Skærsilden

Skærsilden (lat. purgatoripiscis "renselsesfisk") er kendtegnet ved, at den er ekstrem skarp under bugen. Det er en udbredt misforståelse, at skærsilden er en sild. Det er den ikke. Den er derimod nært beslægtet med savfisken.

Skærsilden blev første gang opdaget i Europa i middelalderen, hvor den hurtigt blev en meget berømt og frygtet fisk. Den blev især kendt i forbindelse med kirkelige ceremonier, hvor man forsøgte at udrydde fisken. Som følge af overfiskningen i middelalderen er skærsilden i dag en ekstremt truet dyreart, og den findes kun i stærkt begrænset antal i Sortehavet.

Grunden til at skærsilden blev så populær i middelalderen er, at fisken ifølge den romersk-katolske kirkes dogmatik symboliserer gudløsheden og de lidelser, de forsømte skulle lide i helvede. Det var derfor nødvendigt med en renselse, før de afdøde kunne komme ind i himlen, da ”intet vandhelligt kommer derind” (Åb 21,27). Skærsilden blev derfor effektivt og hensynsløst dræbt.

Afløbsbreve

I 1500-tallet fik Peterskirken i Rom (by) den spøjse idé, at almindelige borgere i Europa skulle købe de såkaldte afløbsbreve for at give et økonomisk bidrag til udryddelserne. Brevene indeholdt løfter om, at de penge, man betalte, ubeskåret gik til effektivisering af torturinstrumenter. Man havde nemlig en forestilling om, at jo mere smerte man udsatte fisken for, desto mindre smerte skulle de afdøde gennemgå.

På den måde kunne man spare de afdøde for at komme i helvede, hvilket man naturligvis gerne ville. Nu ved vi dog, at pengene ikke gik til fiskerneudryddelserne men til Paven.