Laura Branigan

Laura Branigan blev født den 3. juli 1957 uden for New York, fordi man på den tid ikke lukkede hvem som helst ind.

Hun døde natten til den 26. august 2004.

Laura - med autograf og svenskerhår - på et billede fra karrierens højdepunkt.

Hun er mest kendt for sine firserhits Self Control, Gloria og Spanish Eddie, men var også skuespiller. Og backing-sangerinde for Leonard Cohen i 1970'erne, hvilket var hårdt arbejde, for selv om Leo bare står og mumler, så skal backing-sangerinderne kunne synge igennem.

Selvstændig

Nå. I slutningen af 70'erne besluttede Laura sig for, at hun ville være stjerne. Hendes stemme spændte nemlig over 5 oktaver, så det kunne ikke være anderledes. Hun skrev kontrakt med Atlantic Records, der har fostret andre store navne som frikkesempel Rod Stewart og Metallica. og det var lige ved at gå rigtig godt, men så fik hun et sagsanlæg på halsen fra sin gamle manager, som anklagede hende for at være rendt fra pladsen i utide og aldrig have tilbageleveret en halspastil hun lånet i 1979. Ja, det er en lang og sørgelig historie, men den endte i al fredsommelighed med, at Laura kvalte sin tidligere manager med en hovedpude. Og så kunne sangkarrieren begynde.

Let's get some airplay!

Hendes debutskive udkom i 1982 og hed Branigan, fordi Laura lød lidt for Matador-agtigt. Den indeholdt sangen Gloria, der handlede om en som hedder Gloria. Det skete der ikke en skid ved. Først. Men efterhånden som sangen fik mere airplay, daskede den stille og roligt op ad hitlisten, indtil den nåede nr. 1, hvor den gik i stå. Det tog Laura flere måneder at få halet sangen ud af hitlisten igen.

Det var jo godt nok, men ikke helt godt nok alligevel, ét hit er ikke nok, hvis man vil opnå stjernestatus. Så Laura måtte lave en skive mere. Hmmm. Hvad skal vi kalde den? Nogen forslag?

		Jeg HAAAAR det! Vi kalder den Branigan2!
	Lauras lillebror, Branny

Laura-klonen Michael Bolton

Og denne helt fantastiske skive indeholdt sukkerhittet "How am I supposed to live without you", som Michael Bolton straks huggede og gjorde til sin egen og fik et stort hit med, som drenge, der var meget forvirrede omkring deres sexualitet, lyttede intenst til i starten af 90'erne.

Nu var det på tide at få lidt selvkontrol! Ham Bolton skulle ikke stjæle alle hendes melodier, den sjuft!

		You tæjk migself, you tæjk migselfkontroooool!
	Sure Laura

... skreg Laura og et nyt hit var født. Self Control hyppede lige op på en andenplads og på alle diskoteker løb folk med skulderpuder og polyesterbukser og svenskerhår ud på dansegulvet og lod som om de kunne danse. Det kunne de selvfølgelig ikke. Men stofferne var på vej i samfundet, så det var der ingen der opdagede.

Et par småhits fulgte koblet sammen med lidt tv-optræden og en pinlig duet med David Hasselhoff fra soundtracket til Baywatch, men publikum var fordampet som en ølsjat på et varmt havebord, så der var ikke andet at gøre end at udgive en række "greatest hits" ligesom alle de andre has-beens.

Sov sødt

Laura opnåede ikke engang at blive 50 år. Bedst som hun lå og sov sprang en blodåre i hendes hjerne og Laura vågnede aldrig op igen. Og det var trist. For hun var meget kønnere end Michael Bolton, selv når han er langhåret.