Harrypodrakles

Harrypodrakles tit forvekslet med Harry Potter er ikke den samme person. Her er den episke fortælling om ham.

Bog 1 - Harrypodrakles møder Henning

Ahhh… det var en helt almindelig dag på skolen i mit liv som vampyrmagiker, sad bare i skyggen og chillede med ron-væsel som var i gang med at forvandle sig til et menneske fra et væsel fordi at han nu engang var formskiftende-albinovæselmagiker, mens hermioid en feminin super-robot-magist bankede slynglerne over ved poolen. Ahhh… som jeg sagde bare en helt almindelig dag i mit helt almindelige liv.

Kapitel 1 : syv-kabale og rygted om henning

Et nyt skoleår starter og jeg skulle fra transylvanien, jeg skulle mødes med de andre ved togstationen i georgien. Det var en lang rejse fra transylvanien til georgien, heldigvis kunne jeg bror gartneren i georgien sammen med ron-væsel og hermiod. Vi nåede til togstationen. Hvor de andre allerede ventede, vi skulle igennem den magiske pas-kontrol for at komme til den magiske togstation, hvor vi skulle med skibet samantha fox hvor vi skulle sejle hele vejen til skolen pogwarts. Til at starte med kune ron-væsel ikke komme igennem den magiske pas-kontrol , men det var også lige-meget for han forvandelede sig til et grønlandsk-snebæltedyr og så var der ingen problemer der.

Kapitel 2: sejlturen

Ombord på færgen var der også andre fra skolen. Hvilket ikke kom bag på nogen da det kun var os der måtte være på den. Men lige pludselig var der ikke så mange besætningsmedlemmer tilbage. Vi fandt en masse haveredskaber med blod på, men lagde ikke mere i det, da maden alligevel også var god på båden. Maden smagte af menneskekød, men da jeg var vampyr var det ikke noget jeg tænkte på. Om aftenen gik jeg ind til gartneren, han så glad og fornøjelig ud hvilket undrede mig, da gartneren bare er en sur stodder. Gartneren tilbød mig en tønde blod med kødklumper i, jeg afslo da jeg lige havde spist et kæmpe måltid nede i cafe’en. Bagefter blev det sent og vi lagde os til at sove. Næste morgen var gartneren væk.

Kapitel 3: nyt skoleår starter

Vi nåede frem til pokwarts. Som istarten af hvert år skulle vi mødes i samlingssalen hvor vi fik introduceret den nye lærestuderende henning. Bagefter gik vi ned i galdiatorringen til en stor omgang død-rund-bold for at finde ud af hvem af de nye elever der var værdige til at gå der. Hermiod ownede som altid alle de andre, hvilket er lidt snyd da hun var en robot. Kun 30 af de 5200 ansøgere overlevede optagelsesprøven og kun 50% af dem blev optaget. En af dem var gaaro som var ufatteligt syg til at lave sandmagi, han var meget skræmmende egentlig, han kunne måske blive en del af vores gruppe. Næste morgen i spisesalen sad jeg og tæskede en hobbit i troldmandspolo. Karsten kom løbende bekymret ind i spisesalen og skreg at yderligere 60% af de nye elever var forsvundet i løbet af natten, hvilket ikke var så godt da det var ham der skulle holde øje med dem. Det kunne vi ikke have, så vi gik ud for at finde dem. Det viste sig at en de nye elever var gået i søvne og havde båret de andre elever ind i et middelstort skab, hvorefter han tilsyneladende havde begået selvmord med en rive. Her kom hennings fortid os til gode, da han havde været detektiv hjemme i alaska, men det eneste han havde at sige var at det var da godt at der ikke skete noget med nogen af de andre. Gartneren stod i baggrunden og lumsk smil mens han agede et bøgetræ.

Kapitel 4: karsten’s drøm

Karsten var den magiske magi-pedel, det var egentlig et meget fedt job bortset fra når man skulle gøre rent efter magi-bræk, hvilket man skulle delvist tit, da folk svingede hinanden rundt med magi. Karsten havde altid haft en drøm om forandring i hans kedelige liv og han var egentlig træt af at være nattevagt for de små klamme møgunger om natten (altså dem dem fra 1.M og alle retardoerne fra specialklassen). Så han udviklede en plan, han ville bruge sin pedel-magi til at udslette alle nye elever, retardos og forhåbenligt blive forfremmet.

Kapitel 5: de nye elever

De femten nye elver minus ham der slog sig selv ihjel med en rive, var alle uviddende om karstens nye plan. En af disse nye elever var vildbassen kento som specialeserede sig i lyd-magi, han var meget populær til fester og egentlig rimelig stærk i kamp i forhold til hans vægt. Han var også blevet ufattelig gode venner med gaaro og den nye russiske elev dimitri som var ufatteligt god til kommunist-magi, disse tre elver havde allerede nu på kun tre uger vundet en turnerring i magi-polo, slået en drage ihjel, voldtaget en dværg og set alle tre twilght film uden at blinke, hvilket ikke var svært da de sov. Der var også et fjerde medlem af deres gruppe, jasmin men hun var perker så hende var der ingen der kunne lide, selvom hun var pisselækker.

Kapitel 6: karsten udfører hans plan

I de næste par dage var Karsten mindre og mindre til stede ved lærermøderne, hvilket ingen rigtig lagde mærke til da han var den eneste der som regel kom til dem. Endelig kom aftenen hvor han ville udføre hans dystre hensigter. Han læste hans plan højt i et tilsyneladende tomt lokale, trin 1: gå ned i kælderen og lede efter en trold, trin2: opgive efter seks timers søgen efter trolden, trin 3: tage på en date, trin 4: blive afvist, trin 5: lokke rollingerne i en fælde, trin 6: frokost, Trin7 …… osv. Trin 48: blive forfremmet. Trin 1 og 2 gik som forventet, og han vendte rastløs tilbage til sit tårnværelse. Resten af planen forløb også perfekt indtil trin 34 , hvor de nye elever slap fri, hvilket resulterede i total kaos og ubeskrivelig forvirring, to af eleverne blev trampet ihjel under tumulten der opstod, fem andre gik direkte imod Karsten, for nu ville de have retfærdighed. Da de ankom til Karstens kontor, grinte han ondt og sagde ”Bli’r i virkelig aldrig klogere” med et dystert blik i øjet. Han tog hans tryllemoppe frem og sagde de forbudte magiske-pedel-ord ”Jeg hader mit job!!!”. To af eleverne blev ramt af hans magi og var derfor tvunget til at blive pedeller senere i livet. Det lykkedes de tre andre at overmande Karsten, han besvimede og troede han skulle dø… Da Karsten vågnede fandt han de tre elever døde med birketræer voksende ud fra hjertet. Dog havde en eller anden fået klippet hovedet over med en hækkesaks, men det tænkte han ikke mere over. Nu ville Karsten slå de sidste 7 elver ihjel. Han løb ned af gangen, pludselig faldt han og lagde mærke til at der var sand. Gaaro kom gående ud fra en sidegang, ondt grinene ”Mwhaha… troede du virkelig du kunne slå os ihjel?” med et blik der kunne dræbe, Kento kom ud ved siden af ham sammen med Dimitri og Jasmin. Karsten kom på benene igen, rev magi-mobben frem, det var et episk slagsmål af magi. Jeg Harrypodrakles kom gående ned ad gangen, så dette, men tænkte ikke mere over det da Karsten prøvede at slå de nye elever ihjel hvert eneste år. Gaaro ramte Karsten lige i kuglerne, så han fik sand i underbukserne. Nu fik de fanget Karsten i en stor kugle af sand, der blev presset mere og mere sammen, Karsten skreg og hylede, pludselig gik alt lyset ud, og der blev helt stille. Da lyset kom igen var Karsten væk, og det eneste spor af at han overhovedet havde været der var noget blod liggende i noget sand, oven i sandet lå der en rive.