|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| det lugte man kan sliker i den det smage godt | | '''Armhule''' er et ord med mindst to erkendte betydninger, den [[biologi]]ske og den [[hus|arkitektoniske]] armhule. |
| | |
| | '''Den biologiske armhule''' findes på [[krop]]pe, hos skabninger med [[arm]]e, i stedet for [[fly|vinger]], som for eksempel [[engel|engle]] og flere andre suspekte blodsuger-[[kræ]] er udstyret med. Her skal lyde en velment generel advarsel mod biologiske armhuler, da de kan udsondre [[farlig]]e giftgasser, der kan [[død|nedlægge]] enhver med en sart [[næse]], såfremt et minimum af personlig hygiejne ikke udvises af giftgasudvikleren eller armhuleejeren. |
| | |
| | '''Den arkitektoniske armhule''' blev en realitet da den første [[kirke]]opstod, i [[Rom]], førend man overhovedet begyndte at bygge kirker af [[sten]] og have [[pave]]-[[Gud|diktatur]]. |
| | |
| | Da Konstantin den Store i år [[312]] vandt [[slag]]et, udenfor Rom, skete det fordi soldaterne havde siddet i en '''armhule''' og bemalet deres [[skjold]]e med et stort [[kors]]. Selve ideen, at lade soldaterne male kors på deres skjolde,som var en genial krigslist Konstantin udtænkte for at få total magt i Romerriget. Historiens første PR-branding af en hær, med logo og tilhørende propaganda, blev altså udviklet af Konstantin den Store lige ved den lejlighed. |
| | |
| | Siden da har kristne kirkegængerne anbragt deres [[våben]], armeringerne, i armhuler, der for det meste også udgjorde indgangene til selve kirkehulerne, katekomberne. Nogle af kristen-fraktionerne var yderst ortodokse og nægtede at have armhuler i forbindelse med kirkehulerne. De brugte ikke våben, men vendte blot den anden kind til, som [[Jesus]] Kristensen, ifølge de [[pave]]-redigerede skrifter, havde [[råd]]et til. |
| | |
| | '''Historiens uundgåelige gang:''' |
| | Senere gik [[menneske]]ne så over til at bygge [[hus]]e og kirker i sten, da arkitekturen blev finkulturel, og [[frimurer]]iet opstod, hvorfor armhulerne da også blev omdøbt til våbenhuse. Fint skal det være. |
| | |
| | [[Kategori:anatomi]][[Kategori:kirkehistorie]][[Kategori:vellykket manipulation]] |
Versionen fra 21. sep. 2009, 03:44
Armhule er et ord med mindst to erkendte betydninger, den biologiske og den arkitektoniske armhule.
Den biologiske armhule findes på kroppe, hos skabninger med arme, i stedet for vinger, som for eksempel engle og flere andre suspekte blodsuger-kræ er udstyret med. Her skal lyde en velment generel advarsel mod biologiske armhuler, da de kan udsondre farlige giftgasser, der kan nedlægge enhver med en sart næse, såfremt et minimum af personlig hygiejne ikke udvises af giftgasudvikleren eller armhuleejeren.
Den arkitektoniske armhule blev en realitet da den første kirkeopstod, i Rom (by), førend man overhovedet begyndte at bygge kirker af sten og have pave-diktatur.
Da Konstantin den Store i år 312 vandt slaget, udenfor Rom, skete det fordi soldaterne havde siddet i en armhule og bemalet deres skjolde med et stort kors. Selve ideen, at lade soldaterne male kors på deres skjolde,som var en genial krigslist Konstantin udtænkte for at få total magt i Romerriget. Historiens første PR-branding af en hær, med logo og tilhørende propaganda, blev altså udviklet af Konstantin den Store lige ved den lejlighed.
Siden da har kristne kirkegængerne anbragt deres våben, armeringerne, i armhuler, der for det meste også udgjorde indgangene til selve kirkehulerne, katekomberne. Nogle af kristen-fraktionerne var yderst ortodokse og nægtede at have armhuler i forbindelse med kirkehulerne. De brugte ikke våben, men vendte blot den anden kind til, som Jesus Kristensen, ifølge de pave-redigerede skrifter, havde rådet til.
Historiens uundgåelige gang:
Senere gik menneskene så over til at bygge huse og kirker i sten, da arkitekturen blev finkulturel, og frimureriet opstod, hvorfor armhulerne da også blev omdøbt til våbenhuse. Fint skal det være.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.