|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:GodwinLov2.jpg|thumb|300px|right|Det kommer før eller siden - denne gang er første mand taberen!]] | | [[Fil:GodwinLov2.jpg|thumb|300px|right|[[Schrödingers Kat|Det]] kommer før eller siden - denne gang er første mand [[taber]]en!]] |
| '''Godwins lov''' er en tese, der beskriver hvornår man er gået ''for'' langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en debat for altid; det har man når man smider '''[[Nazi]]-[[kort]]et'''
| |
|
| |
|
| Godwins lov kaldes også for "Godwins regel for anvendelsen af nazi-analogier". | | '''Godwins lov''' er en [[Teori|tese]],<ref>''Lutheransk'' udtryk for [[noget]], man slår op på [[kirke]]døre</ref> der beskriver hvornår man er gået ''for'' langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en ''debat'' for [[altid]]; det har [[man]] når man smider '''[[Nazi]]-[[kort]]et''' |
| | |
| | ''Godwins lov'' kaldes også for "''[[God]]wins [[regel]] for anvendelsen af nazi-analogier''". |
|
| |
|
| ==Oprindelse== | | ==Oprindelse== |
| Godwins lov er oprindelig formuleret af [[advokat]]en Mike Godwin i [[1990]], og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i nyhedsgrupper<ref>Før [[Internettet]]</ref> havde en magisk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten før eller siden anvendte en "nazi-analogi" om sin modpart. | | ''Godwins lov'' er oprindelig formuleret af [[advokat]]en ''Mike Godwin'' i [[1990]], og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i [[nyhed]]sgrupper<ref>Før [[Internettet]]</ref> havde en [[magi]]sk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten [[Determinisme|før eller siden]] anvendte en "''nazi-analogi''" om sin modpart. |
|
| |
|
|
| |
|
| ==Nazi-kortet== | | ==Nazi-kortet== |
| "At trække nazikortet" er en analogi for at man i en debat begynder at tillægge modparten en opførsel, handlemåde eller have motiver svarende til nazisternes i [[1930'erne]] og [[1940'erne]]. Alene ved anvendelsen af denne sammenligning, viser man sin manglende sans for proportioner.<br> | | "At trække [[Nazist|nazi]][[kort]]et" er en [[Eufemisme|analogi]] for at man i en debat begynder at tillægge modparten en opførsel, handlemåde eller at have motiver, svarende til nazisternes i [[1930'erne]] og [[1940'erne]]. Alene ved anvendelsen af ''denne'' sammenligning, viser man sin manglende sans for proportioner.<br> |
| Godwins har således i sin forklaring af emnet
| | Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette sudden death-debatkort. Selvfølgelig kan nazi erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx [[kvinder]], [[jøder]], [[Dig|handicappede]] og [[politiker]]e. |
|
| |
|
|
| |
|
| ===Andre varianter af samme=== | | ===Andre varianter af samme=== |
|
| |
|
| ==Den uundgåelige ende for en debat== | | ==Den uundgåelige [[ende]] for en debat== |
| [[Fil:GodwinLov2.png|thumb|300px|right|Graf som viser sandsynligheden for fremmaningen af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser.]] | | [[Fil:GodwinLov2.png|thumb|300px|right|Graf som viser sandsynligheden for ''fremmaningen'' af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser<ref>mere senere ...</ref>]] |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
Det kommer før eller siden - denne gang er første mand taberen!
Godwins lov er en tese,[1] der beskriver hvornår man er gået for langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en debat for altid; det har man når man smider Nazisme-kortet
Godwins lov kaldes også for "Godwins regel for anvendelsen af nazi-analogier".
Oprindelse
Godwins lov er oprindelig formuleret af advokaten Mike Godwin i 1990, og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i nyhedsgrupper[2] havde en magisk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten før eller siden anvendte en "nazi-analogi" om sin modpart.
Nazi-kortet
"At trække nazikortet" er en analogi for at man i en debat begynder at tillægge modparten en opførsel, handlemåde eller at have motiver, svarende til nazisternes i 1930'erne og 1940'erne. Alene ved anvendelsen af denne sammenligning, viser man sin manglende sans for proportioner.
Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette sudden death-debatkort. Selvfølgelig kan nazi erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx kvinder, jøder, handicappede og politikere.
Andre varianter af samme
Den uundgåelige ende for en debat
Graf som viser sandsynligheden for fremmaningen af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser[3]
Se også
Nationen!
Noter
