|
|
Linje 2: |
Linje 2: |
| ==Den fødte dræbermaskine== | | ==Den fødte dræbermaskine== |
|
| |
|
| '''Spækhuggeren''' har<ref>Via en [[rig]]tig god [[agent]] og en sensationslysten [[dag]]spresse</ref> skaffet sig et [[f]]rygt[[ind]]gydende [[ry]], der går [[helt]] tilbage til den [[rom]]erske redaktør ''Gayus Plincius Secundus''' [[ud]]givelse af [[Biologi|Naturalis Historia]] i år 77. Her beskriver ''Plincius'', hvordan [[hor]]der af ''spækhuggere'' [[mave]]de sig op ad [[Strøget|Via Appia]] og spiste [[alle]] de kristne [[martyr]]er undervejs.<ref>Martyrerne blev kastet ud på gaden for at distrahere de grumme ''spækhuggere'', så [[disse]] ikke nåede frem til [[Vatikanet]].</ref>
| | ''Spækhuggeren''' har<ref>Via en [[rig]]tig god [[agent]] og en sensationslysten [[dag]]spresse</ref> skaffet sig et [[f]]rygt[[ind]]gydende [[ry]], der går [[helt]] tilbage til den [[rom]]erske redaktør ''Gayus Plincius Secundus''' [[ud]]givelse af [[Biologi|Naturalis Historia]] i år 77. Her beskriver ''Plincius'', hvordan [[hor]]der af ''spækhuggere'' [[mave]]de sig op ad [[Strøget|Via Appia]] og spiste [[alle]] de kristne [[martyr]]er undervejs.<ref>Martyrerne blev kastet ud på gaden for at distrahere de grumme ''spækhuggere'', så [[disse]] ikke nåede frem til [[Vatikanet]].</ref> |
|
| |
|
| Dét var et flot skue!<ref>Ja, katolicismen havde [[alle]]rede i [[år]] [[69]] stukket sit [[grim]]me [[hoved]] frem i [[Italien]]</ref> Den daværende pave, [[Master Fatman|Beppo Grillo]], [[ud]][[tal]]te i den [[an]]ledning, at ''spækhuggere'' var de fødte [[dræbermaskine]]r.<br /> | | Dét var et flot skue!<ref>Ja, katolicismen havde [[alle]]rede i [[år]] [[69]] stukket sit [[grim]]me [[hoved]] frem i [[Italien]]</ref> Den daværende pave, [[Master Fatman|Beppo Grillo]], [[ud]][[tal]]te i den [[an]]ledning, at ''spækhuggere'' var de fødte [[dræbermaskine]]r.<br /> |
Versionen fra 27. feb. 2013, 13:34
Spækhuggeren (latin: Orificus orca), er en hval i familie med delfiner. Den er det mest udbredte kæledyr på jorden (næst efter hunde og katte) og findes nærmest overalt, hvor der er en smule vand at boltre sig i, fra de iskolde arktiske regioner til det varme Bounty-land og videre til Udkantsdanmark. Den spiser gerne aber, beskøjter,[1] fisk, madpakker, mennesker, næbdyr, skildpadder, fugle, hajer, sæler, søkøer og andre hvaler. Spækhuggere er kendt for at angribe de fede hvaler, især marsvin, gråhvaler og blåhvaler.
Den fødte dræbermaskine
Spækhuggeren har[2] skaffet sig et frygtindgydende ry, der går helt tilbage til den romerske redaktør Gayus Plincius Secundus udgivelse af Naturalis Historia i år 77. Her beskriver Plincius, hvordan horder af spækhuggere mavede sig op ad Via Appia og spiste alle de kristne martyrer undervejs.[3]
Dét var et flot skue![4] Den daværende pave, Beppo Grillo, udtalte i den anledning, at spækhuggere var de fødte dræbermaskiner.
Der har været talrige indrapporterede tilfælde, hvor spækhuggere har angrebet mennesker i naturen, i hjemmet, til havs og på store, offentlige pladser. Der har desuden været rigtig mange isolerede tilfælde, hvor frustrerede spækhuggere i fangenskab har angrebet og spist deres vogtere i delfinarier og akvarier.
Spækkede noter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.