|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| Navnet "Mark" er også et synonym for sigøjner i det Vestlige Danmark.
| |
|
| |
| '''Mark''' er normalvis et område som anvendes til dyrkelsen af [[kartofler]] eller andre afgrøder, og samtidig tjener den en række andre givtige formål. | | '''Mark''' er normalvis et område som anvendes til dyrkelsen af [[kartofler]] eller andre afgrøder, og samtidig tjener den en række andre givtige formål. |
|
| |
|
Versionen fra 10. nov. 2011, 12:14
Mark er normalvis et område som anvendes til dyrkelsen af kartofler eller andre afgrøder, og samtidig tjener den en række andre givtige formål.
Marken til jordbrug - i et historisk perspektiv
Menneskets udvikling har altid givet verden nye muligheder, og kreativiteten blandt mennesker har været afgørende for markens anvendelse. Marken har altid været mennesketes forrådskammer, siden vi i Stenalderen opfandt jæger- og samlerkulturen.
Dengang
Langt de fleste marker i verden, anvendes til at dyrke noget, som man nu har brug for. Som det kan ses af nedenstående tabel, har det været behovet for mad på bordet sjov, der har været den primære drivkræft i udviklingen af marken som forrådskammer.
Lidt efter dengang
Ok - indrømmet. Nu bliver det en anelse kompliceret. Prøv at følge med...
- Inden oprettelsen af EU, var anvendelsen af marker et mørkt kapitel i den europæiske historie. Hver mand sin mark. Hver mark sin afgrøde. Hvor utænkeligt det måtte være, fandtes der dengang ikke "tilskud" eller "støtte" til at drive landbrug. Måske netop derfor, dyrkede bonden det, der gav ham den største profit - og det har altid været enten noget som kunne forarbejdes til enten narkotika eller alkohol. Simpelt men sandt!
- Så kom "Det europæiske fællesskab" på banen. Initieret af, at franskmændene nu ikke længere havde råd til at give sine egne bønder nok statsstøtte til at dyrke uspiselige afgrøder, fik man med en snedig manøvre lokket tyskerne til at være med i det daværende "EF", hvorefter at franskmændene begyndte at dyrke den mindst anvendelige - men højst støttede - afgrøde på deres marker[1].
- I starten "braklagde" man marker på grund af massiv overproduktion, men siden fandt man på at støtte de marker, hvor der stod afgrøder som i ulandene kostede en tiende-del. På den måde kunne man på snedig vis udkonkurrere en neger, der arbejdede for 2 kroner om dagen, så han kunne sulte i stedet for at de franske bønder skulle demonstrere med deres traktorer foran Champs-Élysées.
- For at udvikle systemet yderligere, fandt man hurtigt på at indføre "korruption" som den altovervejende styreform i det nye fællesskab. Denne manøvre tilsikrede, at man aldrig siden har haft brug for at gribe ind over for snyd i EU-systemet. Det er således 100% sikkert, at der ikke kan snydes med EU-midler til landbrugsstøtte.
- Marken var dermed fredet.
I nyere tid
I dag anvendes "Mark" mest som et begreb eller en iscenesættelse. Således anvendes marken i dag til at:
- Omkranse motorvejen.
- Dække det meste af Udkantsdanmark.
- Give en legal undskyldning for at anvende pesticider i alle verdens åer og vandløb.
- Bruge i festsange.
- Malke EU systemet for[2] endnu flere penge.
- Referere til Stavnsbåndet i den offentlige debat.
Alt om marker - med småt
- ↑ Derfor er hele det nordlige Frankrig i dag besået med majsmarker - selv om ingen rigtig bruger majs.
- ↑ Om muligt.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.