|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Aarhus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Men det siger ikke så meget igen. | | {{citat|Hjem til dig og Århus, wuowåh|Mig|min fødeby}}<br /> |
| Byen er kendt for at pwne til [[fodbold]], at være hjemsted for store [[kultur]]personligheder(i [[Jylland]]) som [[Thomas Helmig]], at have en havn der ligesom [[Mariager]] fjord er ved at dø, og for sine racistiske Hooligans. | | '''Aarhus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.000 kvadratkilometer. Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km. |
| men hvordan startede det hele?
| | Byen er kendt for at pwne til [[fodbold]], at være hjemsted for store [[kultur]]personligheder(i [[Jylland]]) som fx [[Thomas Helmig]], at have en havn, der ligesom [[Roskilde]] Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans. |
| [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|400px|Fra "Tintin og den forsvundne å"]] | | Men hvordan startede det hele? |
| Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten og tænke | | [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|400px|Fra Hergé's "Tintin og den forsvundne å". Snapshot fra Bruunsbro.]] |
| | Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten og tænke:<br /> |
| {{Supercitat1|for [[fanden]], vi gør det s'gu! vi bygger en by her! Vi gør det!"|En flok stive vikinger|grundlæggelsen af Aarhus}} | | {{Supercitat1|for [[fanden]], vi gør det s'gu! vi bygger en by her! Vi gør det!"|En flok stive vikinger|grundlæggelsen af Aarhus}} |
|
| |
|
|
| |
|
|
| |
|
| Det vil jeg forsøge at svare på i denne artikel. | | Det vil [[Mig|jeg]] forsøge at svare på i denne artikel. |
|
| |
|
|
| |
|
| == Et forsøg på en historie == | | == Et forsøg på en Århus-historie == |
|
| |
|
| === Ca. År 990 === | | === Ca. År 990 === |
|
| |
|
| Efter et drukgilde på [[Harald Blåtand]]s kongsgård i [[Jelling]] er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages [[Skanderborg]]. han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og forbander Egil til at ville slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd, og opkalde byen efter den lyd han sagde da han snottede på alfen: "Aar-husch!" | | Efter et drukgilde på [[Harald Blåtand]]s kongsgård i [[Jelling]] er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages [[Skanderborg]]. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!" |
| Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. | | Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da vikingerne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn ''Aros''. |
|
| |
|
| === Omkring 1050 === | | === Omkring 1050 === |
|
| |
|
| Magnus den Gode, Konge af Danmark og [[Norge ]]og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske præger mønter i Aarhus, men grundet for meget norsk brændevin kalder møntnerne byen for "Arosei". denne stavefejl holder ved op til reformationen. | | Magnus den Gode, Konge af Danmark og [[Norge ]]og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger mønter i Aarhus, men grundet for meget norsk brændevin kalder møntnerne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes vedlige frem til reformationen. |
|
| |
|
| === 1862 === | | === 1862 === |
Linje 26: |
Linje 27: |
| ''Jernbanen kommer til Aarhus.'' | | ''Jernbanen kommer til Aarhus.'' |
|
| |
|
| Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned da jernbanen fra [[Fredericia]] føres op til Aarhus. og den bliver revet fuldstændig ned i 1936 da den (i vore dage)gamle Lillebæltsbro åbnes | | Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned da jernbanen fra [[Fredericia]] føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i 1936, da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes. |
| | |
| | === 1953 === |
| | [[Mig|Jeg]] bliver født [[søndag]] [[25]]. [[oktober]] i kælderen under [[Villa|Villa Amy]], Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en [[guld]]ske i munden, og selvfølgelig var [[far]] fuld igen. [[Helligånden]] assisterede som [[Narkotika|narkoselæge]]. |
|
| |
|
| === 1966 === | | === 1966 === |
Linje 32: |
Linje 36: |
| ''[[Gnags]] dannet'' | | ''[[Gnags]] dannet'' |
|
| |
|
| I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse 5 unge mænd skal senere gå hen i dansk rockhistorie som det sen-20. Århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Sol Over Aarhus" & "Når jeg Bliver Vammel", giver de den by de holder så meget af i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende. Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed ved Søerne i Indre København. | | I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse fem unge mænd skal senere gå hen i dansk rockhistorie som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Sol Over Aarhus" & "Når jeg Bliver Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende. Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i det indre København, hvor han dyrker undulater og andre unge [[fugl]]e (en. ''birds''). |
|
| |
|
| === 1971 === | | === 1971 === |
Linje 38: |
Linje 42: |
| ''Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter'' | | ''Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter'' |
|
| |
|
| I 1971 lukker den sidste sporvejslinie i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen. Denne kører i vore dage med samme navn. I modsætning til Københavns Sporveje der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder. | | I 1971 lukker den sidste sporvejslinie i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder. |
| Dog med privatiseringen under midttrafik vil busselskabet Aarhus sporveje inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber at dette vil kunne matches med at Aarhus atter får Sporvogne (Letbanen)
| | Med privatiseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen). |
|
| |
|
| === 2003 === | | === 2003 === |
Linje 45: |
Linje 49: |
| ''Bruuns Galleri åbner'' | | ''Bruuns Galleri åbner'' |
|
| |
|
| I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin. | | I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden. |
| dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus.
| | Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus. |
|
| |
|
|
| |
|
| == Musikbyen Aarhus == | | == Musikbyen Aarhus == |
| Alle i [[Danmark]], der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus [[og/eller]] er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. | | Alle i [[Danmark]], der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus [[og/eller]] er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. Efter [[Kondom|konfirmationen]] i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både [[Folkesang|folkemusikken]], [[jazz]]en og alle andre kendte [[musik]]former opstod under en flere år lang [[Syltetøj|jam-session]]. |
|
| |
|
| Ud over [[Gnags]] kan i flæng nævnes [[Anne linnet]], [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]]. | | Ud over [[Gnags]] kan i flæng nævnes [[Anne Linnet]], [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]]. |
|
| |
|
| == Festuge == | | == Festuge == |
| Hvert år når [[Gnags]] og de andre lokale bands tager til [[Roskilde]] for at spille, afholdes festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august, dog væltes hegnet altid et par dage før. | | Hvert år når [[Gnags]] og de andre lokale bands tager til [[Roskilde]] for at spille, afholdes der festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august; dog væltes hegnet på Bispetorv altid et par dage før. |
| [[kategori:byer]] | | [[kategori:byer]] |
|
| |
|
|
| |
|
| == Invandrere == | | == Indvandrere == |
|
| |
|
| I Århus er ca. 45% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, f.eks. [[Walla]]. | | I Aarhus er ca. 45% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, f.eks. [[Sanskrit|Walla]]. |
| Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater og atommissiler. | | Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske atomvåben. Deres foretrukne transportmidler er sorte BMW'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18. |
|
| |
|
| Indvandrere kendes også ved deres navne, som f.eks. [[Mohammed]], Ercmed og Khalaf (Kun somaliere) | | Indvandrere kendes også ved deres navne, som f.eks. [[Mohammed]], Preben, Dennis, Ercmed og Khalaf (Kun somaliere) |
| | [[Kategori:Alting]] |
Hjem til dig og Århus, wuowåh
Aarhus er Danmarks næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.000 kvadratkilometer. Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km.
Byen er kendt for at pwne til fodbold, at være hjemsted for store kulturpersonligheder(i Jylland) som fx Thomas Helmig, at have en havn, der ligesom Roskilde Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans.
Men hvordan startede det hele?
Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten og tænke:
|
|
for fanden, vi gør det s'gu! vi bygger en by her! Vi gør det!"
|
|
|
En flok stive vikinger om grundlæggelsen af Aarhus
|
Det vil jeg forsøge at svare på i denne artikel.
Et forsøg på en Århus-historie
Ca. År 990
Efter et drukgilde på Harald Blåtands kongsgård i Jelling er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages Skanderborg. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!"
Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da vikingerne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn Aros.
Omkring 1050
Magnus den Gode, Konge af Danmark og Norge og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger mønter i Aarhus, men grundet for meget norsk brændevin kalder møntnerne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes vedlige frem til reformationen.
1862
Jernbanen kommer til Aarhus.
Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned da jernbanen fra Fredericia føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i 1936, da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes.
1953
Jeg bliver født søndag 25. oktober i kælderen under Villa Amy, Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en guldske i munden, og selvfølgelig var far fuld igen. Helligånden assisterede som narkoselæge.
1966
Gnags dannet
I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse fem unge mænd skal senere gå hen i dansk rockhistorie som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Sol Over Aarhus" & "Når jeg Bliver Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende. Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i det indre København, hvor han dyrker undulater og andre unge fugle (en. birds).
1971
Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter
I 1971 lukker den sidste sporvejslinie i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder.
Med privatiseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen).
2003
Bruuns Galleri åbner
I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden.
Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus.
Musikbyen Aarhus
Alle i Danmark, der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus og/eller er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. Efter konfirmationen i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både folkemusikken, jazzen og alle andre kendte musikformer opstod under en flere år lang jam-session.
Ud over Gnags kan i flæng nævnes Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Elvis Presley.
Festuge
Hvert år når Gnags og de andre lokale bands tager til Roskilde for at spille, afholdes der festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august; dog væltes hegnet på Bispetorv altid et par dage før.
Indvandrere
I Aarhus er ca. 45% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, f.eks. Walla.
Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske atomvåben. Deres foretrukne transportmidler er sorte BMW'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18.
Indvandrere kendes også ved deres navne, som f.eks. Muhammed, Preben, Dennis, Ercmed og Khalaf (Kun somaliere)