|
|
Linje 3: |
Linje 3: |
| ==Hægtesvirvlens skabelse== | | ==Hægtesvirvlens skabelse== |
|
| |
|
| Ordet ''hægtesvirvel'' kom til [[Danmark]] i slutningen af 1700-tallet sammen med [[andre]] [[ny]]skabelser såsom [[Penis|Schwanzstücker]], [[Kød|Knödel]], [[Oehlenschlager]], Sprichtwort og Feinschmecker, men det var først da opfinderen ''Niels Bohr''<ref>[[Ham]] der med [[kvantemekanik]]ken</ref> en [[fredag]] ved lukketid i ''sommer''en 1907 fandt et stykke ståltråd i bunden af dåsen med [[kvark]]er. Bohr satte sig ned med en spidstang, ståltråden og et lillebitte kugleleje af [[messing]],<ref>En opfindelse, der skulle bruges til at forvirre en [[kat]] i en skotøjsæske</ref> og da han to timer senere mødte op i fredagsbaren på ''Niels Bohr Instituttet'' var hægtesvirvlen en konkret omend nyttesløs realitet. | | Ordet ''hægtesvirvel'' kom til [[Danmark]] i slutningen af 1700-tallet sammen med [[andre]] [[ny]]skabelser såsom [[Penis|Schwanzstücker]], [[Kød|Knödel]], [[Oehlenschlager]], Sprichtwort og Feinschmecker, men der skete først [[noget]] [[da]] opfinderen [[Niels Bohr]]<ref>[[Ham]] der med [[kvantemekanik]]ken</ref> en [[fredag]] ved lukketid i ''sommer''en 1907 fandt et stykke ståltråd i bunden af dåsen med løse [[kvark]]er. ''Bohr'' satte sig ned med en spidstang, ståltråden og et lillebitte kugleleje af [[messing]],<ref>En opfindelse, der skulle bruges til at forvirre en [[halv]][[død]] [[kat]] i en skotøjsæske</ref> og da han to timer senere mødte op i [[fredag]]s[[bar]]en på ''Niels Bohr Instituttet'' var hægtesvirvlen en ganske konkret (omend nyttesløs) realitet. |
|
| |
|
| ==Den [[mode]]rne hægtesvirvel== | | ==Den [[mode]]rne hægtesvirvel== |
|
| |
|
| Ikke før [[1977]] blev der brug for ''hægtesvirvlen'', og som ved alle store opfindelser,<ref>Fx [[atombombe]]n, grapefrugtkniven og [[rya]]tæppet</ref> var det et tilfælde af [[gud]]dommelig [[in]]s[[pi]]rat[[ion]], der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for ''kællingeknuden''. Skiftende [[videnskab]]sfolk har tilskrevet brugen af ''hægtesvirvlen'' til både [[Uffe Ellemann-Jensen]] og [[Mata Hari|Isadora Duncan]], men nyere forskning har fastslået, at det var [[lystfisker]]ne på [[Øst]]re Mole i [[Aarhus]],<ref>Som hed ''[[Århus]]'' på den tid</ref> der omkring 1967 fandt på at bruge ''hægtesvirvlerne'' først. | | [[Ikke]] [[før]] [[1977]] blev der brug for ''hægtesvirvlen'', og som [[ved]] [[alle]] [[stor]]e [[op]][[fin]]delser,<ref>Fx [[atombombe]]n, grapefrugtkniven og [[rya]]tæppet</ref> var det et tilfælde af [[gud]]dommelig [[in]]s[[pi]]rat[[ion]], der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for ''kællingeknuden''. Skiftende [[videnskab]]sfolk har tilskrevet brugen af ''hægtesvirvlen'' til både [[Uffe Ellemann-Jensen]] og [[Mata Hari|Isadora Duncan]], men nyere forskning har fastslået, at det var [[lystfisker]]ne på [[Øst]]re Mole i [[Aarhus]],<ref>Som hed ''[[Århus]]'' på den tid</ref> der omkring 1967 fandt på at bruge ''hægtesvirvlerne'' først. |
|
| |
|
| ==Bundsnøre-noter== | | ==Bundsnøre-noter== |
Versionen fra 3. okt. 2014, 13:53
En hægtesvirvel[1] er et lille stykke mekanik, der fortrinsvis bruges af lystfiskere, der ikke gider binde knuder. Ordet kommer fra det plattyske "Hecht", der betyder gedde,[2] og det angelsaksiske "swiwel", som betyder 'at dreje'. Den højtyske gedde var i middelalderen kendt for sine skarpe og bagudrettede tænder, der virkelig tog fat, når fisken bed sig fast i noget. Derfor kom ordet i de gode gamle dage til også at betyde "hechten"; altså at hæfte eller hægte. I konjunktion med 'swiwel' opstod ordet 'hechtswiwel', som etymologisk beskrev et redskab, der både kunne holde fast og samtidigt dreje.
Hægtesvirvlens skabelse
Ordet hægtesvirvel kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet sammen med andre nyskabelser såsom Schwanzstücker, Knödel, Adam Oehlenschläger, Sprichtwort og Feinschmecker, men der skete først noget da opfinderen Niels Bohr[3] en fredag ved lukketid i sommeren 1907 fandt et stykke ståltråd i bunden af dåsen med løse kvarker. Bohr satte sig ned med en spidstang, ståltråden og et lillebitte kugleleje af messing,[4] og da han to timer senere mødte op i fredagsbaren på Niels Bohr Instituttet var hægtesvirvlen en ganske konkret (omend nyttesløs) realitet.
Den moderne hægtesvirvel
Ikke før 1977 blev der brug for hægtesvirvlen, og som ved alle store opfindelser,[5] var det et tilfælde af guddommelig inspiration, der afslørede redskabets nytteværdi som erstatning for kællingeknuden. Skiftende videnskabsfolk har tilskrevet brugen af hægtesvirvlen til både Uffe Ellemann-Jensen og Isadora Duncan, men nyere forskning har fastslået, at det var lystfiskerne på Østre Mole i Aarhus,[6] der omkring 1967 fandt på at bruge hægtesvirvlerne først.
Bundsnøre-noter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.