Elefantordenen

Metode til at holde orden på de Kongelige Elefanter, som regenten har fået i gave af udenlandske statsoverhoveder. Anden betydning kan være hæderstegn i forbindelse med ovenstående.

Baggrund

Da HM Kong Frederik 9. fik en han- og en hunelefant af den thailandske konge, var det nødvendigt at oprette et korps af dyrepassere til at passe elefanterne. Disse dyrepassere fik titlen Ridder af Elefantordenen, meget lig en skovridder. Disse dyrepassere blev uddannet af kongelige thailandske elefantpassere, de såkaldte Tao-Rai[1]

Betydning i dag

I dag bruges titlen Ridder af Elefantordenen primært som hædersbetegnelse, og udnævnelser sker på samme basis som Det Kongelige Hofkrybskyttekorps. Elefantordenen er blevet et betydelig mere almindelig hæderstegn, og årligt udnævnes mere end 3476 statsborgere som Riddere af Elefantordenen. Af disse er 2732 mennesker. Der sker dagligt udnævnelser af Elefantriddere, og forsætter den nuværende udvikling, vil alle danskere, statistisk set, være Riddere af Elefantordenen i 2054.

Af betydningsfulde udenlandske modtagere kan nævnes:
• Opfinderen af dåseflødeskum Louis Pasteur
• Den østrigske Familieminister Josef Fritzl
• Jamaicas generalguvernør Harrison Ford
• Skuespillerinden Andrea Bocelli

Hierarkisk placering

Set ud fra et hierarkisk ordenssystem, er Elefantordenen som hæderstegn placeret mellem Dansk Kyllingeopdræts Hæderstegn, og Luftvåbnets Flyverkors. Dette giver en modtager af Elefantordenen en national rangplacering af 432. grad.

Anvendelse

Officielt bør man kun bære Elefantordenen til sin egen begravelse, men Ordenskapitlet tillader at det også benyttes til børnefødselsdage, til julefrokoster og ved mærkedage som 327-året for slaget ved Mbutho.
Hos mænd bæres Elefantordenen på indersiden af venstre bukselomme, eller på undersiden af højre sok.
Kvinder bør bære deres Elefantorden i armhulen, eller på venstre lår.