske spørgsmål
(Spademanns service til dovne filosofistuderende)
- Sokrates grundlagde filosofien ved at sige: Alt hvad jeg ved, er at jeg intet ved. Men hvordan kunne han vide det?![6]
- Plankton[7] var blandt de første til at lave denne filosofi i år 377 f.kr.: Vi lever i en skyggeverden. Vi står inde i en stenhule og kigger på skyggen fra et bål, som findes udenfor stenhulen. Vi ser ikke den virkelige verden, kun skyggen af et bål, og vores egne skygger... Eller også er det selve bålet vi kigger på, og så er der også skygger? Vi kigger i hvert fald på nogen skygger. Eller gør vi?? Grunden til, at man stadig diskuterer dette spørgsmål, er, at Plankton var så (om)tåget, at ingen nogensinde helt har forstået hulelignelsen.[8]
- Immanuel Kant (tysk filosof med humor - hvor usandsynligt det end lyder at man kan være både tysker, være klog OG have humor) har i sin visdom fundet ud af, at ægteskabet dybest set er en kontrakt mellem en mand og en kvinde om gensidig udnyttelse af hinandens kønsorganer.
- Cogito ergo sum - René Descartes, som i det 17. århundrede lagde to og to sammen.
- Non Cogito ergo dum (Descartes igen, da han fandt ud af, at hans latinske grammatik ikke var så god).
- Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele sagde Søren Kierkegaard, og han blev aldrig gift (hvilket han fortrød at han ikke gjorde (nej, det gjorde han faktisk ikke (jo han gjorde så))).[9]
- At være er at gøre sagde Jean-Paul Sartre, grundlæggeren af den moderne eksistentialisme. Han mente, at et menneske skal måles efter sine handlinger, ikke dets åndelige kvaliteter. Det er kun handlingen, som betyder noget, ikke hvad man tænker og føler osv. Sartre brugte det meste af sit liv på at skrive bøger og sidde og tænke.[10]
Walla Hu Achba!
Filosofiske fodnoter
<references>
- ↑ Fx Mig
- ↑ Fx min filosofiske læresætning: Godt er bedre end ondt fordi det er rarere
- ↑ Og det gør man fortsat den dag i dag i fx Iran
- ↑ Ved hjælp af matematik
- ↑ Ja, det gør den!
- ↑ Og så modsagde han jo samtidig sig selv
- ↑ Flere steder fejlagtigt kaldt for Platon
- ↑ Bortset fra mig
- ↑ Det eneste væsentlige spørgsmål i denne sammenhæng er: Fik Søren noget på den dumme?
- ↑ Når han da ikke bollede med Simon de Beauvoir
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
