|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| <!--HEY DU DER! JA DIG! MEDMINDRE DU VED NOGET OM WIKIKODE SÅ HOLD SNITTERNE LANGT FRA INFOBOKS SKABELONEN! HVIS DU FORSØGER AT ÆNDRE ELLER SLETTE DENNE BESKED UDEN AT HAVE ADMINRETTIGHEDER, SÅ VANKER DER INSTABAN!--> | | <!--HEY DU DER! JA DIG! MEDMINDRE DU VED NOGET OM WIKIKODE SÅ HOLD SNITTERNE LANGT FRA INFOBOKS SKABELONEN! HVIS DU FORSØGER AT ÆNDRE ELLER SLETTE DENNE BESKED UDEN AT HAVE ADMINRETTIGHEDER, SÅ VANKER DER INSTABAN!--> Kære Spademann... Tror du vi er bange? Kærlig hilsen Danmark. |
| {{infoboks land|
| | Danmark (fra oldnordisk: Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark. Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme. |
| |lokalt_navn = Kongeriget Danmark
| | De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark ligger 100.000 år tilbage, omend området først blev beboet i den ældre stenalder. Under vikingetiden og senere fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i Kalmarunionen og andre forbund. Som følge af Reformationen tog landet part på protestantisk side under Trediveårskrigen. I 1660 blev enevælden indført. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en repræsentativ styreform. Tyskland besatte Danmark under 2. verdenskrig og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i NATO og senere EF (nu EU). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne. |
| |billede_flag = [[Fil:Nazidk.png|center|150px]]
| | Den danske befolkning er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere. |
| |billede_våbenskjold = [[Billede:Våbenskjold.JPG|center|105px]]
| | Dansk er det officielle sprog. Danmark er et konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 203.519 milliarder US$ som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren. |
| |billede_kort = [[Billede:Denmark.gif|300px]]
| | Indholdsfortegnelse [skjul] |
| |nationalt_motto = Knap en bajer op. Gentag førnævnte.
| | 1 Etymologi |
| |nationalmelodi = [http://www.youtube.com/watch?v=6GggY4TEYbk&feature=related ''Der er et syndigt land''].
| | 2 Historie |
| |hovedstad = [[Tilst]]
| | 2.1 Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.) |
| |største_by = [[Tilst]]
| | 2.2 Middelalder (1047-1536) |
| |officielle_sprog = • [[Dansk]] (udfaset i [[dag]][[lig]] [[tal]]e)<br>• [[Jysk]]<br>• [[Walla]]
| | 2.3 Reformationen og tabte krige (1536-1660) |
| |regeringsform = Totalitarisme
| | 2.4 Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848) |
| |ledertitler =
| | 2.5 Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945) |
| |ledernavne = [[Helle Thorning-Schmidt|Fyrst Helle]]
| | 2.6 Efterkrigstid (1945-1990) |
| |uafhængighedsform = Opståen
| | 2.7 Efter Den Kolde Krig (1990-) |
| |etableret_begivenheder = • Erklæret <br> • Accepteret
| | 3 Politik og regering |
| |etableret_datoer = [[1]]. [[Istid]] <br>[[3]] [[dag]] under [[4]]. måne <br> [[Aldrig]]
| | 4 Udenrigsforhold og militær |
| |nationalhelte = • [[Pelle Hvenegaard]]<br>• [[Ole Wedel]]<br>• [[Søren Pind]]<br>• [[Bubber]]<br>• <s>[[Det danske fodboldlandshold]]</s>
| | 5 Rigsfællesskabet, regioner og kommuner |
| |valuta = 1 [[øl]] = 100 sten<br>
| | 6 Geografi, klima og miljø |
| [[April]] [[2012]]:<br>Inflation i dansk økonomi. 1 øl = 1.000.000 sten
| | 7 Energi |
| |religion = • [[Kristendom]] (udfaset)<br>• [[Islam]]
| | 8 Økonomi |
| |befolkning = • 110.000.000 [[gris]]e<br>• Ca. 250 [[menneske]]r (inkl. [[dig]])
| | 9 Infrastruktur |
| |areal = Endnu ikke opmålt<ref>Forventes opmålt når landinspektøren engang bliver ædru.</ref>.
| | 10 Demografi |
| |befolkningstæthed = Vides ikke, da areal af landet ikke er opmålt endnu.
| | 10.1 Religion |
| |etniske_grupper = • 87% af mellemøstlig herkomst<br>• 12% polske håndværkere<br>• 0,5% hybrider <br>• 0,5% [[dansker]]e
| | 11 Kultur |
| |største_eksportvarer = • [[Øl]]<br>• [[Muhammed]]tegninger<br>• Sjove [[folk]]edragter<br>• Ulovlige [[dyr]]etransporter
| | 12 Sport |
| |største_importvarer = • [[Whisky]]<br>• Polske håndværkere<br>• Kaktus (de der piller - you know)
| | 13 Uddannelse |
| |nationaldyr = [[Amin Jensen|Bacon gris]]
| | 14 Noter |
| |nationalsport = [[Ølbong|Indlæring]] på tid
| | 15 Referencer |
| |åbningstider = • [[Staten|Borgerservice]]: 10:00 - 11:00<ref>1 gang om året, første søndag i april - ellers efter aftale.</ref>.<br>• Div. [[bodega]]er: 00:00 - 23:59<ref>Ja, der er faktisk lukket i tidsrummet 23:59 - 00:00!</ref><br>• [[Jysk Sengetøjslager]]: Aldrig<br>• [[IKEA]]: 5 dage i træk efter første elg i [[Sverige]] er skudt.<br>• Landegrænsen: Åben de næste 4 år, indtil næste valg<ref>eller når (ikke hvis) den røde regering bliver smidt ud.</ref>
| | 16 Eksterne henvisninger |
| |internetadresse = [http://www.visitdenmark.dk www.visitdenmark.dk]
| | 16.1 På dansk |
| }}{{Citat2|Hello Germany|The Rolling Stones|til koncert i [[PARKEN]]}}<br /><br />
| | 16.2 På engelsk |
| {{Citat|I Danmark forstaar man mig icce. Jeg ere een Geni, der langt overstige dansk Fatteevne. Deri ligge danskens Svaghed.|H.C. Andersen|Danmark}}<br /><br />
| | Etymologi |
|
| |
|
| '''Danmark''' (udtales ''Danemark'') er en [[bodega]] i [[Norge]] (omtales oftest som [[verden]]s hovedstad), der består af et stadigt stigende antal bredbagede [[bøsse]]r, der spiser [[østers]] fra stranden, som de [[lyst]]igt dypper i [[Bakkedal]] eller [[Kærgården]] (altså [[østers]]erne, ikke stranden).
| |
|
| |
|
| Navnet [[Danmark]] er dog forkert, da enhver, som har hørt [[sang]]en "Der er et ''syndigt'' land", der oftest bliver kaldt for Danmarks nationalsang, véd, at det hedder [[Gammel dansk|Gamle Danmark]].
| | Jellingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om Gorm den Gamle, Danmarks første konge. |
|
| |
|
| Danmark ligger mellem [[Sverige]] og [[Tyskland]], og i modsætning til [[disse]] [[land]]e, der begge er både pinligt berørte og paranoide over deres [[Nazisme|højreradikale]], så prøver Danmark at blive [[kendt]] og [[populær]]t, samt for at have lige så berygtede højrefløjsfolk, som sine [[nabo]]er. [[Dette]] gør Danmark ved at sende et beskedent antal tropper ned til [[Irak]] og [[Afghanistan]] og håbe på, at [[amerika]]nere vil opfatte Danmark som et vigtigt land [[engang]] i [[fremtiden]], selvom [[amerika]]nerne [[alle]]rede har [[hundrede]]r af groupies, hvilket, kombineret med deres utroligt dårlige [[korttidshukommelse]], gør, at [[dette]] forehavende stort set er håbløst.
| |
|
| |
|
| == Industri ==
| | Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling. |
| [[Mærsk]] er Danmarks største firma, da [[det]] fylder hele [[København]]s [[Luft]]havn. [[Firma]]et er Danmarks [[vare]]mærke. [[Det]] er ufatteligt let at tjene [[man]]ge [[penge]] i Danmark. SAS er et [[god]]t eksempel, hvor [[kunst]]en at styre et [[fly]] fra [[A]] til [[Å]] har skaffet [[ind]]ehaveren ufattelige mængder [[penge]].
| | Uddybende artikel: Danmarks etymologi. |
| | Navnet Danmarks oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong Dan.[9] Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda) |
| | På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[10] |
| | "Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,[11] ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.[12] |
| | Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen omkring år 985. Danmark (Denamearc) nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius,[13] og senere af Alfred den Stores, den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm[14] og Otto I .[14][15][16] |
| | Historie |
|
| |
|
| I Danmark har man kun fem virksomheder: [[SAS]], [[Legoland]], [[A. P. Møller]]<ref> (som er [[død]] af [[voldtægt]])</ref>, [[Staten]]<ref>(forventes [[konkurs]] [[ind]]en [[tre]] [[minut]]ter)</ref> og [[Carlsberg]]/[[Tuborg]]-bryggerierne. På grund af grundlovens erstatning af [[janteloven]] under [[industri]]aliseringen, er det [[forbudt]] at starte en [[vi]]rksomhed uden samtidig at forære [[alle]] [[andre]] [[borger]]e en, der er magen til.
| | Uddybende artikel: Danmarks historie. |
| | Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.) |
| | Uddybende artikler: Danmarks forhistorie og Vikingetid. |
| | Den danske forhistorie før stenalderen henhører mest til geologisk historie, fordi der ikke er mange tegn på mennesker. Dog har man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden under Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det, som vi har i dag.[17] For ca. 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[18] Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.[19] |
| | For ca. 6.000 år siden (år ca 4000 f.Kr.) blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år ca 1700 f.Kr.) og jernalder (år ca 500 f.Kr.).[20][21]. Sidstnævnte var underinddelt: keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.[22][23] |
| | Forhistorien sluttede, da landet trådte ind i vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.[24][25] I England begyndte vikingerne at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at de stedlige konger betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.[26] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[27] Senere vendte opturen sig under Knud den Store, da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[28] |
| | Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes oldtiden begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske kongerække. Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder. |
| | Middelalder (1047-1536) |
| | Uddybende artikler: Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1397-1536). |
| | Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.[29][30] |
| | Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.[31] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[32] |
| | Reformationen og tabte krige (1536-1660) |
| | Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660). |
|
| |
|
| Danmarks største industri er [[jura]]. [[Man]]ge [[menneske]]r [[lever]] af [[det]] [[dansk]]e [[ret]]ssystem. Heraf er tre pct. [[lov]]lydige.<ref>Resten bor i [[Udkantsdanmark]]</ref>
| |
|
| |
|
| En simpel sag, [[hvor]] en [[vold]]smand idømmes 20 dages [[fængsel]] i [[by]]retten, [[vi]]l [[sæd]]van[[lig]]vis blive anket til [[land]]sretten af enten forsvareren, der synes at [[dom]]men er for streng, eller anklageren, der synes at [[dom]]men er for mild. På den måde får samtlige [[advokat]]er et honorar mere. [[Sæd]]vanligvis vil en [[dom]] på 20 [[dag]]es [[fængsel]] nedsættes til 17 dages fængsel, hvilket giver den dømte tre dages erstatning, så han får råd til at gå på [[værtshus]] [[igen]] efter fem dage under prøveløsladelsen og dermed starte [[voldsorgie]]t forfra, hvilket sikrer, at der [[kort]] efter er [[penge]] i banken til såvel forsvarer som anklager - [[igen]].
| | Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. |
| | Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode. |
| | Landsdelene Skåneland og Bohus len. |
| | Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660. |
| | Renæssancen betød et markant skifte i Danmarks historie, særligt fordi reformationen betød overgang til protestantisme og tab af pavens indflydelse. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,[33] dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.[34] Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.[35][36] |
| | Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848) |
| | Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie (1814-1848). |
| | Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen i 1660 væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.[37] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da englænderne bombarderede København i 1807 og tog den danske flåde.[38] Danmarks sluttede sig til Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.[39] Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med kunstnere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig.[40][41] |
| | Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945) |
| | Uddybende artikler: Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks historie (1901-1945). |
| | Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt.[42][43] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med forfatning i 1849.[44] |
|
| |
|
| En [[liv]]s[[tid]]s[[dom]] i Danmark er forståeligt nok på 16 år, hvor en [[dom]] resten af [[livet]] [[sjov]]t nok ER resten af [[livet]]. Dette er en [[logik]], som er nøje gennemtænkt af diverse tænkere, samlet op fra [[havet]]s bund. Dog har [[Spademanns Leksikon]] snuset sig frem til forklaringen. Hvis [[man]] giver livstid (altså rigtig livstid på mange, mange år), så tjener [[advokat]]erne ikke [[penge]].<ref>[[Det]] gør de derimod, hvis [[man]] burer [[folk]] inde i 16 år, hvorefter [[man]] gør [[det]] hele endnu en gang. </ref>
| |
|
| |
|
| Foruden jura, er 87 pct. af den "danske" befolkning beskæftiget i bistandsindustrien. Enten i form af administrativt [[arbejde]] eller som modtagere af den såkaldte [[kontanthjælp]], hvilket er [[betaling]] for at se [[TV]] og drikke [[bajer]]e.
| | Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen. |
| | De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.[45][46] |
| | Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.[47][48] |
| | Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning til fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra 1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. |
| | Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de epidemier, som hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år, før andelsbevægelsen kom i gang.[49][50] Gennem kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.[51] |
| | På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[52] Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en kortvarig forfatningskamp, som førte til systemskiftet har parlamentarismen været fast skik i Danmark [53] |
| | Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[54] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),[55] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.[56] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.[57] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.[58] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.[59] |
| | Efterkrigstid (1945-1990) |
| | Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990). |
|
| |
|
| Nabolandet [[Tyskland]] er oprettet til [[at være]] [[alle]] [[dansk]]eres [[privat]]e [[butik]] med [[bil]]lig [[sprut]]. [[Sverige]]s opgave er derimod at få [[svensk]]erne til at hente al den sprut. Dette ses på de undervognssænkede varevogne og trailere.
| |
|
| |
|
| ==Historie==
| | Demostranter protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror. |
| | I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[60] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[61] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[62] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.[63][64]. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkur". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".[65][66] |
| | Efter Den Kolde Krig (1990-) |
| | Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-). |
| | Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[67]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[68][69] I 1992 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at afbetale den oparbejdede udlandsgæld fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske eksportmarkeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.[70][71] Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema.[72][73][74][72] |
| | Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med millennium præget af terrorhandlingen den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan, [75] og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering. I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror.[76];[77] Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne, ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestopet som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO. Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. Det Økonomiske Råd forudsagde stigende strukturproblemer på arbejdsmarkedet og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af 2010, var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.[78] |
| | Politik og regering |
|
| |
|
| [[Landet]] har tidligere haft status som [[Europa]]s [[pekingeser]]. - Et lille irriterende [[dyr]], der er stort i kæften, men ikke rigtig kan gøre [[nogen]] større skade. Denne selvbestaltede status kan muligvis skyldes, at [[landet]] startede som en ''Grand Danois'' med [[magt]] over det meste af [[Nord]][[europa]], hvilket det åbenbart først erkendte [[ikke]] længere var tilfældet én [[dag]] for sent i [[1812|1864]].
| | Uddybende artikel: Danmarks politik. |
| | Se også: Regeringen Helle Thorning-Schmidt. |
|
| |
|
| Siden dengang har [[landet]] opført sig mere moderat, og forsøgte i stedet at skaffe sig [[magt]] ved at parre sig ind i samtlige [[andre]] [[europæisk]]e [[konge]]huse, hvilket gik rimeligt godt, men selv dét blev forpurret, da en flok lyssky elementer<ref>[[Øen med de ni broer]]</ref> afskaffede den oplyste enevælde og i stedet indførte [[Kaos]], der dog hurtigt blev erstattet af [[Thorvald Stauning|Stauning]].
| |
|
| |
|
| Da [[alle]] [[amerika]]nere, [[verden]]s [[se]]lvudnævnte [[her]]refolk, troede, at Danmark er en [[svensk]] by, prøvede [[Anders Fogh]] i [[2004]] at få berømmelse ved at sende to undervandsbåde til [[ørken]][[krig]]en i [[Irak]], for at hjælpe den amerikanske [[hær]]. Dette satte [[Pelle Dam]] dog en stopper for, og dermed blev han [[nationalhelt]] af første klasse.
| | Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt |
|
| |
|
| Derfor, i [[2005]], fik den [[jødiske]] [[avis]] Jude-land Posten (kend den på stjernen) den geniale idé at male <s>fanden</s> {{c|[[Muhammed]]}} på væggen, og man må sige, at det blev et yderst vellykket forsøg, fordi det denne gang skabte en hel del [[fest]] i gaderne rundt omkring i [[Mellemøsten]], og det lykkedes for Danmark at komme i [[CNN]].
| |
|
| |
|
| == Befolkning m.m. ==
| | Margrethe 2. er regent, men styrer ikke landet |
| | Danmark er et konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Helle Thorning-Schmidt, er regeringschef.[79] Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et repræsentativt demokrati, som dog i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.[80][81] |
| | Monarken, Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver.[82] Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love.[83] Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt.[84] Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog skal den danske regent være af luthersk-evangelisk tro.[85] |
|
| |
|
| Danmarks befolkning består hovedsageligt af for sent udviklede [[analfabet]]er. Det skal dog siges, at der i de seneste år har været en befolkningstilvækst af tilflyttere. Hovedsageligt fra [[Mellemøsten|Muhamedanien]], en del af [[verden]], hvor IQ-kvotienten siges at være [[otte]] gange så høj som i Danmark. Deres mest prominente frontfigur er [[Naser Khader]], som i [[2007]] stiftede partiet "[[Ny Alliance]]", der er et ''ekskremistisk''<ref>Af [[latin]]: ''ekskrementus horribilis''</ref> parti, som vil fordrive [[alle]] de [[ild]]elugtende fra Danmark. [[Dette]] er imidlertid ikke lykkedes endnu, og i dag udgør det fækalt udfordrede mindretal 36 pct. af den danske befolkning.
| |
|
| |
|
| Den oprindelige danske befolkning bruger al deres tid på at drikke [[Carlsberg]] eller andet [[øl]]. Deres yndlingsmusik er [[Lars Lilholt Band]], og de er glade for [[jord]]. De lever af [[andre]] [[folk]]s ekskrementer eller [[bacon]], men er ellers meget fredelige og joviale.
| | Det danske parlament, Folketinget |
| | Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[86] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat kan give adgang.[87] Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 15. september 2011.[88] Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal.[89] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.[90] |
| | Den nuværende regering består af partierne Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF med støtte fra Enhedslisten og blev etableret 3. oktober 2011. Traditionelt har danske regeringer bestået af mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[91][92] Socialdemokraterne har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien.[93] Den nuværende regering har 23 ministre. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[94] |
| | Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[95] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet.[96] |
| | Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder.[97] I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.[98] Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.[99] |
| | Udenrigsforhold og militær |
|
| |
|
| == Kultur ==
| | Uddybende artikler: Danmarks udenrigsforhold og Forsvaret. |
| Efter at Danmark fik sin [[helt]] egen [[kulturkanon]] er [[kultur]]en nærmest eksploderet. Der er [[kultur]] [[alle]] vegne. [[Lig]]e fra [[Bøvl]] og [[Gram]] til helt ude i [[Hampen]]. Der bliver sunget, spillet, malet, [[tegn]]et og set [[fjernsyn]] så [[det]] er en lyst.
| |
|
| |
|
| == Sport ==
| |
| [[Dansk]]erne elsker at konkurrere med hinanden gennem konkurrencer i givende [[sport]]s-grene. Heldigvis er danskerne så pivhamrende elendige til al slags sport, at det er ganske underholdende at se på. Så længe man ikke betaler <ref>hovedsageligt til [[Viasat]]</ref> i dyre domme.
| |
|
| |
|
| Mest elsket af danerne er sporten [[fodbold]]. [[Her]] i landet har danskerne således også en privat fodboldliga, som de sjovt nok kalder for [[superligaen]]. Det er en liga for [[alle]] superhold i det danske land. Og det er således også danskernes ansigt udadtil i [[Europa]] og [[Udlandet]]. Derudover har [[man]] i Danmark også et [[Det danske fodboldlandshold|fodboldlandshold]]. Disse [[mænd]] spiller til dagligt i <s>idræts</s>[[PARKEN]], som er en [[kat]]edral i dansk [[fodbold]][[historie]]. [[Det]] er således [[her]] at [[man]]ge gamle [[minder]] fra [[de gode gamle dage]] befinder sig, og nationale fænomener såsom [[bølgen]] er naturligvis en meget yndet seværdighed for udenlandske [[turist]]er<ref>Ifølge folkers.com er begejstringen omtrent ligeså stor som første gang [[man]] ser [[Den lille Havfrue]]</ref>.
| | Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede. |
| | Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som EU, FN, NATO og Nordisk Råd.[100] I efterkrigstiden afbrød Danmark med medlemskabet af NATO halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til deltage i unionen.[88] I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne imod euroen, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.[101]. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen forudsagde en hurtigt beslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen. |
| | Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.[102] |
| | Eftersom Arktis rummer relativ store mængder af olie og naturgas, hvilket Grønland, som hører under Danmark, grænser til sammen med Canada, USA og Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.[103] Danmark styres af frie markedsmekanismer og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har relativ tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[104] I de seneste par år har rigsdelene i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom geopolitiske emner samt søgning efter olie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk,[104] men de danske NGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet[105] og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.[106] |
|
| |
|
| == Danmarks Hovedstad ==
| |
|
| |
|
| [[Tilst]] er jo, som bekendt, <s>Verdens</s> <s>Europas</s> <s>Nordens</s> <s> Hvideruslands</s> Danmarks areal-mæssigt set største <s>weed-plantage</s> by. <s>Stalingrad</s> Tilst er også den by med flest [[ind]][[by]]ggere i Danmark, hvis [[man]] medregner <s>slaverne</s> medarbejderne i Bilka (også dem, der <s>slaver</s> arbejder for koncernen i deres såkaldte bistro).<ref>Helt klart skrevet af en tidligere indsat i Lego [[Stat]]s[[fængsel]]</ref> | | Danske MP-soldater. Danmark er tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i Invasionen af Irak og Krigen i Afghanistan. |
| | Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,[107] og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP.[108] Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.[109] Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.[110] |
| | Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO,[111] som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.[112] De tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Irak (MNF-I) Kosovo (KFOR). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[88] |
| | Rigsfællesskabet, regioner og kommuner |
|
| |
|
| == Danmark på andre sprog ==
| | Uddybende artikler: Rigsfællesskabet, Danmarks kommuner og Regioner i Danmark. |
|
| |
|
|
| |
|
| *ar:الدانمارك
| | Det danske rigsfællesskab består af Danmark, Grønland og Færøerne |
| *bg:Дания
| | Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,[113] f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert område repræsenter også to sæder i Folketinget.[86] |
| *da:Kongeriget Danmark
| | Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98.[114] De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren.[115] |
| *de:Dänemark
| | Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. |
| *en:Denmark
| | Ertholmene er ikke del af nogen kommune, men hører under Forsvarsministeriet.[116] |
| *eo:Damnio
| | Geografi, klima og miljø |
| *es:Dinamarca
| |
| *fa:دانمارک
| |
| *fi:Tanska
| |
| *fo:[[Pølse]]
| |
| *fr:Danemark
| |
| *he:דנמרק
| |
| *hr:Danska
| |
| *id:Demak
| |
| *it:Danimacchia
| |
| *ko:덴마크
| |
| *jp:デンマーク
| |
| *se: Norge
| |
| *lt:Danija
| |
| *nl:Denemarken
| |
| *no:Danmark
| |
| *pl:Dania
| |
| *ru:Дания
| |
| *sv:Kungriket Danmark
| |
| *us:Sweden
| |
| *zh-tw:丹麥
| |
| *åå:Le Oksebeuf
| |
|
| |
|
| == Eksport ==
| | Uddybende artikler: Danmarks geografi og Danmarks flora og fauna. |
| | Danmark er med sine 43.094 km² verdens 132. største land og er i areal lidt mindre end Estland og lidt større end Holland.[117] Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd.[118] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.[119] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.[120] |
|
| |
|
| Danmarks største eksportvarer:
| |
|
| |
|
| * [[Svensk Humor]]
| | Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland |
| * Dansk Vand (også kaldet "vand" i andre lande)
| | Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km.[121] Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m.[122][118] Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj[123] ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle km sydvest for Skanderborg.[124] |
| * Aquador-[[vand]]
| | Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af marker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.[125] |
| * [[Sand]]papir og [[toiletpapir]]
| |
| * [[Papir]] i formatet A38 (Dog ikke under [[Muhammed]]kriser)
| |
| * [[Vindmølle]]r
| |
| * El-biler
| |
| * Pudebetræk af afslebne [[metal]]rester
| |
| * [[Bro]]er
| |
| * [[Olie]]
| |
| * [[Lego]]klodser
| |
| * [[Wienerbrød]]
| |
| * [[Gris]]etryner og -haler
| |
| * [[Indvandrer]]e
| |
| * Grand Danois-hunde
| |
| * Gule [[IKEA]]-lamper på halv pris
| |
| * [[Rød]]e [[pølse]]r!
| |
| * [[Fly]]billetter
| |
| * [[Vand]]senge uden vand
| |
| * [[Skatteafgifter]]
| |
|
| |
|
| == Det med småt ==
| |
| <references>
| |
| {{Kulturkanon}}
| |
| {{Europa-lande}}
| |
|
| |
|
| [[ar:الدانمارك]]
| | Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark |
| [[bg:Дания]] | | Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august.[126] Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro.[127] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.[127] |
| [[da:Danmark]]
| | Danmarks flora har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af bøgetræer, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner det samme som i resten af Centraleuropa. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark.[18] Udbygningen af infrastrukturen udsætter dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.[128] |
| [[de:Dänemark]] | | Energi |
| [[en:Denmark]]
| |
| [[es:Dinamarca]]
| |
| [[eo:Danio]]
| |
| [[fa:دانمارک]]
| |
| [[fi:Tanska]]
| |
| [[fr:Danemark]]
| |
| [[he:דנמרק]]
| |
| [[hr:Danska]]
| |
| [[it:Danimacchia]]
| |
| [[ko:덴마크]]
| |
| [[lt:Danija]]
| |
| [[nl:Denemarken]]
| |
| [[no:Danmark]]
| |
| [[pl:Dania]]
| |
| [[pt:Dinamarca]]
| |
| [[sv:Danmark]]
| |
| [[us:Sweden]]
| |
| [[zh-tw:丹麥]]
| |
| [[zh:丹麦]]
| |
|
| |
|
| | Danmark har betydelige kilder af olie og naturgas i Nordsøen og rangerer som nummer 32 i verden blandt nettoeksportører af råolie. Produktionen androg 259,980 tønder råolie om dagen i 2009. Mest elektricitet produceres fra kul, men 16-19% af elforbruget leveres fra vindmøller. Danmark har i lang tid været førende inden for vindenergi, og fra maj 2011 stammer 3,1% af dets bruttonationalprodukt fra vedvarende energikilder, (ren) energiteknologi og energieffektivitet, eller omkring 6,5 milliarder euro. Danmark er forbundet med elektriske luftledninger til andre europæiske lande. Danmark har integreret svingende og variable energikilder såsom vindkraft i elnettet. |
| | Økonomi |
|
| |
|
| | Uddybende artikel: Danmarks økonomi. |
| | |
| | |
| | Landbrug er en lille, men vigtig økonomisk, sektor i Danmark |
| | Den danske valuta er kronen, og landets økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også en af verdens højeste skatteprocenter på indkomst, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % sundhedsafgift) [129], men det reelle billede sløres af en række fradrag for skat for visse aktiviteter (renter på boliglån, transport til arbejde, energi o.a.). |
| | Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder US$ (købekraftsparitet) i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den Internationale Valutafond.[130] Gennem Den europæiske vekslingsmekanisme er den danske krone tæt knyttet til euroen, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge pengepolitiken meget tæt op imod Den Europæiske Centralbanks politik.[131] Danmark møder kravene, som skal til at tage del i eurosamarbejdet, men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte Danmark at beholde kronen. |
| | Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. dette har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark søger at forbedre samhandlen med sit medlemskab af EU, OECD og WTO. For EU vedkommende bidrager Danmark mere i forhold til, hvad Danmark modtager. I år 2010 var nettosaldoen i EUs favor, Danmark betalte 615,3 mill. euro til EU.[132] [133] |
| | 76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med serviceerhverv og 21% med industri[134], selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte.[135] Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget.[136] Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen.[137] Ifølge Verdensbanken har Danmark Europas mest fleksible arbejdsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "flexicurity". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer.[138] Turisterne i Danmark kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor.[139] Blandt de største turistattraktioner er Den Lille Havfrue, Tivoli og Christiania, alle sammen beliggende i København. Arbejdsløshed er et stigende problem,[140] og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den.[141] Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder.[142] Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør biobrændsel, solenergi og geotermisk energi en lille del.[143] Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under Schlüters regering kom en såkaldt "Kartoffelkur", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned.[144] Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993.[145] Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet flexicurity.[146] |
| | |
| | |
| | Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland |
| | Infrastruktur |
| | |
| | Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur. |
| | Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[147] og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark er et af de lande i verden med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Lastbiler er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[148] Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet.[149] Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[150] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus. |
| | Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og udland.[151] Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med Lille- og Storebæltsbroen. DR er Danmarks offentlige broadcaster,[152] og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere.[134] Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.[134] |
| | Demografi |
| | |
| | Uddybende artikel: Danmarks demografi. |
| | Se også: Danmarks største byer. |
| | |
| | |
| | København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere |
| | |
| | |
| | Danmarks demografi 1.Januar.2012 Indvandrere og efterkommere. |
| | Ifølge estimater fra Januar 2012 havde Danmark en befolkning på 5.580.516 indbyggere,[153] hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2012 89.6%, og ca. 4.978.000 , af indbyggerne, mens de resterende 10.4%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 586.355. Af 10,4%, er 200.000 (34%) af en vestlig baggrund, og ca. 390.000 (66%) har en ikke-vestlig baggrund.[154] |
| | Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km².[155] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.[156] 85% af befolkningen bor i byerne.[157] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland. |
| | Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år.[134] Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder.[158] |
| | |
| | |
| | Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark |
| | Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere.[134] Siden 1970'ene har der været arbejdskraftindvandring, fra 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.[154] Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001-2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne.[159] I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak.[160] |
| | I forbindelse med den stigende udvikling og industrialisering er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt.[161] Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[162] hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000.[163] Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.[161][164] Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til. Ifølge Integrationsministeriet vil der i 2050 være 6.046.642 indbyggere i Danmark,hvor af 15,2% vil være indvandere og efterkommere fra både vestlige og-ikke vestligelande [164] |
| | Dansk som er det officielle sprog, tales overalt i landet.[165] Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk.[166] Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[134] |
| | Religion |
| | Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[167] Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%.[168] Alligevel betragter kun 71% sig som troende,[169] og lidt under halvdelen sig som religiøse[170] og få som meget religiøse.[171] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).[172] De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.[173] |
| | Kultur |
| | |
| | Uddybende artikel: Danmarks kultur. |
| | |
| | |
| | Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad |
| | Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer fødselsdag, konfirmation og fastelavn. Dansk humor og begrebet hygge er ting, som opfattes som særligt danske.[174] |
| | Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.[175] Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),[176] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som jul, og påske. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[177] |
| | De første kendte komponister fra Danmark var tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt.[178] |
| | |
| | |
| | Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen |
| | Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.[179] I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film.[180] Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset.[181] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier. |
| | |
| | |
| | Frederiksborg Slot der er i renæssancestil |
| | Den første danske litteratur stammer helt tilbage i 400 f.Kr.[182] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang.[183] Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.[182] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.[184] |
| | Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne.[185] Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil opstod i hele landet.[186][187] Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil.[188][189] I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som funktionalisme.[190] Den har udviklet det, der i dag kendes som Sydney Opera House og Storebæltsbroen.[191] |
| | Danmark har fire verdensarve: Jellingstenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.[192] |
| | Sport |
| | |
| | Danmark har flere populære sportsgrene. Fodbold er landets mest populære sport, med en rig historie af den internationale konkurrence. Danmarks utallige strande og resorts er populære steder for fiskeri, kano, kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er golf, tennis, cykling og indendørs sportsgrene som badminton, håndbold og forskellige former for gymnastik. I speedway Racing Danmark har vundet flere verdensmesterskaber, herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008. I 1992 vandt fodboldlandsholdet EM. Pr. januar 2012 er det nationale håndboldhold de nuværende regerende europamestre, og holdet med flest medaljer vundet i EM-historien på mændenes side med i alt fem medaljer, der var to guldmedaljer (2008, 2012), og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006). |
| | Uddannelse |
| | |
| | Uddannelserne i Danmark er tilgængeligt for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og egenbetaling. Der er cirka 1500 folkeskoler i Danmark. Der er undervisningspligt fra 0-9.klasse. Derefter er der mulighed for at læse 10.klasse, erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der bliver derefter udbudt et vælg af forskellige uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv. |
| | Noter |
| [[kategori:Lande]][[Kategori:Geografi]] | | [[kategori:Lande]][[Kategori:Geografi]] |
Kære Spademann... Tror du vi er bange? Kærlig hilsen Danmark.
Danmark (fra oldnordisk: Danernes mark) er et land i Skandinavien beliggende i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne officielt Kongeriget Danmark. Danmark grænser til Tyskland mod syd og er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme.
De tidligste tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark ligger 100.000 år tilbage, omend området først blev beboet i den ældre stenalder. Under vikingetiden og senere fik danskernes kontakt til omverdenen større betydning, heriblandt deltagelsen i Kalmarunionen og andre forbund. Som følge af Reformationen tog landet part på protestantisk side under Trediveårskrigen. I 1660 blev enevælden indført. Den danske grundlov blev underskrevet 5. juni 1849, hvilket markerede starten på en repræsentativ styreform. Tyskland besatte Danmark under 2. verdenskrig og ved krigens afslutning blev Danmark befriet. Herefter har landet indgået i NATO og senere EF (nu EU). Landet har haft en stor tilstrømning af indvandrere i 80'erne og 90'erne.
Den danske befolkning er en blanding af etniske danskere og indvandrere og anslås til at være på ca. 5,5 mio indbyggere.
Dansk er det officielle sprog. Danmark er et konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 203.519 milliarder US$ som et rigt land, og over halvdelen af den arbejdende befolkning er beskæftiget i servicesektoren.
Indholdsfortegnelse [skjul]
1 Etymologi
2 Historie
2.1 Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)
2.2 Middelalder (1047-1536)
2.3 Reformationen og tabte krige (1536-1660)
2.4 Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
2.5 Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
2.6 Efterkrigstid (1945-1990)
2.7 Efter Den Kolde Krig (1990-)
3 Politik og regering
4 Udenrigsforhold og militær
5 Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
6 Geografi, klima og miljø
7 Energi
8 Økonomi
9 Infrastruktur
10 Demografi
10.1 Religion
11 Kultur
12 Sport
13 Uddannelse
14 Noter
15 Referencer
16 Eksterne henvisninger
16.1 På dansk
16.2 På engelsk
Etymologi
Jellingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af dens inskription om Gorm den Gamle, Danmarks første konge.
Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.
Uddybende artikel: Danmarks etymologi.
Navnet Danmarks oprindelse og især forholdet mellem danerne og Danmark som et samlet kongerige er kontroversielt. Debatten handler først og fremmest om hvorvidt forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller kong Dan.[9] Endelsen "-mark" er i mindre grad også diskutabel. Problematikken forværres pga. de utallige referencer til daner forskellige steder i Europa både hos antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)
På norrønt blev folket i genitiv flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".[10]
"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis afgrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd,[11] ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.[12]
Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen omkring år 985. Danmark (Denamearc) nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius,[13] og senere af Alfred den Stores, den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm[14] og Otto I .[14][15][16]
Historie
Uddybende artikel: Danmarks historie.
Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)
Uddybende artikler: Danmarks forhistorie og Vikingetid.
Den danske forhistorie før stenalderen henhører mest til geologisk historie, fordi der ikke er mange tegn på mennesker. Dog har man fundet flintestensredskaber i Himmerland og i Lillebælt, som tyder på menneskelig aktivitet i området for omkring 100.000 år siden under Eem-mellemistiden, hvor klimaet har svaret nogenlunde til det, som vi har i dag.[17] For ca. 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring.[18] Hér levede rensdyrjægerne og afløstes senere af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.[19]
For ca. 6.000 år siden (år ca 4000 f.Kr.) blev jægerstenalderen afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder (år ca 1700 f.Kr.) og jernalder (år ca 500 f.Kr.).[20][21]. Sidstnævnte var underinddelt: keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.[22][23]
Forhistorien sluttede, da landet trådte ind i vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.[24][25] I England begyndte vikingerne at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at de stedlige konger betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.[26] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.[27] Senere vendte opturen sig under Knud den Store, da vikingeimperiet blev svækket og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.[28]
Med afslutningen på, hvad der af historikerne kaldes oldtiden begynder det Danmark, der har Jellingstenene og Gorm den Gamle som første konge i den danske kongerække. Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder.
Middelalder (1047-1536)
Uddybende artikler: Danmarks historie (1047-1397) og Danmarks historie (1397-1536).
Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Kristendommen, kulturpåvirkinger, nye driftformer for landbrugerne. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.[29][30]
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.[31] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.[32]
Reformationen og tabte krige (1536-1660)
Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660).
Ved freden i Roskilde måtte Danmark-Norge afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige.
Halland var i 1645 afstået til Sverige for en 30-årig periode.
Landsdelene Skåneland og Bohus len.
Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.
Renæssancen betød et markant skifte i Danmarks historie, særligt fordi reformationen betød overgang til protestantisme og tab af pavens indflydelse. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,[33] dog blev meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.[34] Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.[35][36]
Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie (1814-1848).
Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen i 1660 væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.[37] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da englænderne bombarderede København i 1807 og tog den danske flåde.[38] Danmarks sluttede sig til Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.[39] Forud var gået en statsbankerot i 1813, men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med kunstnere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig.[40][41]
Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
Uddybende artikler: Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks historie (1901-1945).
Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt.[42][43] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med forfatning i 1849.[44]
Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.
De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere og hæren led nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.[45][46]
Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.[47][48]
Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning til fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra 1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de epidemier, som hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år, før andelsbevægelsen kom i gang.[49][50] Gennem kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.[51]
På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.[52] Efter over 30 år (1870-1901) med regeringsmagten, mistede Højre i 1901 flertallet i både folke- og landstinget, og efter en kortvarig forfatningskamp, som førte til systemskiftet har parlamentarismen været fast skik i Danmark [53]
Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.[54] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),[55] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.[56] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.[57] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940, opretholdt landet sin egen regering indtil 1943, men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.[58] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation fra Danmark.[59]
Efterkrigstid (1945-1990)
Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).
Demostranter protesterer mod de Muhammed-tegninger, som 12 danske tegnere lavede. Langt de fleste danskere frygtede året efter tegningernes udgivelse, at Danmark skulle blive et mål for terror.
I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).[60] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.[61] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne udløste den store tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.[62] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.[63][64]. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, som bl.a. medførte, at Danmark måtte tage store lån i udlandet, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Fra 1982 førte forskellige regeringer, ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkur". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".[65][66]
Efter Den Kolde Krig (1990-)
Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).
Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv[67]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.[68][69] I 1992 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962, og løbet af 90'ernes lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at afbetale den oparbejdede udlandsgæld fra 70'erne, hjulpet af højkonjukturen i de lande, som er væsentlige danske eksportmarkeder. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.[70][71] Efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte problemer og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges har været og er stadig et aktuelt tema.[72][73][74][72]
Udenrigspolitisk var årtiet, der startede med millennium præget af terrorhandlingen den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan, [75] og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering. I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skal blive et mål for terror.[76];[77] Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne, ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestopet som grundlag, der sikrede Fogh Rasmussen 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO. Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. Det Økonomiske Råd forudsagde stigende strukturproblemer på arbejdsmarkedet og erklærede, at de økonomiske genopretningsplaner, som hhv. regeringen og oppositionen fremlagde i løbet af 2010, var utilstrækkelige. Især udsigten til øget offentigt budgetunderskud bekymrede vismændene.[78]
Politik og regering
Uddybende artikel: Danmarks politik.
Se også: Regeringen Helle Thorning-Schmidt.
Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt
Margrethe 2. er regent, men styrer ikke landet
Danmark er et konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Helle Thorning-Schmidt, er regeringschef.[79] Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark er et repræsentativt demokrati, som dog i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.[80][81]
Monarken, Dronning Margrethe er statsoverhoved med ceremonielle opgaver.[82] Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivning af vedtagede love.[83] Landet er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget er den lovgivende magt, selv om Folketinget er den reelle magt.[84] Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog skal den danske regent være af luthersk-evangelisk tro.[85]
Det danske parlament, Folketinget
Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland.[86] De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har en spærregrænse på 2%, men et kredsmandat kan give adgang.[87] Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og starte et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 15. september 2011.[88] Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal.[89] Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.[90]
Den nuværende regering består af partierne Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF med støtte fra Enhedslisten og blev etableret 3. oktober 2011. Traditionelt har danske regeringer bestået af mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier og samarbejde hen over midten har været mest typisk.[91][92] Socialdemokraterne har haft en del indflydelse som regeringsparti i historien.[93] Den nuværende regering har 23 ministre. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.[94]
Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven.[95] EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet.[96]
Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 givet danske borgeres menneskerettigheder.[97] I 2008 placerede Transparency International Danmark som det mindstkorrupte land i verden sammen med Sverige og New Zealand.[98] Freedom House rangerer Danmark som "fri" med hensyn til politiske rettigheder og civil frihed.[99]
Udenrigsforhold og militær
Uddybende artikler: Danmarks udenrigsforhold og Forsvaret.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med USA's tidligere præsident George W. Bush, hvis udenrigspolitik Danmark støttede.
Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som EU, FN, NATO og Nordisk Råd.[100] I efterkrigstiden afbrød Danmark med medlemskabet af NATO halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen), som Danmark ydede stor støtte til. Tidligere har danskerne haft et skeptisk forhold til EU, de stemte som de eneste imod Maastricht-traktaten og andre traktater. Danmark har dog også haft en vis indflydelse i EU, landet fik i 2002 10 lande fra Central- og Østeuropa til deltage i unionen.[88] I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne imod euroen, men alligevel fremføres spørgsmålet om en ny afstemning hyppigt.[101]. Spørgsmålet blev aktuelt den 9. februar 2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen forudsagde en hurtigt beslutning om en ny folkeafstemning om deltagelse i euroen.
Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i en vis tidi protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.[102]
Eftersom Arktis rummer relativ store mængder af olie og naturgas, hvilket Grønland, som hører under Danmark, grænser til sammen med Canada, USA og Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.[103] Danmark styres af frie markedsmekanismer og fortsætter derfor sammen med bl.a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med modstand mod udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri. Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har relativ tætte kulturelle bånd sammen med. Landene handler indbyrdes med hinanden og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande.[104] I de seneste par år har rigsdelene i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom geopolitiske emner samt søgning efter olie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk,[104] men de danske NGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager med 0,8 af bruttonationalproduktet[105] og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.[106]
Danske MP-soldater. Danmark er tæt knyttet til USA, og deltog blandt andet i Invasionen af Irak og Krigen i Afghanistan.
Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner,[107] og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP.[108] Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste.[109] Årlig aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.[110]
Efter 2. verdenskrigs afslutning, måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde, blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO,[111] som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden Den Kolde Krigs afslutning, ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter.[112] De tre største bidrag har været i Afghanistan (ISAF), Irak (MNF-I) Kosovo (KFOR). Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen.[88]
Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
Uddybende artikler: Rigsfællesskabet, Danmarks kommuner og Regioner i Danmark.
Det danske rigsfællesskab består af Danmark, Grønland og Færøerne
Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige,[113] f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København. Hvert område repræsenter også to sæder i Folketinget.[86]
Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder og tallet reduceredes fra 270 til 98.[114] De nye regioners største ansvar er at opretholde sundhedssektoren.[115]
Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Ertholmene er ikke del af nogen kommune, men hører under Forsvarsministeriet.[116]
Geografi, klima og miljø
Uddybende artikler: Danmarks geografi og Danmarks flora og fauna.
Danmark er med sine 43.094 km² verdens 132. største land og er i areal lidt mindre end Estland og lidt større end Holland.[117] Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd.[118] Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne.[119] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.[120]
Sandet kyst på Vendsyssel, Nordjylland
Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km.[121] Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m.[122][118] Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj[123] ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område nogle km sydvest for Skanderborg.[124]
Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af marker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.[125]
Bøgetræet findes stort set overalt i Danmark
Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med temperaturer på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med temperaturer på 15,7 grader celsius i august.[126] Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro.[127] Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.[127]
Danmarks flora har en større mangfoldighed, end det forventes af sådan et lille land. De danske skove består næsten kun af bøgetræer, som trives bedre i Danmark end noget andet land i Europa. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner det samme som i resten af Centraleuropa. De typiske husholdningsdyr, bortset fra geden, findes i Danmark.[18] Udbygningen af infrastrukturen udsætter dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.[128]
Energi
Danmark har betydelige kilder af olie og naturgas i Nordsøen og rangerer som nummer 32 i verden blandt nettoeksportører af råolie. Produktionen androg 259,980 tønder råolie om dagen i 2009. Mest elektricitet produceres fra kul, men 16-19% af elforbruget leveres fra vindmøller. Danmark har i lang tid været førende inden for vindenergi, og fra maj 2011 stammer 3,1% af dets bruttonationalprodukt fra vedvarende energikilder, (ren) energiteknologi og energieffektivitet, eller omkring 6,5 milliarder euro. Danmark er forbundet med elektriske luftledninger til andre europæiske lande. Danmark har integreret svingende og variable energikilder såsom vindkraft i elnettet.
Økonomi
Uddybende artikel: Danmarks økonomi.
Landbrug er en lille, men vigtig økonomisk, sektor i Danmark
Den danske valuta er kronen, og landets økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Danmark har også en af verdens højeste skatteprocenter på indkomst, og for personer i de højeste indtægtsgrupper kan skatteprocenten komme op i 62,3 (plus 8 % sundhedsafgift) [129], men det reelle billede sløres af en række fradrag for skat for visse aktiviteter (renter på boliglån, transport til arbejde, energi o.a.).
Bruttonationalprodukt blev vurderet til at være på 203,519 milliarder US$ (købekraftsparitet) i 2008, mens indbyggerindkomsten var 37.264 US$ ifølge Den Internationale Valutafond.[130] Gennem Den europæiske vekslingsmekanisme er den danske krone tæt knyttet til euroen, og vekslingskursen ligger altid på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette opnår man ved at lægge pengepolitiken meget tæt op imod Den Europæiske Centralbanks politik.[131] Danmark møder kravene, som skal til at tage del i eurosamarbejdet, men i en folkeafstemning fra september 2000 valgte Danmark at beholde kronen.
Økonomien i landet er meget afhængig af samhandel med udlandet og pga. dette har Danmark en stor interesse i, at varer og tjenesteydelser frit kan handles mellem landene. Danmark søger at forbedre samhandlen med sit medlemskab af EU, OECD og WTO. For EU vedkommende bidrager Danmark mere i forhold til, hvad Danmark modtager. I år 2010 var nettosaldoen i EUs favor, Danmark betalte 615,3 mill. euro til EU.[132] [133]
76% af den arbejdende befolkning beskæftigede i 2004 sig med serviceerhverv og 21% med industri[134], selvom landbruget trods sin størrelse også er en vigtig økonomisk sektor. Danmark får heraf også 10 milliarder kroner årligt i landbrugsstøtte.[135] Ca. 10% af Danmarks areal er dækket af skov, og årligt fældes 2 mio. m3, hvilket giver 800 mio. kr., men som kun dækker 25% af træforbruget.[136] Fiskeri udgør omkring 3% af den samlede eksport, og de vigtigste fiskerihavne ligger i Esbjerg, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen.[137] Ifølge Verdensbanken har Danmark Europas mest fleksible arbejdsmarked, og det er enkelt både at ansætte ny arbejdskraft og at nedbemande. Denne politik kaldes "flexicurity". Den danske arbejdskraft tæller omkring 2,9 millioner personer.[138] Turisterne i Danmark kommer hovedsageligt fra de nordiske lande, og turismen er en voksende sektor.[139] Blandt de største turistattraktioner er Den Lille Havfrue, Tivoli og Christiania, alle sammen beliggende i København. Arbejdsløshed er et stigende problem,[140] og flere borgere lever også af statskassen end der bidrages til den.[141] Landet er selvforsynende med energi, og udvinding af naturgas og olie i Nordsøen giver en stor indtægt som f.eks. i 2006, hvor værdien var på 60,7 milliarder kroner, hvoraf staten fik 31,5 milliarder.[142] Energien kommer hovedsageligt fra kul, olie og naturgas, men også i stigende grad vindenergi. Imens udgør biobrændsel, solenergi og geotermisk energi en lille del.[143] Frem til begyndelsen af 1980'erne var økomomien plaget af store stabilitetsproblemer, som man kun gradvis og med besvær fik bugt med i løbet af 1980'erne. Under Schlüters regering kom en såkaldt "Kartoffelkur", som gjorde lån meget dyre og fik forbruget til at rasle ned.[144] Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993.[145] Også det problem blev efterhånden bekæmpet ret effektivt, takket være regeringerne Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussens effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet flexicurity.[146]
Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland
Infrastruktur
Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur.
Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand[147] og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et tognet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark er et af de lande i verden med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Lastbiler er oftest den del af transportskæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 pct. af den samlede godstransport, skibe og færger står for ca. 19 pct., mens jernbanen står for kun ca. 1 pct.[148] Mere end 170 millioner passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet.[149] Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn.[150] Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Esbjerg og Århus.
Som en af verdens største søfartsnationer, har Danmark et omfattende færgenetverk, både i ind- og udland.[151] Færgerne bruges dog ikke specielt meget til de forskellige landsdele, idet de er forbundet med Lille- og Storebæltsbroen. DR er Danmarks offentlige broadcaster,[152] og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere.[134] Internet og mobiltelefon er meget udbredt; der findes mere end dobbelt så mange mobiltelefoner end normale telefoner.[134]
Demografi
Uddybende artikel: Danmarks demografi.
Se også: Danmarks største byer.
København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere
Danmarks demografi 1.Januar.2012 Indvandrere og efterkommere.
Ifølge estimater fra Januar 2012 havde Danmark en befolkning på 5.580.516 indbyggere,[153] hvoraf etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2012 89.6%, og ca. 4.978.000 , af indbyggerne, mens de resterende 10.4%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 586.355. Af 10,4%, er 200.000 (34%) af en vestlig baggrund, og ca. 390.000 (66%) har en ikke-vestlig baggrund.[154]
Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km².[155] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.[156] 85% af befolkningen bor i byerne.[157] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland.
Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller over, mens over halvdelen er 15-64 år.[134] Det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarder.[158]
Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark
Landet er befolket af forskellige etniske grupper som skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere.[134] Siden 1970'ene har der været arbejdskraftindvandring, fra 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.[154] Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet dramatisk i perioden 2001-2006. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser også faldet dramatisk, hvilket også gælder asylansøgerne.[159] I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak.[160]
I forbindelse med den stigende udvikling og industrialisering er Danmarks befolkning også steget stødt. I 1700-tallet steg befolkningstallet kraftigt.[161] Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,[162] hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000.[163] Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.[161][164] Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til. Ifølge Integrationsministeriet vil der i 2050 være 6.046.642 indbyggere i Danmark,hvor af 15,2% vil være indvandere og efterkommere fra både vestlige og-ikke vestligelande [164]
Dansk som er det officielle sprog, tales overalt i landet.[165] Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk.[166] Færøsk, grønlandsk, og tysk er minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.[134]
Religion
Danmark har religionsfrihed, 80,9% af den danske befolkning var i 2010 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.[167] Det var et fald på 4% gennem 10 år; i 2000 var det næsten 85%.[168] Alligevel betragter kun 71% sig som troende,[169] og lidt under halvdelen sig som religiøse[170] og få som meget religiøse.[171] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).[172] De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Desuden en del andre trosretninger med under 3.000 medlemmer hver. I 2006 mente omkring 5,4% at de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.[173]
Kultur
Uddybende artikel: Danmarks kultur.
Rugbrød med leverpostej og evt. med noget rødbede er en typisk dansk mellemmad
Den danske kultur ligner til størstedels, det man finder i andre europæiske lande. Man fejrer fødselsdag, konfirmation og fastelavn. Dansk humor og begrebet hygge er ting, som opfattes som særligt danske.[174]
Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.[175] Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),[176] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det kolde bord, som er en sammensætning af kolde og lune retter med brød serveres typisk ved højtider, som jul, og påske. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.[177]
De første kendte komponister fra Danmark var tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Det var først i 2000'erne, at dansk musik gjorde internationalt bemærket. Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og visse danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt.[178]
Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen
Danske film har fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere.[179] I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film.[180] Biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og steg siden til 41 biograffilm i 2005, hertil kan høre, at de danske films anerkendelse de senere år er vokset.[181] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.
Frederiksborg Slot der er i renæssancestil
Den første danske litteratur stammer helt tilbage i 400 f.Kr.[182] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang.[183] Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.[182] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.[184]
Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne.[185] Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil opstod i hele landet.[186][187] Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i renæssancestil.[188][189] I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Det var dog ikke indtil 60'erne, at danske arkitekter gjorde sig bemærket udenlands med en stilart kendt som funktionalisme.[190] Den har udviklet det, der i dag kendes som Sydney Opera House og Storebæltsbroen.[191]
Danmark har fire verdensarve: Jellingstenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.[192]
Sport
Danmark har flere populære sportsgrene. Fodbold er landets mest populære sport, med en rig historie af den internationale konkurrence. Danmarks utallige strande og resorts er populære steder for fiskeri, kano, kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er golf, tennis, cykling og indendørs sportsgrene som badminton, håndbold og forskellige former for gymnastik. I speedway Racing Danmark har vundet flere verdensmesterskaber, herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008. I 1992 vandt fodboldlandsholdet EM. Pr. januar 2012 er det nationale håndboldhold de nuværende regerende europamestre, og holdet med flest medaljer vundet i EM-historien på mændenes side med i alt fem medaljer, der var to guldmedaljer (2008, 2012), og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006).
Uddannelse
Uddannelserne i Danmark er tilgængeligt for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og egenbetaling. Der er cirka 1500 folkeskoler i Danmark. Der er undervisningspligt fra 0-9.klasse. Derefter er der mulighed for at læse 10.klasse, erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der bliver derefter udbudt et vælg af forskellige uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv.
Noter