|
|
| Linje 2: |
Linje 2: |
| {{citat|Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> | | {{citat|Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> |
|
| |
|
| '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t udtryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] rettelig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] egenskaber på atomart niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin anvendelse inden for [[fysik]] og [[kemi]], har kvantemekanikken også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og anden tågesnak. | | '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t udtryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] egenskaber på [[atom]]art niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin [[an]]vendelse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''kvantemekanikken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og anden tågesnak. |
| <br /> | | <br /> |
| Kvantemekanik har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan'', fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke nok bare at opfinde kvantemekanikken; vi skulle også have fat i nogle kvanter til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> | | '''Kvantemekanik''' har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan'', fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke nok bare at opfinde ''kvantemekanikke''n; vi skulle også have fat i nogle [[kvant]]er til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> |
| Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. | | Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev [[Mig|jeg]] en [[akademiker|doktorafhandling]] om emnet og offentliggjorde den i [[dameblad|det videnskabeligt anerkendte tidsskrift]] [[Politiken|New Scientist]]. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling. |
| ==Et par eksorbitante uddrag== | | ==Et par eksorbitante uddrag== |
| Linje 11: |
Linje 11: |
| *Derfor findes der altså "[[forbudt]]e" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! | | *Derfor findes der altså "[[forbudt]]e" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i [[helt]] bestemte "mængder" ([[latin]]: ''quant''). Så fat det dog!!! |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon]]: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon]]: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren. |
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
