PISA-test

Det skete i de dage, at der udgik befaling fra alverdens undervisningsministre, at alverdens visdom skulle føres til protokols. Og hver elev drog til sin stad for at lade sin kunnen teste. De første elever, der nåede frem var kække, men dårligt klædte, italienske elever fra Pisa, og da disse elever hurtigt dannede skole, blev testene døbt ”PISA-testene”.

Testene tager udgangspunkt i grundlæggende færdigheder; bl.a. blev der stillet adskillige matematiske spørgsmål, som fx: Hvor mange skæve tårne er der i din by, og hvor mange grader hælder det? – her fik man en uventet bonus information, da hele Europas bestand af skæve tårne ligeledes blev kortlagt, og katalogiseret efter hældningskvotient. Der var også mere filosofiske spørgsmål som: Hvad troede onkel Åge han så, da han skød Gårdmand Nielsen prisvindende Jersey-ko?

PISA-testene bekræftede, efter resultaterne var blevet gjort op, at mange af de ting man havde vist længe, ikke havde ændret sig. Bl.a. viste det sig, at især danske børn var meget ringere til urdu (både mundligt og skriftligt) end fx børn i Pakistan og Indien; mens når det kom til at placere Nakskov på landkortet var danske børn de indiske og pakistanske børn langt overlegne, på trods af at ingen danske børn rent faktisk fandt Nakskov, men de var i stand til at ræsonnerer sig frem til at det måtte være inden for de danske grænser, mens de pakistanske og indiske børn i højere grad var tilbøjelige til at give op på forhånd.