|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:MagrittePipe.jpg|thumb|right|230px|Piben er ikke en pibe! Billedet narrer dine naive øjne!]]{{Citat|Vil du have en pølse?|Omboo Hankvald|brændende næser}} | | [[Billede:MagrittePipe.jpg|thumb|right|230px|Piben er ikke en pibe! Billedet narrer dine naive øjne!]]{{Citat|Vil du have en pølse?|Omboo Hankvald|brændende næser}} |
|
| |
|
| '''Surrealisme''' er, med sine tyve irrationelle kurér-bananer, uden tvivl [[ikke]] blandt [[nisse]]ns følelsesmæssigt stærke favoritter på en mørk og endeløs kop savl. Nogen vil måske mene, at surrealisme er [[absurd]], og til det kan man kun sige: Hest. | | '''Surrealisme''' er, med sine tyve irrationelle [[Kuglepen|kurér-]][[Pære|b]][[an]][[Gener|aner]], uden tvivl [[ikke]] blandt [[nisse]]ns følelsesmæssigt stærke favoritter på en [[mø]]rk og ''[[ende]]løs'' kop savl.<ref>''Med'' [[blind]]skrift!</ref> Nogen vil måske mene, at surrealisme er [[absurd]], og til det kan [[man]] kun sige: ''[[Hest]]''.<ref>Eller [[Pong Pong|pony]]</ref> |
|
| |
|
| == Pastafolkets snigende betonnæver == | | == Pastafolkets snigende [[beton]]næver == |
|
| |
|
| [[Billede:Notapipe.jpg|thumb|right|230px|Dette er heller ikke en pibe]]<big>Knust, <br> men dog våd, ymer tærer din ligegyldige [[sjæl]] til [[død]] ostevoks, <br> imens [[dig|du]] begynder rejsen igennem denne episke linedans af et stykke tekst. | | [[Billede:Notapipe.jpg|thumb|right|230px|Dette er ''heller'' ikke en [[pi]]be]]<big>Knust, <br> men dog våd, ymer tærer din ligegyldige [[sjæl]] til [[død]] [[ost]]e[[voks]], <br> imens [[dig|du]] begynder rejsen igennem denne episke linedans af et stykke tekst. |
|
| |
|
| Det er for sent af vende om, <br>så du har allerede tabt i det pulserende hatteslag, <br>som vi kalder [[tid]]ens malstrøm. [[Tapir]]en venter på dig, men "ups"! [[Nu]] er det slut. <br>Tapiren vandrer for måske første eller måske sidste gang til toppen af navlens dyb, <br>hvor skygger ruge i dybet. Bum!'''</big> | | Det er for sent [[Ad|af]] vende om, <br>så du har allerede tabt i det pulserende [[hat]]teslag, <br>som vi kalder [[tid]]ens malstrøm. [[Tapir]]en venter på ''[[Dej|dig]]'', men "ups"! [[Nu]] er det slut. <br>Tapiren vandrer for måske første eller måske sidste gang til toppen af navlens dyb, <br>hvor [[skygge]]r ruge i dybet. Bum!'''</big> |
|
| |
|
| == Undergangen i det halve livs blomsterpark == | | == Undergangen i det halve livs blomsterpark<ref>Nu med [[blod]]tryk og [[fæ]]le [[an]][[eu]][[ris]]mer, du [[an]][[da]][[lus]][[is]]ke<ref>[[Nord]] for '''Mótril'''</ref> [[in]][[far]]kt</ref> == |
|
| |
|
| [[Billede:Piberyger.jpg|thumb|right|230px|Dette er ikke en piberyger. HOST]] | | [[Billede:Piberyger.jpg|thumb|right|230px|[[Dette]] er ''ikke'' en piberyger. HOST]] |
| <big>Forgæves forsøger du at <br>banke [[hoved]]et imod <br>vanviddets mur, for at undslippe det <br>endeløse mørkes rød-violette afgrund. Men dit fald <br>forsætter imod [[livet]]s og <br>[[sandhed]]ens mystiske [[fisk]] som sluger dig hel. | | <big>Forgæves forsøger du at <br>banke [[hoved]]et imod <br>vanviddets mur, for at undslippe det <br>endeløse [[mørke]]s rød-violette afgrund. Men dit fald <br>forsætter imod [[livet]]s og <br>[[sandhed]]ens mystiske [[fisk]] som sluger dig [[hel]]. |
|
| |
|
| Din rejse <br>igennem tidens uendelige rockkoncert i <br>dødens grå [[ørken]] slutter i [[Verdensrummet|rummets]] sorte ensomme tomhed, afskåret fra din livgivende navlestreng til det håndgribeliges tryghed. Og således blev du til en [[zombie]]...</big> | | Din rejse <br>igennem tidens uendelige [[rock]]koncert i <br>dødens [[grå]] [[ørken]] slutter i [[Verdensrummet|rummets]] sorte ensomme [[tom]]hed, afskåret fra din livgivende navlestreng til det ''[[hånd]]gribeliges'' tryghed. Og således blev du til en [[zombie]]...</big> |
| | | |
| == Et surrealistisk mesterværk == | | == Et surrealistisk mesterværk == |
| Linje 33: |
Linje 33: |
| Men gråspurven farver sit fuldskæg grønt<br> | | Men gråspurven farver sit fuldskæg grønt<br> |
| i kartofler og apollinaris,<br> | | i kartofler og apollinaris,<br> |
| bag Bredgade løber Holmens Kaal,<br> | | bag Bredgade løber Holmens Kanal,<br> |
| der svømmer på ryggen Prins Paris. <br> | | der svømmer på ryggen Prins Paris. <br> |
| (digteren Aage Hermann, 1918)<br> | | ([[digt]]eren ''Aage Hermann'', [[1918]])<br> |
|
| |
|
| [[Kategori:Kunst og kultur]] | | [[Kategori:Kunst og kultur]] |
Piben er ikke en pibe! Billedet narrer dine naive øjne!
Vil du have en pølse?
Surrealisme er, med sine tyve irrationelle kurér-bananer, uden tvivl ikke blandt nissens følelsesmæssigt stærke favoritter på en mørk og endeløs kop savl.[1] Nogen vil måske mene, at surrealisme er absurd, og til det kan man kun sige: Hest.[2]
Pastafolkets snigende betonnæver
Dette er heller ikke en pibeKnust,
men dog våd, ymer tærer din ligegyldige sjæl til død ostevoks,
imens du begynder rejsen igennem denne episke linedans af et stykke tekst.
Det er for sent af vende om,
så du har allerede tabt i det pulserende hatteslag,
som vi kalder tidens malstrøm. Tapiren venter på dig, men "ups"! Nutiden er det slut.
Tapiren vandrer for måske første eller måske sidste gang til toppen af navlens dyb,
hvor skygger ruge i dybet. Bum!
Undergangen i det halve livs blomsterparkReferencefejl: Afsluttende </ref> mangler for <ref>-tag infarkt</ref>
Dette er ikke en piberyger. HOST
Forgæves forsøger du at
banke hovedet imod
vanviddets mur, for at undslippe det
endeløse mørkes rød-violette afgrund. Men dit fald
forsætter imod livets og
sandhedens mystiske fisk som sluger dig hel.
Din rejse
igennem tidens uendelige rockkoncert i
dødens grå ørken slutter i rummets sorte ensomme tomhed, afskåret fra din livgivende navlestreng til det håndgribeliges tryghed. Og således blev du til en zombie...
Et surrealistisk mesterværk
Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos,
endnu kan dit træben vel spille.
Hvis tyren har bidt dig i armen, så flyv
mod strømmen til Vridsløselille.
Gik høkassens frihjul over gevind,
nuvel, men der vokser radiser
på taget af trælast-Simonsens hus,
det står i de svenske aviser.
Se, solen går ned i et kogende hav
af prinsessesuppe og vælling,
den blå elefant i sin fætters trapez
spiser kommenskringler på tælling.
Men gråspurven farver sit fuldskæg grønt
i kartofler og apollinaris,
bag Bredgade løber Holmens Kanal,
der svømmer på ryggen Prins Paris.
(digteren Aage Hermann, 1918)
