|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| I [[meteorologi]]en er en '''sky'''<ref>''Sky'' kan også være en geléagtig [[brun]] [[Stof|masse]], [[man]] [[ko]]mmer på [[lever]][[post]]ej</ref> en synlig [[illusion]] af [[fly]]d[[ende]] dråber eller frosne krystaller, bestående af [[vand]] eller [[far]]lige [[kemi]]kalier, som er suspenderet<ref>Jo såmænd. Jeg har selv ''suspenderet'' dem</ref> i [[luft]]en over overfladen af et [[planet]]arisk [[leg]]eme.<ref>Fx [[Jorden]], men det gælder også på [[Mars]]</ref> De svævende partikler er også kendt som ''aerosoler''. ''Skyer'' i [[Jord]]ens [[atmosfære]] studeres i ''sky''fysik, som er en [[gren]] af [[meteor]]ologien. To processer, eventuelt samtidige og [[in]]teraktive, kan føre til at [[luft]]en bliver mættet. Således kan ''skyen'' køle luften eller tilsætte [[vand]]damp til luften. [[Gener]]elt vil [[ud]]fældningen<ref>[[Regn]], [[sne]] eller meget [[tyk]] [[Em|tåge]]</ref> falde ned til jorden, hvor den fordamper før den når [[Skal|overflade]]n. | | [[Fil:Sky.jpg|thumb|480px|right|Sky]] |
| | |
| | I [[meteorologi]]en er en '''sky'''<ref>''Sky'' kan også være en geléagtig [[brun]] [[Stof|masse]], [[man]] [[ko]]mmer på [[lever]][[post]]ej</ref> en synlig [[illusion]] af [[fly]]d[[ende]] dråber eller frosne krystaller, bestående af [[vand]] eller [[far]]lige [[kemi]]kalier, som er suspenderet<ref>Jo såmænd. Jeg har selv ''suspenderet'' dem</ref> i [[luft]]en over overfladen af et [[planet]]arisk [[leg]]eme.<ref>Fx [[Jorden]], men det gælder også på [[Mars]]</ref> De svævende partikler er også kendt som ''aerosoler''. ''Skyer'' i [[Jord]]ens [[atmosfære]] studeres i ''sky''fysik, som er en [[gren]] af [[Stjerneskud|meteor]]ologien. To processer, eventuelt samtidige og [[in]]teraktive, kan føre til at [[luft]]en bliver mættet. Således kan ''skyen'' køle luften eller tilsætte [[vand]]damp til luften. [[Gener]]elt vil [[ud]]fældningen<ref>[[Regn]], [[sne]] eller meget [[tyk]] [[Em|tåge]]</ref> falde ned til jorden, hvor den fordamper før den når [[Skal|overflade]]n. |
|
| |
|
| [[Det]] [[in]]ter[[nat]][[ion]]ale ''sky''-klassificeringssystem er [[Guitar|bas]]eret på det faktum, at ''skyer'' frit kan lave et konvektivt opadgående svæv (som cumulus), ligesom [[flertal]]let af dem også er i stand til at krydse både [[land]]e- og [[kommune]]grænser [[ude]]n synligt besvær.<br /> | | [[Det]] [[in]]ter[[nat]][[ion]]ale ''sky''-klassificeringssystem er [[Guitar|bas]]eret på det faktum, at ''skyer'' frit kan lave et konvektivt opadgående svæv (som cumulus), ligesom [[flertal]]let af dem også er i stand til at krydse både [[land]]e- og [[kommune]]grænser [[ude]]n synligt besvær.<br /> |
Nuværende version fra 9. apr. 2015, 05:14
I meteorologien er en sky[1] en synlig illusion af flydende dråber eller frosne krystaller, bestående af vand eller farlige kemikalier, som er suspenderet[2] i luften over overfladen af et planetarisk legeme.[3] De svævende partikler er også kendt som aerosoler. Skyer i Jordens atmosfære studeres i skyfysik, som er en gren af meteorologien. To processer, eventuelt samtidige og interaktive, kan føre til at luften bliver mættet. Således kan skyen køle luften eller tilsætte vanddamp til luften. Generelt vil udfældningen[4] falde ned til jorden, hvor den fordamper før den når overfladen.
Det internationale sky-klassificeringssystem er baseret på det faktum, at skyer frit kan lave et konvektivt opadgående svæv (som cumulus), ligesom flertallet af dem også er i stand til at krydse både lande- og kommunegrænser uden synligt besvær.
Spændende! Hvad mere ved vi om de der skyer?
Lidt mere om skyers opståen
Mens et flertal af skyer dannes i Jordens troposfære, er der tilfælde, hvor skydannelser i stratosfæren og mesosfæren kan observeres. Disse tre vigtigste lag af atmosfæren, hvor skyerne kan ses, er kollektivt kendt som homosfæren. Over dette ligger Termosfæren og exosfæren, der tilsammen udgør den heterosfæren, der markerer overgangen til det ydre rum. Skyer er blevet observeret på andre planeter og måner i solsystemet, men på grund af deres forskellige temperaturforhold, er de sammensat af andre stoffer, såsom metan, tin, guld, ammoniak, alkohol[6] og svovlsyre.
Overskyede fodnoter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.