|
|
| Linje 29: |
Linje 29: |
| Til Vilhelms rivalers store fortrydelse havde den unge hertug til stadighed kongemagtens og kirkens støtte. Og som så ofte senere var det en [[burgunder]] der satte lus i skindpelsen for alvor. I 1046 brød et åbent oprør mod hertugen ud, anført af Guy af Burgund. Oprørerne prøvede endog at tage Vilhelm som gidsel, men ifølge overleveringen slap hertugen væk, fandt vej til kongens hof, og vendte i 1047 tilbage til Normandiet med en stor hær. Kong Henri og Vilhelm gav oprørerne lammetæv, og påduttede dem en "guddommelig" våbenhvile. | | Til Vilhelms rivalers store fortrydelse havde den unge hertug til stadighed kongemagtens og kirkens støtte. Og som så ofte senere var det en [[burgunder]] der satte lus i skindpelsen for alvor. I 1046 brød et åbent oprør mod hertugen ud, anført af Guy af Burgund. Oprørerne prøvede endog at tage Vilhelm som gidsel, men ifølge overleveringen slap hertugen væk, fandt vej til kongens hof, og vendte i 1047 tilbage til Normandiet med en stor hær. Kong Henri og Vilhelm gav oprørerne lammetæv, og påduttede dem en "guddommelig" våbenhvile. |
|
| |
|
| Men selv om han havde slået oprøret ned, havde | | Men selv om han havde slået oprøret ned, havde han ikke konsolideret sin magtposition. Fandeme nej. For Guy af Burgund gjorde stadig vrøvl, og de næste 14 år var han mere eller mindre konstant i krig med nogen - et virvar af konflikter der ville være en soap-opera værdig. Først formår han at smide Guy i eksil i 1050. Så bekæmper han sammen med kongen en lidt for opsætsig hertug i 1051. Da Vilhelm udnytter en arvetvist til at udvide sine besiddelser går selvsamme hertug i ledtog med kongen for at bekrige Vilhelm. Sideløbende med dette bekæmpede han nye oprør, og i 1054 invaderede oprørerne og kongen Normandiet. Vilhelm splittede deres styrker op og smed dem ud. Stædige som de var, prøvede hertugen og kongen at invadere igen i 1057, men fik tæv igen. De tog begge billetten i 1060, og magtbalancen vendte til Vilhelm's fordel. |
| | |
| | En vigtig, mere subtil faktor i Vilhelm's magtposition var hans hustru, Matilda af Flandern. De flamske hertuger spillede en vigtig politisk rolle, og havde stærke bånd til både de tyske kejsere og det franske hof. |
|
| |
|
| == Villy tager affære == | | == Villy tager affære == |
Versionen fra 11. nov. 2014, 13:26
Vilhelm Erobreren (Engelsk: William the Conqueror, Fransk: Guillaume le Bâtard) (1027-1082) var hertug af Normandiet, konge af England, og den indtil videre seneste udlænding, der har formået at invadere og erobre England med en hær.[1]
De unge år
Vilhelm blev født i Normandiet, et område der allerede dengang var udsat for hyppige invasioner (se D-Dag). Hans far Robert var hertug i området, og han var af dansk afstamning - så på den måde var Vilhelm jo nærmest dansker, akkurat ligesom Viggo Mortensen eller Scarlett Johansson. Farmand havde tilnavnet den Storslåede (efter sigende fordi han var lidt flamboyant), og var ugift - men det betød ikke, hvad folk senere hen formodede. Tværtimod var farmand særdeles viril, han havde bare en forkærlighed for de jævne folk (et træk, han havde til fælles med Christian 8.). Så Vilhelm var en bastard, et barn født uden for ægteskab, og hans mor var en simpel vaskekone.
Her skulle man måske tro, at netop franskmændene, med deres ry for at være libertinske og frisindede, ville se igennem fingre med dette. Men nej, der var ingen nåde. At Robert også var under mistanke for at have slået sin egen bror ihjel for at komme til fadet har nok heller ikke hjulpet. Der blev brugt en del energi i Vilhelm's spæde år på at sikre at farmand ikke blev fuppet, blandt andet ved at få den lokale Over-Jesus-freak med på holdet. Det påstås desuden at Robert i samme periode var forlovet med en datter af den danske konge. Hun havde nok haft meget lidt tilfælles med hende den lækre fra parallelklassen, for de blev ikke til noget videre.
I 1034 skete der så det, at der gik George W. Bush i farmand. Han ville en tur til Mellemøsten og være frelst og korsfarer-agtig - men på hipster-måden, da de første officielle korstog først fandt sted i 1096. Så Vilhelm blev hyldet af de normanniske fyrster som den officielle arving til tronen, og så tog far afsted. Slet ikke noget der kan forskrue et 8-årigt barn's mentale udvikling. På vejen hjem døde han i Nikæa på Cypern, den samme ø hvor Erik Ejegod senere tog billetten.
Så Normandiet stod pludselig i den situation at hertugen var rundt regnet 8 - Måske 7½. Og gode dyr var lidt rådne. For modsat den moderne forestilling om "cheese-eating surrender monkeys", var datidens franskmænd anderledes krigeriske. Det hjalp dog den unge kongsling at han ud over sin grandonkel havde kongen af Frankrig i ryggen. Hans stabile position holdt dog kun i et par år, for i 1037 døde grandonkel biskop, og det udløste et magtpolitisk kaos der ville få Folketinget til at virke logisk og velfungerende. Idet Vilhelm var den hyldede hertug, men var mindreårig, blev han reduceret til en politisk brik. Skiftende formyndere slog hinanden ihjel mens de slåssede om kontrollen med en pubertetsknægt. Kort sagt, det var anarki - men uden eyeliner og hårfarve.
Til Vilhelms rivalers store fortrydelse havde den unge hertug til stadighed kongemagtens og kirkens støtte. Og som så ofte senere var det en burgunder der satte lus i skindpelsen for alvor. I 1046 brød et åbent oprør mod hertugen ud, anført af Guy af Burgund. Oprørerne prøvede endog at tage Vilhelm som gidsel, men ifølge overleveringen slap hertugen væk, fandt vej til kongens hof, og vendte i 1047 tilbage til Normandiet med en stor hær. Kong Henri og Vilhelm gav oprørerne lammetæv, og påduttede dem en "guddommelig" våbenhvile.
Men selv om han havde slået oprøret ned, havde han ikke konsolideret sin magtposition. Fandeme nej. For Guy af Burgund gjorde stadig vrøvl, og de næste 14 år var han mere eller mindre konstant i krig med nogen - et virvar af konflikter der ville være en soap-opera værdig. Først formår han at smide Guy i eksil i 1050. Så bekæmper han sammen med kongen en lidt for opsætsig hertug i 1051. Da Vilhelm udnytter en arvetvist til at udvide sine besiddelser går selvsamme hertug i ledtog med kongen for at bekrige Vilhelm. Sideløbende med dette bekæmpede han nye oprør, og i 1054 invaderede oprørerne og kongen Normandiet. Vilhelm splittede deres styrker op og smed dem ud. Stædige som de var, prøvede hertugen og kongen at invadere igen i 1057, men fik tæv igen. De tog begge billetten i 1060, og magtbalancen vendte til Vilhelm's fordel.
En vigtig, mere subtil faktor i Vilhelm's magtposition var hans hustru, Matilda af Flandern. De flamske hertuger spillede en vigtig politisk rolle, og havde stærke bånd til både de tyske kejsere og det franske hof.
Villy tager affære
(kommer i august 2017)
Sønnike gør vrøvl
(premiere til efteråret)[2]
Alderdom og OCD
(dd er der bestilt plads på hospice, onsdag 3. november 1087)
Erobringsnoter
<references>
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
