|
|
Linje 30: |
Linje 30: |
|
| |
|
| --[[Bruger:Daimi|Daimi]] sep 12. 2009, 09:51 (UTC) | | --[[Bruger:Daimi|Daimi]] sep 12. 2009, 09:51 (UTC) |
| Ikke forstået, er det i forhold til DDIV. Det gør egentlig ikke så meget. Der når du også at få god indsigt i den bløde No. 1 kontra den komplekse direktrice.{{Bruger:Frode_Fenis/ass|[[12. september|12 sep]] 2009 11:58|6}}
| |
|
| |
|
| Nej, det jeg mener er, så ser vi jo to gange lige efter hinanden en ungmø på vej til at blive kørt ud i ørkenen samtidigt med at Peter Frödin tager afstand til det. Først i indledningen, og så næste dag hvor Jessicka gør deet.
| | Grunden til at samme scene bliver gentaget er at give beskueren et indblik i Lamborghini-land. Hvis du går lige på og hårdt og vil ind og følge Jessicka mangler du en rammehistorie. Nu er det ikke længere en piges ønske om at blive bilsælger, men en forhistorie om at en Lamborghini-kunde meget sjældent er en sexet pige i 20'erne m.m. hun hedder Paris Hilton. <br /> |
| | | Det er vigtig at huske at det kun er en forhistorie. Detaljeringsgraden er ikke så fandens nødvendig indtil scenen i ørkenen. Husk på at den her gang viser vi første gang Cedrick og Amardillo (fed scene der venter). Måske behøver vi kun at klippe til et forhutlet pigebarn, som bliver sat af i LA fra en kiste i en rustvogn, så det skaber flere spørgsmål som skal besvares.{{Bruger:Frode_Fenis/ass|[[12. september|12 sep]] 2009 12:41|6}} |
| Ellers så skulle vi gå med Peter hjem og koomme med ham på arbejde næste dag...
| |
| | |
| --[[Bruger:Daimi|Daimi]] sep 12. 2009, 10:12 (UTC)
| |
Et vigtigt skridt, Frode. Jeg sidder og morer mig privat over alene det heer!
I Charlot og Charlotte havde de jo stjålet Michael Stipes "Bang Bang Bang, Blame Blame Blame" og Nirvanas "Smells Like Teenspirit" som hele tiden kørte henover når det rykkede. En ting Ingolf Gabold (eller hvem det nu er...) senere er blevet sagsøgt for. Personligt har jeg en fiks idé om "Climbing up on Solsbury Hill", noget The Offspring fra 90'erne eller et Kate Bush-hit jeg ikke kan huske hvad hedder. (Der ligger egentlig et helt dobbelt-afsnit af DDIV i hendes "All Yours Babushka Babushka"-sang)
Det begynder mere og mere at ligne noget, og det skal nok blive godt. Når det er færdigt sender vi et link til Ålen, og så kan vi jo passende vise at de tre personer som var inde at se Antichrist alle har en bruger på Spademanns.
--Daimi sep 11. 2009, 20:59 (UTC)
Du må bare forstå at det er lidt urimeligt hvis undertegnede også skal skrive hele dialogen - det var s'gu slemt nok når man endelig havde comitted sig til et afsnit af ddiv. It was agonizing.
Jeg har altid godt kunnet lide de lidt dystre, langtrukne Godfather-introer. Her skal der helst gå lidt tid før man opdager, man er i en bilhandler. Du må godt lege musikredaktør. Har ikke det fjerneste mod Peter Gabriel og Old School Genesis. Historien må jo et eller andet sted begynde vestpå, da vi skal bruge en ørken, så det bliver nok en omvendt Stein Bagger (en BagSteiner).
Er der ikke én som har brugt Solsbury Hill i filmsammehænge?
F.eks. Vanilla Sky og "Vi bli'r i familien"
Hvis det er, så kan du jo skrive videre på det heer, så skal jeg gøre mit for at skrive med. Jeg orker sjællent se den slags film som de to du nævner, men jeg har set Vanilla Sky fra cirka i midten. Jeg går heller ikke ud fra at der konstant skal køre småt alternativt populærmusik i baggrunden. Vi må have fat i noget af Hans Zimmers gamle, selvom jeg er imod ham. Bernart Herrmann derimod, han kan skrive spændingsmusik.
Sådan som jeg ser det sker der nu det at efter Peter har fiflet med eet eller andet eller foretaget et opkald, at Jessicka (= a sick sej) kommer tilbage og siger at "nu går der nok et stykke tid før vi ser hende hér igen, tror du ikke, No. 1?" hvorefter han kommenterer med "Hvorfor, Jessicka Hvorfor skal disse unge LLWs underlægges dine tilfældige luner og køres langt ud i ørkenen?" (så får vi forklaret hvad hun laver. Jessicka svarer eet eller andet kækt, og næste dag kommer Julie Ølgaard forbi. Peter forsøger at få hende for sig selv så Jessicka ikke køre hende væk, men det lykkedes ikke, og så videre...
--Daimi sep 12. 2009, 09:18 (UTC)
Mit alternativ er at vi følger Peter's synsvinkel indtil Julie Ølgaard kommer ind næste dag. Det kan ligeså godt være en af hans kollegaer (No. et-eller-andet)som kommer og siger det samme - én som også er træt af useriøse kunder. Så når Julie kommer går Peter netop ud og vil betjene/beskytte hende og der kan man så sige at Jessi træder i karakter.
Det s'gu svært som Ellen er gået i blodet på dig. Du må have et Ellen-kompleks. Jeg ser en spinkel rødhåret pige i spadseredragt.
Jeg må erkende at jeg har svært ved at se andre end Charlot lige nu, så det var nok godt at vi fik Ellen fjernet. Hvem det så skal være ved jeg så ikke lige. Jeg syntes at dem der er skrevet op i Output er gode bud.
Een betænkelighed jeg har, med hensyn til begge vores idéer er, om det så ikke blive for meget gentagelse af det samme to gange i træk?
--Daimi sep 12. 2009, 09:51 (UTC)
Grunden til at samme scene bliver gentaget er at give beskueren et indblik i Lamborghini-land. Hvis du går lige på og hårdt og vil ind og følge Jessicka mangler du en rammehistorie. Nu er det ikke længere en piges ønske om at blive bilsælger, men en forhistorie om at en Lamborghini-kunde meget sjældent er en sexet pige i 20'erne m.m. hun hedder Paris Hilton.
Det er vigtig at huske at det kun er en forhistorie. Detaljeringsgraden er ikke så fandens nødvendig indtil scenen i ørkenen. Husk på at den her gang viser vi første gang Cedrick og Amardillo (fed scene der venter). Måske behøver vi kun at klippe til et forhutlet pigebarn, som bliver sat af i LA fra en kiste i en rustvogn, så det skaber flere spørgsmål som skal besvares.