|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Slet|Fint billede, men overholder ingen minimumsstandard.}}
| | [[Fil:Floedeskum.jpg|thumb|300px|Flødeskum benyttes også som brystforstørrende fyld.]] |
|
| |
|
| {{Stavning}}
| |
| {{Tåbelig}}
| |
| Der er to former for flødeskum: den første er den gode hjemmelavede der består af fløde der bagt stift, nummer 2 er købeflødeskum; flødeskum på flaske.
| |
|
| |
|
| == Hjemmelavet flødeskum ==
| | '''Flødeskum''' er i sagens natur ''skummet fløde'', og findes [[nu|pr. dags dato]] i to former: Den der smager [[Hende den lækre fra parallelklassen|nogenlunde]], nemlig ''hjemmelavet flødeskum'', og den der smager [[din søster|knab så nogenlunde]], nemlig ''flødeskum på dåse''. |
| [[Fil:Floedeskum.jpg|thumb|340px|Flødeskum benyttes også som brystforstørrende fyld.]] | |
| midt i fyrrerne begyndte et spørgsmål at plage de danske husmødre; skulle flødeskum være let eller hårdt pisket for at måtte kaldes flødeskum? problemet havde man ikke i england da flødeskum derovre har navne efter hvor meget det er pisket, men herhjemme beskæftigede det mange danske husmødre der ellers havde rigeligt at lave. Den hidtidige defination af flødeskum lød på at det var bagt fløde, men det store spørgsmål er; hvor går grænsen? datidens modeguru[[John Mølgaard]] (som idag er ganske ukendt) skrev i datidens husmoderforenings tidsskrift: "Når jeg sir det, så er det sådan" og på grund af dette citat indførte man i 1949 et underafsnit til loven om retten til at sælge blå erantis under navnet "erantis" selvom de i virkeligheden er genmodificerede rododendroner som omhandler flødeskum og andre former for bagte mælkeprodukter (gnu, yoghurt, samsø ect.)
| |
|
| |
|
| - 2 minutter efter at hr. Mølgård havde skrevet de forjettede ord blev han indlagt på statens hospital for psykisk ustabile individer.
| | ==Flødeskum i det 20. Århundrede== |
| | Midt i [[1940]]'erne begyndte et spørgsmål at plage de [[dansk]]e husmødre; når nu [[verden]] snart ville ændre sig i en sådan grad, at [[tweens|middelklasse-kvinderne]] kunne komme (tilbage) på arbejdsmarkedet, hvad gør man da med flødeskum - Skal vi bruge 8 min på at lave det selv, eller findes der mon alternativer? |
|
| |
|
| §1
| | Svaret syntes at komme fra [[England]]: |
| Er mælk eller mælkefedt(fløde) bagt til klassisk musik må det aldrig gå under officielle navne.
| | Derovre bærer flødeskum nemlig navn efter hvor hårdt det er pisket, hvor ringe det smager og hvordan det ser ud. Regeringen i Danmark valgte derfor at opstille en model med 6 niveauer af flødeskum man ville stræbe efter. |
| | #Super-lækkert flødeskum. |
| | #Lækkert flødeskum. |
| | #Anstændigt flødeskum. |
| | #Dårligt flødeskum. |
| | #Elendigt flødeskum. |
| | #Uspiseligt flødeskum. |
|
| |
|
| §2
| | For nemheds skyld valgte man tre niveauer (1,2 og 5), som man herefter inddelte i følgende kategorier: |
| Er fløde bagt i et storkøkken eller andre steder hvor man primært ansætter psykopater og andet godt der er kommet ud af landet anstalter og fabrikker hedder det Kræm
| | #[[Reklame|Flødeskum fra Karolines]]. |
| | #[[Arla|Alm. hjemmelavet flødeskum]]. |
| | #[[Lort|Flødeskum på flaske]]. |
|
| |
|
| §3
| | ;Flødeskum fra Karolines. |
| bager man fløde i mindre end 2 dage kalder man det flødeskum
| | :Er det højeste niveau der findes af flødeskum<ref>Ifølge dem selv, og de [[Smagsdommerne|meningsdannere]] der står på "''Karolines''" lønningsliste.</ref> De færreste [[menneske]]r har smagt dette niveau, da kun det ringeste er godt nok til [[dansker]]ne<ref>Jf. [[TV2]] & [[Paradise Hotel]].</ref>. |
|
| |
|
| Efter et regelbrud i 1993 blev hyttemeier fængslet i 20 dage.
| | ;Alm. Hjemmelavet flødeskum. |
| | :Denne variant kender [[alle]], medmindre man er født ind i en virkeligt [[dig|ussel familie]]<ref>Eller har [[mælk|laktoseintolerans]].</ref>. |
|
| |
|
| | ;Flødeskum på flaske. |
| | :Denne variant er så ussel, at den er forbeholdt [[gammel|plejehjem]], [[folkeskolen]] og folk der bedriver [[omsorgssvigt]]. |
|
| |
|
| | ==Flødeskum i fremtiden== |
| | [[Sand]]synligvis vil opskriften på flødeskum blive glemt, da [[alle]]<ref>De politisk korrekte, vel at mærke.</ref> [[politiker]]e i [[den vestlige verden]] gør deres for at afskaffe kvæg, så på sigt skal vi nok forberede os på "flødeskum" på dåse, produceret af [[Novo Nordisk]] og smagende af brintoverilte. |
|
| |
|
| == Flødeskum på flaske == | | ==Noter== |
| | <references/> |
|
| |
|
| I starten af det 19'ne århundrede opdagede sad en organisation hvis navn vi ikke tør nævne i denne artikkel på grund af overhængende fare for trusler og ubehagelighedder fra den pågælende organisations omfattende mafiosolignende bandekultur, på en overraskende stor andel af verdnens alfer. Hvor alferne kom fra, og om de selv havde valgt at være der er et godt og endnu ubesvaret spørgsmål, men organisationen forstod at udnytte dem. Flødeskum på flaske består som bekendt af 80% alf, så derfor har organisationen haft en spirende økonomi siden det blev populært ikke at lave gflødeskum selv mere. De danske husmødre bifaldt ideen om alf på flaske og rygte bredte sig hurtigt. På grund af pågældende organisation eksisterer alfer ikke længere i vores moderne verden. Kun i den engelske undergrunds alfehandleres kældre ses alfer spærret inde i små burre.
| | [[Kategori:Mad og drikke]] |
| | | [[Kategori:Ting som EU blander sig i]] |
| ACTUNG! flødeskum kan give seriøse hjerneskader og er særligt vanedannende om aftenen.
| |
Flødeskum benyttes også som brystforstørrende fyld.
Flødeskum er i sagens natur skummet fløde, og findes pr. dags dato i to former: Den der smager nogenlunde, nemlig hjemmelavet flødeskum, og den der smager knab så nogenlunde, nemlig flødeskum på dåse.
Flødeskum i det 20. Århundrede
Midt i 1940'erne begyndte et spørgsmål at plage de danske husmødre; når nu verden snart ville ændre sig i en sådan grad, at middelklasse-kvinderne kunne komme (tilbage) på arbejdsmarkedet, hvad gør man da med flødeskum - Skal vi bruge 8 min på at lave det selv, eller findes der mon alternativer?
Svaret syntes at komme fra England:
Derovre bærer flødeskum nemlig navn efter hvor hårdt det er pisket, hvor ringe det smager og hvordan det ser ud. Regeringen i Danmark valgte derfor at opstille en model med 6 niveauer af flødeskum man ville stræbe efter.
- Super-lækkert flødeskum.
- Lækkert flødeskum.
- Anstændigt flødeskum.
- Dårligt flødeskum.
- Elendigt flødeskum.
- Uspiseligt flødeskum.
For nemheds skyld valgte man tre niveauer (1,2 og 5), som man herefter inddelte i følgende kategorier:
- Flødeskum fra Karolines.
- Alm. hjemmelavet flødeskum.
- Flødeskum på flaske.
- Flødeskum fra Karolines.
- Er det højeste niveau der findes af flødeskum[1] De færreste mennesker har smagt dette niveau, da kun det ringeste er godt nok til danskerne[2].
- Alm. Hjemmelavet flødeskum.
- Denne variant kender alle, medmindre man er født ind i en virkeligt ussel familie[3].
- Flødeskum på flaske.
- Denne variant er så ussel, at den er forbeholdt plejehjem, folkeskolen og folk der bedriver omsorgssvigt.
Flødeskum i fremtiden
Sandsynligvis vil opskriften på flødeskum blive glemt, da alle[4] politikere i den vestlige verden gør deres for at afskaffe kvæg, så på sigt skal vi nok forberede os på "flødeskum" på dåse, produceret af Novo Nordisk og smagende af brintoverilte.
Noter
