Versionen fra 3. apr. 2009, 16:56
GPS er en forkortelse for Globalt Prostitutions System. Navnet bruges nu om nogle små apparater, som man installerer i sin bil for at kunne finde vej.
Desværre lader det til, at når GPS'en kommer ind, fiser fornuften ud:
|
|
Drej til venstre ved havnekanten og fortsæt 2,8 km til Ærø.
|
|
|
Din GPS
|
PLOP!
Som regel kan en GPS'er - eller navigationsdippedut, som det hedder i fagsproget, modtage et signal fra en såkaldt satellit. Når dette positionssignal kædes sammen med GPS'erens indbyggede kort, kan møget finde ud af hvor du er. Systemet virker særlig fint, hvis du befinder dig på en offentlig vej, der var færdigbygget senest i 1980. Nordjyske motorveje og projekterede rundkørsler, der ikke rigtig er blevet bygget, volder systemet særligt besvær.
Krav GPS'eren stiller
Ja, elektronik stiller krav, og GPS er ingen undtagelse.
- Der skal være skyfri himmel,
- der skal være en cigartænder i bilen også selv om du ikke ryger cigar[1]
- dimsen skal være monteret på foruden af bilen[2],
- man må ikke befinde sig på steder, der ikke er kortlagt i nyere tid og sidst, men ikke mindst,
- du er nødt til at anskaffe en GPS.
Den historiske udvikling
I gamle dage, hvor man ikke havde en akkumulator, man kunne slæbe rundt på, var man nødt til at bruge et kompas. Og hvad er så et kompas? Det er - med et fagligt udtryk - en dingenot, der kan finde ud af, hvor den magnetiske nordpol er. Disse ædle maskiner, der fungerede uden brug af strøm, kan desværre ikke anvendes mere, da den magnetiske nordpol er skyllet ud i havet på grund af drivhuseffekten.
I 1957 opsendte russerne satellitten Sputnik og startede dermed kapløbet om at udvikle en GPS - det såkaldte rumkapløb. De første GPS'ere vejede 785 kg og kunne let lægge en ellers solid bryggerhest ned.
I 1987 kom vægten ned på 28 kg og så var den liiiige ved at være der. Men desværre, når man monterede GPS'en på forruden, blev ruden trykket ind og føreren af Lada'en alvorligt kvæstet.
I 2003 var det derimod alvor. Møget vejede nu kun 1 kg, hvilket de fleste forruder kunne holde til. Desværre var prisen omkring 10 kg og det dækkede vejnet omfattende hverken Skåne, Halland eller Blekinge, hvilket fik forsvaret til at aflyse den planlagte generobring af de tabte områder.
I 2008 er vægten røget ned på 800 gram og prisen ligger på under 2 kg. Alle og enhver har en. Mest bilister, dog, da de på grund af den øgede hastighed på motorvejene ikke kan nå at læse vejskiltene:
|
|
Om 250 m tag afkørsel til højre...
|
|
|
Den tuttenuttede damestemme, der aldrig hidser sig op
|
VROOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOMMMMMM
|
|
Beregner ny rute....
|
|
|
Din GPS på overarbejde
|
|
|
Om 2,4 km tag afkørsel til højre...
|
|
|
Hende den elektronisk tuttenuttede igen
|
VROOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOMMMMMM
|
|
Årh, fuck det!
|
|
|
Din GPS, der nu har mistet sin ellers sikre pædagogiske sans
|
Fremtiden
Om føje år vil GPS-enheden være fast installeret i bilen og selv overtage styringen. På den måde vil al tale om indbyggede alkometre forstumme. Du kan bare kæve den, sætte dig bag rattet og fortælle elektronikken, hvor du skal hen:
|
|
Desværre. Kan ikke finde Hillehøpsrødhipsgade på kortet. Vent venligst. Politiet er tilkaldt.
|
|
|
Den skide GPS'er igen
|
Nå, ja. Intet er perfekt.
Til gengæld har GPS-teknologiens uendelige millardudgifter skabt mulighed for at [Geocachere Geocaching] kan finde tabt Tupperware ude i skoven.
Det med småt
- ↑ Dette kræver at du har en bil. Ellers må du rende rundt med en akkumulator, der let kan veje 5-10 kg - pas på ryggen!
- ↑ Indersiden, helst. Ellers kommer vinduesviskerne i vejen.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.