George 5.

George 5.
George i sit kroningsskrud
Konge af Storbritannien & Irland
Regerede	1910-1936
Ægtefælle	Mary af Teck
Børn	Edward VIII George VI Mary, Princess Royal Henry, Hertug af Gloucester Prins John
Far	Edward VII
Mor	Alexandra af Danmark
Født	3. juni 1865
Død	20. januar 1936

George V (George Frederick Ernest Albert, også kendt som Project GV) (1865-1936)

Konge af Storbritannien & kejser af Indien fra 1910 til sin død. I den officielle historieskrivning er George primært kendt for at være monarken der førte sit rige gennem 1. Verdenskrig, og som i et anfald af panisk nationalfølelse ændrede slægtsnavnet fra det pølsetyske Saxe-Coburg-Gotha til det ærkebritiske Windsor vi kender i dag.

Fra andenrangsprins til tronarving

Da George kom til verden i 1865 var det ikke krone og hermelinskåbe der lå forude. Han var næstældste søn af den engelske tronfølger Albert Edward og hans danske hustru Alexandra. Hans opdragelse var dog præget af at der kun var halvandet år mellem ham og storebror Albert Victor. I de tidlige teenageår blev de - lidt ligesom man ser det i vore dage - sendt på skoleskib for at brænde noget krudt af, for de var ikke just bogligt stærke. I løbet af de næste tre år tog brødrene på en gedign jordomrejse - en art datidens backpacking for overklassen - og der manglede ikke noget. De blev tatoverede, smuglede pungdyr ind i Japan under påskud af at det var en gave til landets kejserinde, og så Den Flyvende Hollænder (spøgelsesskibet, ikke stykket) ud for Australiens kyst. Påstod de.

George (til højre) og hans bror Albert Victor iført uniformer.

Da de vendte hjem, blev bedstemor meget skuffet over at opdage hvor elendige drengenes sprogkundskaber var. Så hun smed dem et semester til Lausanne i Schweiz, men de har nok brugt mere tid på chokolade og blondiner end på bøgerne, for det hjalp ikke meget. Så fra da af blev de adskilt. Storebror kom til Cambridge, og George røg i flåden. Han rejste meget og havde frem til 1892 aktiv kommando over skiftende skibe. Men Georg havde også andre ting i tankerne - alle sømænd er som bekendt glade for piger. Og som det ofte sker i den slags kredse, havde han et godt øje til sin kusine. Far, onkel Alfred og farmor var vild med ideen, men tante og mutti var knap så vilde med projektet. Årsag? Gammelt nag. Tante var datter af en russisk kejser, brød sig ikke om England, og brød sig ikke om at skulle rykke ned i præcedens til fordel for en kvinde hvis far var blevet konge "ved en tilfældighed". Sagt med moderne ord var hun pigesur, og ville have sin vilje. Så tante lagde pres på sin datter til at afvise George da han friede, for så at få hende til gifte sig med den rumænske kronprins.

Ret nederen for George - men han skulle snart få andre ting at tænke på. Storebror Albert blev i 1891 forlovet med drengenes grandkusine Mary, en tysk fyrstinde hvis mor var Victoria's kusine. Parret var lovende, men glæden var kortvarig - for kun seks uger senere døde brormand af lungebetændelse. I bedste Freddie Mercury-stil havde der længe floreret rygter om Albert Victor's seksuelle tendenser - og George selv var heller ikke just på toppen, idet han selv lige havde været ramt af tyfus, så det var lidt af et gedemarked.

Ægteskab og hertugskab

Da det gik op for George at han ikke bare var rykket op i hierarkiet, men var tvunget til at gøre som Henrik VIII i sin tid måtte gøre, var han en kende ambivalent. Men farmor så stadig den tyske pige som et passende parti, og de to unge endte med at blive forelskede i forbindelse med sørgeperioden for storebror Albert. Moderne psykologer ville muligvis have deres teorier om hvordan dette gik for sig, men George fulgte kotymen og friede formelt et år efter brormands død. Som arveprins var han nødt til at opgive sin karriere i flåden, men blev til gengæld titlerne Hertug af York, jarl af Inverness og Baron Killarney. Til sammenligning ville det svare til at Prins Christian blev greve af Ålborg, og fik tildelt Nordjylland og Samsø som gods, sådan cirkus.

I juli 1893 blev den danske konges barnebarn gift med sin storebrors forlovede. Det unge par havde en for datiden ikke så usædvanlig måde at udtrykke følelser for hinanden på - en måde der minder om hvordan teenagere gør det i dag - de skrev breve. Deres livsstil afspejlede det mondæne middelklasseliv, hvilket Storbritanniens mange royalister må have elsket. Hans store interesser var jagt og frimærker - af hvilke sidstnævnte blev set meget skævt til i samtiden.

Hertugen af York var en, ifølge moderne historikere, streng herre - hvis man skal tro Randolph Churchill har han mindet om en kongelig udgave af Stewart Stardust.