|
|
| Linje 2: |
Linje 2: |
|
| |
|
| '''Godwins lov''' er en [[Teori|tese]],<ref>''Lutheransk'' udtryk for [[noget]], man slår op på [[kirke]]døre</ref> der beskriver hvornår man er gået ''for'' langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en ''debat'' for [[altid]]; det har [[man]] når man smider '''[[Nazi]]-[[kort]]et''' | | '''Godwins lov''' er en [[Teori|tese]],<ref>''Lutheransk'' udtryk for [[noget]], man slår op på [[kirke]]døre</ref> der beskriver hvornår man er gået ''for'' langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en ''debat'' for [[altid]]; det har [[man]] når man smider '''[[Nazi]]-[[kort]]et''' |
| | | {{Supercitat1|Denne artikel er kun lavet for at holde den intellektuelle debat nede! Det minder om nazisternes bogafbrændinger!|En internetdebattør|at tabe en debat som knap er startet.}} |
| ''Godwins lov'' kaldes også for "''[[God]]wins [[regel]] for anvendelsen af nazi-analogier''". | | ''Godwins lov'' kaldes også for "''[[God]]wins [[regel]] for anvendelsen af nazi-analogier''". |
|
| |
|
| ==Oprindelse== | | ==Oprindelse== |
| ''Godwins lov'' er oprindelig formuleret af [[advokat]]en ''Mike Godwin'' i [[1990]], og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i [[nyhed]]sgrupper<ref>Før [[Internettet]]</ref> havde en [[magi]]sk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten [[Determinisme|før eller siden]] anvendte en "''nazi-analogi''" om sin modpart. | | ''Godwins lov'' er oprindelig formuleret af [[advokat]]en ''Mike Godwin'' i [[1990]], og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i [[nyhed]]sgrupper<ref>Før [[Internettet]]</ref> havde en [[magi]]sk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten [[Determinisme|før eller siden]] anvendte en "''nazi-analogi''" om sin modpart.<br> |
| | | Loven formulerer, at man ved anvendelsen af en nazi-analogi har tabt debatten, og at den manglende proportionalitet mellem debattens indhold og sammenligningen med nazisternes fortrædeligheder rent faktisk afspejler, at man er løbet tør for argumenter. Dermed er debatten død, og den som anvendte analogien er taber-dømt. |
|
| |
|
| ==Nazi-kortet== | | ==Nazi-kortet== |
| Linje 13: |
Linje 13: |
| Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette ''sudden death''-debatkort. Selvfølgelig kan ''nazi'' erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx [[kvinder]], [[jøder]], [[Dig|handicappede]] og [[politiker]]e. | | Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette ''sudden death''-debatkort. Selvfølgelig kan ''nazi'' erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx [[kvinder]], [[jøder]], [[Dig|handicappede]] og [[politiker]]e. |
|
| |
|
| | ===Andre varianter af samme=== |
| | Der findes en mængde af eksempler på at debattører i desperation forsøger at dæmonisere eller nedgøre modparten i en debat. På [[Ekstra Bladet]]s "[[Nationen!]]" er det således helt almindelig kotume, at man enten spiller "nazi-kortet"<ref>Og dermed taber debatten. Nationens! medlemmer er dog alt for dårligt begavede til at forstå Godwins lov - eller noget som helst andet.</ref> eller fremturer med påstanden om at modparten er dummere end én selv.<br> |
| | Dermed fremkommer den lignende situation, der sådan set lige så godt kunne være omfattet af Godwins lov. Den lyder: ''"Jeg er klog, ergo er du dum! Da du er dum, og jeg er klog, så har du '''pligt''' til at lytte til mig, mens jeg '''nægter''' at lytte til dig''. |
|
| |
|
| ===Andre varianter af samme===
| | En sådan situation vil fuldstændig uundgåeligt fremkomme i en debat. Det næste som modparten så vil gøre, er at fremkomme med en nazi-analogi. |
|
| |
|
| ==Den uundgåelige [[ende]] for en debat== | | ==Den uundgåelige [[ende]] for en debat== |
| [[Fil:GodwinLov2.png|thumb|300px|right|Graf som viser sandsynligheden for ''fremmaningen'' af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser<ref>mere senere ...</ref>]] | | [[Fil:GodwinLov2.png|thumb|300px|right|Graf som viser sandsynligheden for ''fremmaningen'' af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser<ref>mere senere ...</ref>]] |
| | Som en del af Godwins teori, er der også lavet en sub-tese. Denne beskriver hvorledes at en hvilken som debat (på nettet) vil ende med at den ene part trækker "nazi-kortet". Det er ''kun'' et spørgsmål om tid! |
| | {{Supercitat1|Den teori er ''kun'' lavet for at undertykke ytringsfriheden. Det lugter fælt af jødeforfølgelserne og transporterne til koncentrationslejrene|En anden debattør|endnu engang at tabe!}} |
| | |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
| Linje 28: |
Linje 34: |
| ==Noter== | | ==Noter== |
| <references/> | | <references/> |
| {{Under konstruktion}}
| | |
| [[Kategori:Ting udenfor menneskelig kontrol]] | | [[Kategori:Ting udenfor menneskelig kontrol]] |
Det kommer før eller siden - denne gang er første mand taberen!
Godwins lov er en tese,[1] der beskriver hvornår man er gået for langt i en debat. Faktisk fastsætter den fuldstændig entydige regler for, hvornår man har tabt en debat for altid; det har man når man smider Nazisme-kortet
|
|
|
Denne artikel er kun lavet for at holde den intellektuelle debat nede! Det minder om nazisternes bogafbrændinger!
|
|
|
|
En internetdebattør om at tabe en debat som knap er startet.
|
Godwins lov kaldes også for "Godwins regel for anvendelsen af nazi-analogier".
Oprindelse
Godwins lov er oprindelig formuleret af advokaten Mike Godwin i 1990, og beskrev allerede dengang hvorledes debatter i nyhedsgrupper[2] havde en magisk tendens til at udvikle sig således, at én af parterne i debatten før eller siden anvendte en "nazi-analogi" om sin modpart.
Loven formulerer, at man ved anvendelsen af en nazi-analogi har tabt debatten, og at den manglende proportionalitet mellem debattens indhold og sammenligningen med nazisternes fortrædeligheder rent faktisk afspejler, at man er løbet tør for argumenter. Dermed er debatten død, og den som anvendte analogien er taber-dømt.
Nazi-kortet
"At trække nazikortet" er en analogi for at man i en debat begynder at tillægge modparten en opførsel, handlemåde eller at have motiver, svarende til nazisternes i 1930'erne og 1940'erne.[3] Alene ved anvendelsen af denne sammenligning, viser man sin manglende sans for proportioner.
Godwin har således i sin forklaring af emnet formået at diskvalificere den ene part i en diskussion med dette sudden death-debatkort. Selvfølgelig kan nazi erstattes med stort set hvilken som helst demografisk gruppering, fx kvinder, jøder, handicappede og politikere.
Andre varianter af samme
Der findes en mængde af eksempler på at debattører i desperation forsøger at dæmonisere eller nedgøre modparten i en debat. På Ekstra Bladets "Nationen!" er det således helt almindelig kotume, at man enten spiller "nazi-kortet"[4] eller fremturer med påstanden om at modparten er dummere end én selv.
Dermed fremkommer den lignende situation, der sådan set lige så godt kunne være omfattet af Godwins lov. Den lyder: "Jeg er klog, ergo er du dum! Da du er dum, og jeg er klog, så har du pligt til at lytte til mig, mens jeg nægter at lytte til dig.
En sådan situation vil fuldstændig uundgåeligt fremkomme i en debat. Det næste som modparten så vil gøre, er at fremkomme med en nazi-analogi.
Den uundgåelige ende for en debat
Graf som viser sandsynligheden for fremmaningen af en nazi-analogi, efterhånden som debatten raser[5]
Som en del af Godwins teori, er der også lavet en sub-tese. Denne beskriver hvorledes at en hvilken som debat (på nettet) vil ende med at den ene part trækker "nazi-kortet". Det er kun et spørgsmål om tid!
|
|
|
Den teori er kun lavet for at undertykke ytringsfriheden. Det lugter fælt af jødeforfølgelserne og transporterne til koncentrationslejrene
|
|
|
|
En anden debattør om endnu engang at tabe!
|
Se også
Noter
- ↑ Lutheransk udtryk for noget, man slår op på kirkedøre
- ↑ Før Internettet
- ↑ De havde en del forskellige motiver, mange af dem ret ariske
- ↑ Og dermed taber debatten. Nationens! medlemmer er dog alt for dårligt begavede til at forstå Godwins lov - eller noget som helst andet.
- ↑ mere senere ...
