Blur er et "alternativt rockband" (kopiband), der blev dannet i London. Bandet består af sanger Damon Allbran, guitarist Graham Coxon, en ost og ham som alle er ligeglade med. De var en del af 1990'ernes britpop-bevægelse, som alle også var ligeglade med. Der er ingen, der hører deres musik. Alle hader dem, især Oasis.
Bandet blev dannet i 1989, da den dengang hjemløse Allbran mødte Graham Coxon på gaden. Coxon inviterede Allbran med hjem til sig, hvor hans venner fra skolen, Osten og ham som alle er ligeglade med, også boede. De besluttede sig så for at danne et band, som de kaldte Seymour. I mellemtiden indledte Coxon og Allbran et forhold.
I November 1989, et par måneder efter dannelsen, fik de af en eller anden mærkelig grund en pladekontrakt med EMI. Fordi navnet Seymour var så latterligt, tvang EMI bandet til at skifte navn til Blur. I 1991 udkom bandets første album, Leisure. Det blev et flop, og de fik først deres "gennembrud" med deres tredje album Parklyf fra 1994. Først da opagede folket, at Blur eksisterede. Der var ingen, der rent faktisk lyttede til dem af seriøse årsager. De var mere en joke end et rigtigt band, lidt ligesom Rebecca Black. Det skyldes, at de kopierede stort set alle engelske bands, der eksisterede i 1960'erne. Siden mener Blur selvfølgelig, at de har udviklet sig enormt, hvilket man vel også godt kan sige, at de har. De har for eksempel eksperimenteret med både amerikansk lo-fi, gospel og andre mærkværdige lyde, men det har egentlig ikke gjort nogen forskel, for de lyder stadig ligeså dumme, som de gjorde i britpoppens heyday.
Diskografi
Leisure - et møgkedeligt album, hvis eksistens ingen kender til. Det fortjener ikke engang at blive nævnt i denne artikel.
Modern Life is Rubbish - Efter at have været i USA, føler Allbran pludselig hjemve, og beslutter sig for at blive nynazist og at barbere sig skaldet. Det er i bund og grund det, Modern Life handler om.
'Parklyf - En interessant blanding af bl.a. screamo, gangstarap og muzak. Alt imens anmelderne lod som om, de kunne lide det, gjorde alle andre grin med Blur.
The Great Escape - Blurs timelange ode til klassisk musik. Alle synes, det var et lalleglad og frivolt album, hvilket Allbran også har indrømmet bagefter udgivelsen.
Vi Fandt på Dette Navn Fordi vi var Uopfindsomme - På en tilsyneladende helt almindelig dag i studiet, knækkede filmen for Graham Coxon. Alt for længe havde han skullet tolerere partneren Allbrans snak om nynazisme, Fred Perry og trompeter. Nu havde han fået nok. Han hev en pistol op af lommen og sigtede på Allbran, hvorefter han forlangte, at Blur fra nu af skulle spille amerikansk alternativ rock, eller også ville han slå dem alle sammen ihjel. Allbran, osten og ham som alle er ligeglade med kunne kun adlyde, og det kom der så dette album ud af.
13 - En uudholdelig flirt med gospel. Albummet drejer sig mest af alt om Allbrans kærlighedsforhold til Coxon, der langsomt var ved at gå af sporet på dette tidspunkt.
Dink Dank Tink Tank - Tidligt i indspilningerne til dette album slår Allbran og Coxon op, og Coxon forlader bandet. Nu har Blur ingen guitarist, så de beslutter sig bare for, at klare sig uden. Der er et gennemgående tema på dette album: børnesange. "Jeg læste "De Små Synger" året inden vi indspillede Dink Dank Tink Tank," sagde Allbran om albummet. "Jeg har aldrig været så inspireret, som jeg var den dag. Jeg vidste bare, at det var den bog, vores næste album skulle baseres på."
[[Kategori:Udenlandske musikere]]
