|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Det er en udbredt misforståelse, at skovflåten kaldes for en '''tæge'''!!! | | Det er en udbredt misforståelse, at skovflåten kaldes for en '''tæge'''!!! |
|
| |
|
| '''Skovflåten''' topper [[listen over de mest irriterende dyr]]. De ligger gerne og lurer i skovbunden eller i lysninger. Når der så kommer et [[sved]]dampende [[menneske]] forbi, springer de op på benene, hvor de gnaver sig gennem [[Hud|yderhuden]], ned gennem [[Hud|læderhuden]], gennem flere centimeters muskulatur, til de finder en [[pulsåre]], de kan tappe af. På få minutter tapper sådan et kræ op mod 1 liter [[blod]]. Man kan så levende forstille sig konsekvensen af at blive angrebet af 10 flåter på én gang. Det siges at flåter var vigtig under mumificeringen af ægyptens [[farao]]er. | | '''Skovflåten''' [[top]]per [[listen over de mest irriterende dyr]]. De ligger gerne og [[lur]]er i [[skov]]bunden eller i lysninger. Når der så kommer et [[sved]]dampende [[menneske]] forbi, springer de op på benene, hvor de gnaver sig gennem [[Hud|yderhuden]], ned gennem [[Hud|læderhuden]], gennem flere [[centimeter]]s [[mus]]kulatur, til de finder en [[pulsåre]], de kan [[tap]]pe af. På få minutter tapper sådan et [[kræ]] op mod en liter [[blod]]. Man kan derfor levende forestille sig konsekvensen af at blive [[an]]grebet af 10 ''flåter'' på én gang. Det siges at flåter var vigtige under mumificeringen af ægyptens [[farao]]er.<br /> |
| Flåter er små spindlere i den rækkefølge Ixodida. Sammen med mider, udgør de underklasse Acarina. Flåter er ektoparasitter (eksterne parasitter), lever af hematophagy på blod fra pattedyr, fugle, og nogle gange krybdyr og padder. Flåter er vektorer af en række sygdomme, herunder borreliose, Q-feber (sjældent, mere almindeligt overføres af inficerede ekskrementer), [1] Colorado tick feber, Rocky Mountain spotted fever, afrikansk flåtbid feber, tularæmi, skovflåtbåren recidiverende feber , babesiose, ehrlichiose, Tick lammelse og tick-bårne meningoencephalitis, samt kvæg anaplasmose.
| | ''Tæger'' er små spindlere i familien ''Ixodida''. Sammen med [[mide]]r, udgør de underklassen ''Acarina''. Tæger er ektoparasitter ([[Bakterie|eksterne parasitter]]), der lever af [[blod]] fra [[pattedyr]], [[fugl]]e, og nogle gange [[krybdyr]] og padder. Tæger overfører en række sygdomme, herunder boreoliosis, fedmefeber, Colorado tægefeber, Rocky Mountain tægekræft, afrikansk tægebidfeber, tularæmi, skovflåtbåren recidiverende feber, babysiose, forkølelse, almindelig snue, ehrlichiose, tægelammelse og meningoencephalitis, samt kvæganaplasmose. |
| Taksonomi
| |
|
| |
|
| Alle de tre familier af flåter - Nuttalliellidae - består i virkeligheden af en enkelt art, ''Nuttalliella namaquaer''. De resterende to familier indeholder de hårde flåter (''Ixodidae''), og de bløde flåter (''Argasidae'').
| |
|
| |
|
| ''Ixodidae'' (> 700 arter) er adskilt fra ''Argasidae'' ved tilstedeværelsen af en scutum eller et hårdt skjold. Dette skjold gør vægten af et menneskes sko utilstrækkeligt at knuse dyret. Dog kan en opsvulmet, blodfyldt tæge blive dræbt ved at træde på den. | | ''Ixodidae'' (> 700 arter) er [[ad]]skilt fra ''Argasidae'' ved tilstedeværelsen af et ''scutum'' (et hårdt skjold). Dette skjold gør [[væg]]ten af et [[menneske]]s [[sko]] utilstrækkeligt at knuse [[dyr]]et. Dog kan en opsvulmet, [[blod]]fyldt tæge blive dræbt [[ved]] at træde på den. |
| Forstenede flåter er almindelige. Det vrimlede med dem i Kridttiden (475-476.000.000 år siden), men de fleste opstår under tertiærtiden (57 til 61 milliarder år siden). Det ældste eksempel er en ''argasid'' (fugl) fra kridttidens New Jersey. Den yngre Østersø har også givet eksempler, som alle kan placeres i levende slægter. | | Forstenede tæger er [[almindelig]]e. Det vrimlede med dem i [[Kridt]]tiden (475-476.000.000 år siden), men de fleste [[op]]står under tertiærtiden (57 til 61 [[milliard]]er år [[si]]den). Det ældste eksempel er en ''argasid'' ([[fugl]]) fra [[kridt]]tidens ''New Jersey''. Den yngre [[Østers]]ø har også givet eksempler, som [[alle]] kan placeres i levende slægter. |
|
| |
|
|
| |
|
| Flåtarter er vidt udbredt over hele verden, men de har tendens til at blomstre mere i lande med varmt, slimet, fugtigt klima, fordi de kræver en vis mængde slim i luften for at undergå deres metamorfose, og fordi lave temperaturer hæmmer deres udvikling fra æg til larve. Flåter på husdyr er almindelige i de tropiske lande, hvor de forårsager betydelig skade på husdyr og smitter med mange arter af patogener eller direkte parasitære skader.
| | Tæger er [[vid]]t [[ud]]bredt over hele [[verden]], men de har tendens til at [[blomst]]re mere i [[land]]e med varmt, [[slim]]et, fugtigt klima, fordi de kræver en [[vis]] mængde [[slim]] i [[luft]]en for at undergå deres metamorfose, og fordi [[lav]]e [[temperatur]]er hæmmer deres udvikling fra [[æg]] til [[larve]]. Tæger på [[hus]]dyr er almindelige i de [[tro]][[pi]]ske lande, hvor de gør betydelig skade på [[abe]]r, [[hund]]e, [[kat]]te, [[slange]]r og [[andre]] spiselige [[hus]][[dyr]], og de smitter med mange slags patogener eller forårsager direkte parasitære skader. |
|
| |
|
| For at et økosystem skal støtte flåter, skal dyrene opfylde to krav:. Befolkningstætheden i værtsarter i området skal være høj nok, og luftfugtigheden skal være tilstrækkelig til, at flåter forbliver hydreret. På grund af deres rolle i overførslen af Lyme's sygdom er [[fix]]odipflåter, især ''I. scapularis'', blevet undersøgt ved hjælp af geografiske informationssystemer ([[Dum|GIS]]), til at udvikle prognosemodeller for ideelle flåt- og tægelevesteder. Ifølge disse undersøgelser, er visse funktioner i et givet mikroklima - såsom sandjord, gips, løvtræer, næbdyr, floder og tilstedeværelsen af hjorte - blev bestemt til at være ganske gode prædiktorer for muligheden for tætte flåtbefolkningsgrupper et eller andet sted på egnen. | | For at et [[økosystem]] skal [[under]]støtte tæger, skal [[dyr]]ene opfylde to krav:. Befolkningstætheden af værtsarter på [[biotop]]en skal være [[høj]], og [[slim]]fugtigheden [[skal]] være tilstrækkelig til, at ''tægerne'' forbliver hydreret. På grund af deres rolle i overførslen af Lyme's sygdom er [[Bakterie|fixodipflåter]], især ''I. scapularis'', blevet forsøgt udryddet ved hjælp af [[Geografi]]sk [[Ind]]uceret [[Slag]]tilfælde ([[Dum|GIS]]), til at udvikle udryddelsesmodeller for alle flåt- og tægelevesteder. Ifølge disse undersøgelser, er visse funktioner i et givet mikroklima - såsom sandjord, gips, løvtræer, næbdyr, floder og tilstedeværelsen af hjorte - blevet bestemt til at være ganske gode prædiktorer for muligheden for at smide et taktisk atomvåben blandt de tætte tægebefolkningsgrupper et eller andet sted på egnen. |
|
| |
|
| | | Tæger er, ligesom mider, dyr med organer, som er opdelt i to primære sektioner: den forreste sidder i lårbenshovedet (eller ''gnathosoma''), der indeholder hoved og munddele, og den bageste ''idiosoma'', som indeholder benene, Dankortet, fordøjelseskanalen, sjælen ogforplantningsorganerne. |
| Flåter er, ligesom mider, dyr med organer, som er opdelt i to primære sektioner: den forreste sidder i lårbenshovedet (eller ''gnathosoma''), der indeholder hoved og munddele, og den bageste ''idiosoma'', som indeholder benene, Dankortet, fordøjelseskanalen, sjælen ogforplantningsorganerne.
| |
|
| |
|
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Truende dyrearter]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Truende dyrearter]] |
| [[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]] | | [[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]] |
Det er en udbredt misforståelse, at skovflåten kaldes for en tæge!!!
Skovflåten topper listen over de mest irriterende dyr. De ligger gerne og lurer i skovbunden eller i lysninger. Når der så kommer et sveddampende menneske forbi, springer de op på benene, hvor de gnaver sig gennem yderhuden, ned gennem læderhuden, gennem flere centimeters muskulatur, til de finder en pulsåre, de kan tappe af. På få minutter tapper sådan et kræ op mod en liter blod. Man kan derfor levende forestille sig konsekvensen af at blive angrebet af 10 flåter på én gang. Det siges at flåter var vigtige under mumificeringen af ægyptens faraoer.
Tæger er små spindlere i familien Ixodida. Sammen med mider, udgør de underklassen Acarina. Tæger er ektoparasitter (eksterne parasitter), der lever af blod fra pattedyr, fugle, og nogle gange krybdyr og padder. Tæger overfører en række sygdomme, herunder boreoliosis, fedmefeber, Colorado tægefeber, Rocky Mountain tægekræft, afrikansk tægebidfeber, tularæmi, skovflåtbåren recidiverende feber, babysiose, forkølelse, almindelig snue, ehrlichiose, tægelammelse og meningoencephalitis, samt kvæganaplasmose.
Ixodidae (> 700 arter) er adskilt fra Argasidae ved tilstedeværelsen af et scutum (et hårdt skjold). Dette skjold gør vægten af et menneskes sko utilstrækkeligt at knuse dyret. Dog kan en opsvulmet, blodfyldt tæge blive dræbt ved at træde på den.
Forstenede tæger er almindelige. Det vrimlede med dem i Kridttiden (475-476.000.000 år siden), men de fleste opstår under tertiærtiden (57 til 61 milliarder år siden). Det ældste eksempel er en argasid (fugl) fra kridttidens New Jersey. Den yngre Østersø har også givet eksempler, som alle kan placeres i levende slægter.
Tæger er vidt udbredt over hele verden, men de har tendens til at blomstre mere i lande med varmt, slimet, fugtigt klima, fordi de kræver en vis mængde slim i luften for at undergå deres metamorfose, og fordi lave temperaturer hæmmer deres udvikling fra æg til larve. Tæger på husdyr er almindelige i de tropiske lande, hvor de gør betydelig skade på aber, hunde, katte, slanger og andre spiselige husdyr, og de smitter med mange slags patogener eller forårsager direkte parasitære skader.
For at et økosystem skal understøtte tæger, skal dyrene opfylde to krav:. Befolkningstætheden af værtsarter på biotopen skal være høj, og slimfugtigheden skal være tilstrækkelig til, at tægerne forbliver hydreret. På grund af deres rolle i overførslen af Lyme's sygdom er fixodipflåter, især I. scapularis, blevet forsøgt udryddet ved hjælp af Geografisk Induceret Slagtilfælde (GIS), til at udvikle udryddelsesmodeller for alle flåt- og tægelevesteder. Ifølge disse undersøgelser, er visse funktioner i et givet mikroklima - såsom sandjord, gips, løvtræer, næbdyr, floder og tilstedeværelsen af hjorte - blevet bestemt til at være ganske gode prædiktorer for muligheden for at smide et taktisk atomvåben blandt de tætte tægebefolkningsgrupper et eller andet sted på egnen.
Tæger er, ligesom mider, dyr med organer, som er opdelt i to primære sektioner: den forreste sidder i lårbenshovedet (eller gnathosoma), der indeholder hoved og munddele, og den bageste idiosoma, som indeholder benene, Dankortet, fordøjelseskanalen, sjælen ogforplantningsorganerne.
