|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| | [[Fil:A jan.jpg|right|thumb|Kortprosaen har efter sigende fået sig et dyk i dette årti]] |
| | {{citat|Du dør sgu da ikke|Hans Otto}} |
| | |
| '''Kortprosa''' er, på en måde, lidt det samme som [[knækprosa]], men anderledes på visse punkter. Det blev opfundet på en [[skole]], der hedder [[Forfatterskolen]] engang i [[90'erne]]. En lidt unormal mand ved navn [[Lars Bukdahl]] var usædvanlig glad for [[Ritter Sport]], og syntes at den tekst, der stod på indpakningspapiret var bedre end det meste [[skønlitteratur]] (som jo ofte er trykt i [[bøger]])... | | '''Kortprosa''' er, på en måde, lidt det samme som [[knækprosa]], men anderledes på visse punkter. Det blev opfundet på en [[skole]], der hedder [[Forfatterskolen]] engang i [[90'erne]]. En lidt unormal mand ved navn [[Lars Bukdahl]] var usædvanlig glad for [[Ritter Sport]], og syntes at den tekst, der stod på indpakningspapiret var bedre end det meste [[skønlitteratur]] (som jo ofte er trykt i [[bøger]])... |
| Så han gav sine små elever til at skrive "kvadratisk, praktisk, god" kortprosa, som bare gik ud på, at man skulle fatte sig i korthed, og for enhver pris ikke skrive [[digte]]... Et par år senere var kortprosa-litteraturen eksploderet, dvs. at nu skrev forfatterne bøger på lidt over 120 ord (et sted mellem 2 til 324 sider, alt efter skriftstørrelsen). En dame ved navn [[Kathrine Marie Guldager]] skrev om at styrte - ligesom mange andre forfattere havde hun lidt problemer med [[alkohol]]. Kortprosaens hidtil største bedrift er denne enestående tekst, skrevet af en anden Ritter Sport-glad mand, [[Hans Otto Jørgensen]]: | | Så han gav sine små elever til at skrive "kvadratisk, praktisk, god" kortprosa, som bare gik ud på, at man skulle fatte sig i korthed, og for enhver pris ikke skrive [[digte]]... Et par år senere var kortprosa-litteraturen eksploderet, dvs. at nu skrev forfatterne bøger på lidt over 120 ord (et sted mellem 2 til 324 sider, alt efter skriftstørrelsen). En dame ved navn [[Kathrine Marie Guldager]] skrev om at styrte - ligesom mange andre forfattere havde hun lidt problemer med [[alkohol]]. Kortprosaens hidtil største bedrift er denne enestående tekst, skrevet af en anden Ritter Sport-glad mand, [[Hans Otto Jørgensen]]: |
|
| |
|
| {{citat|Du dør sgu da ikke|}}
| | Og nej, indtil videre er man ikke død af at æde tonsvis af Ritter Sport. |
|
| |
|
| Og nej, indtil videre er man ikke død af at æde tonsvis af Ritter Sport.
| | [[Kategori:Ting på papir]] |
|
| |
|
| [[Fil:A jan.jpg|center|down|thumb|Kortprosaen har efter sigende fået sig et dyk i dette årti]]
| | [[Kategori:Ting som normale mennesker ikke fatter en brik af]] |
| [[Kategori:Ting på papir]] [[Kategori:Ting som normale mennesker ikke fatter en brik af]]
| |
Du dør sgu da ikke
Kortprosa er, på en måde, lidt det samme som knækprosa, men anderledes på visse punkter. Det blev opfundet på en skole, der hedder Forfatterskolen engang i 1990'erne. En lidt unormal mand ved navn Lars Bukdahl var usædvanlig glad for Ritter Sport, og syntes at den tekst, der stod på indpakningspapiret var bedre end det meste skønlitteratur (som jo ofte er trykt i bøger)...
Så han gav sine små elever til at skrive "kvadratisk, praktisk, god" kortprosa, som bare gik ud på, at man skulle fatte sig i korthed, og for enhver pris ikke skrive digte... Et par år senere var kortprosa-litteraturen eksploderet, dvs. at nu skrev forfatterne bøger på lidt over 120 ord (et sted mellem 2 til 324 sider, alt efter skriftstørrelsen). En dame ved navn Kathrine Marie Guldager skrev om at styrte - ligesom mange andre forfattere havde hun lidt problemer med alkohol. Kortprosaens hidtil største bedrift er denne enestående tekst, skrevet af en anden Ritter Sport-glad mand, Hans Otto Jørgensen:
Og nej, indtil videre er man ikke død af at æde tonsvis af Ritter Sport.