Bæver

En ung bæver får medalje for årets bedste tandpudsning.

Det er vigtigt at cheerleaders lige får tjekket deres indre bæver inden de starter. Hende til venstre skulle lige tjekkes en ekstra gang da hun havde været ude med en skade.

Mr. Gorbatjov, tear that Beaver down!

— J. F. Kennedy om Bæver

... Wearing nothing but pearls and a Beaver-hat

— Ernest Hemingway om Bæver

So ein Bæverding

— Nikolaj Sonne om hans nye massageapparat

Bæver er en mellemstor gnaver, der huserer i Vejle-området. Den lever hovedsageligt af kage og andre menneskers mad. Når den ikke æder, så sover den. Bæveren sover gennemsnitligt 26 timer i døgnet - hvis ikke mere. Paradoksalt nok dør adskillige bævere alligevel af søvnløshed.

Føde

Man skal tage maden til bæveren i munden og lade den kysse sig med dens tunge og hive maden ud, for hvis du bruger dine hænder, vil den bide hele din arm af ved skulderen.

Kendetegn

Bæveren kendes på dens lettere misfarvede pels, usædvanligt små fødder, de lilla tænder (rødvin) og dens tendens til at vælte i tide og utide.

Bæveren er ofte meget sky. Når Bæveren vil gemme sig for omverdenen, klæder den sig i grønt, og camouflerer sig iblandt KFUM-spejdere eller buske. Sommetider også blandt mos. Og elge. Bæveren er hende den lækre fra parallelklassen, Paven og Jesus, men kun i sin fritid og op til Halloween. Bæverens hemmelige identitet er Kim Possible. Og fordi du nu ved det, er vi nødt til at slå dig ihjel.

Historie

Hollands darling no. 1

Ikke uden grund er bæveren Hollands totemdyr og maskot. Siden de ældste tider har denne flittige lille gnaver været rollemodel for dette plagede folk. Med sit gode eksempel har bæveren lært hollænderne at bygge dæmninger, som værn mod elementernes rasen.
Bæveren har således både givet navn til store byer som Amsterdam og Rotterdam. Desværre er den rette sammenhæng næsten gået tabt ved tidens ubarmhjertige tand, men heldigvis har den utrættelige bæverforsker, dr. Hackenbusch, formået at udfinde og formidle sagens rette sammenhæng for den jævne borger.

Bæverne for enden af Rhinen

I meget gamle dage var det, der senere blev til metropolen Amsterdam, blot et kræmmermarked ved flodens bred. Købmænd fra mange lande søgte her at vinde fremgang og lykke. En af dem, en ung franskmand ved navn Philippe, slog sig ned ved en lille dam nær floden. Med sig havde han sin unge brud, den skønne Constance.

Ved dammen levede en koloni af bævere, ja, det var faktisk gnavernes fortjeneste, at der var en dam. Constance spurgte Philippe: "Hvad err det for dyr, mon cheri?" Philippe, som jo ikke vidste bedre, men nødigt ville fremstå som uvidende, svarede: "Det er ´amster, mon petit camenbert avec amusement, oui, bor ved en amsterdam!". I sin uvidenhed troede den gode Philippe, at de små bæster var hamstere, så det hele var en misforståelse. Imidlertid syntes de lokale godt om det charmerende unge par og tog navnet til sig. Senere grinede de meget af den historie i Philippes traktørsted ved dammen, som således blev verdens første bæverding.

Moderne bævertid

I vore dage er bæveren et sjældent dyr i Holland. Det skyldes især, at dyret er blevet integreret i selve befolkningen, hvilket især kommer til udtryk i dette folkefærds fremstående og temmelig store, rødvinsfarvede fortænder. Grunden skal søges i det plagede folks historie, som ofre for stormflod, hash og oversvømmelser.

Under fortidens ganske uhæmmede oversvømmelser, gik det som regel værst ud over den mandlige befolkning, som var ude at se til fårene eller grave i noget marsk. Der var derfor i lange perioder en katastrofal mangel på mænd, hvorfor kvinderne tyede til bæverne, som en kærkommen erstatning. Resultatet ser vi i dag, som et særligt frugtbart resultat af den fuldkomne integration. Eneste bivirkninger er tilsyneladendede de meget store og fremstående fortænder samt en manisk trang til at bygge dæmninger og diger overalt.

De gnavne underarter

Isbæveren

Den arktiske bæver eller isbæveren er en særlig sjælden art af bæver. På grund af den globale opvarmning er isbæveren en truet art. Isbæveren bygger sin hule af særlig solid is, som den tildanner med sine kraftige fortænder. Da iden globale opvarmning midlertid forårsager, at is enten smelter eller bliver til blød is, bliver det stadigt sværere for denne sjældne gnaver at finde egnet byggemateriale til sit bo. Det værste er imidlertid at isbæverens kraftige fortænder, som jo vokser hele livet, vokser ind i isbæverens brystparti, således at den går en grufuld død i møde.

Varbæveren

Fra Transsylvanien kender vi Varbæveren. Varbæver er ikke en egentlig bæver, men et ulykkeligt menneske som er blevet bidt af en anden Varbæver. Til dagligt er Varbæveren altså et almindeligt menneske, men ved fuldmåne forvandles dette menneske til den frygtelige skabning Varbæver. Varbæveren ligger på lur og sniger sig ind på sit intetanende bytte, som udsættes for de værste overgreb og derefter til evig tid selv er blevet til en Varbæver. Bagefter går Varbæveren på bæverding, som om intet er hændt.

Den kan godt lide at spise træer. Nej, dette er ikke korrekt! Varbæver spiser helst råt menneskekød!! Den har dog en forkærlighed for træmænd og træske kvinder, så etymologisk er der noget om snakken!!

Uddøde arter

Af fortidige bæverarter bør især den sabeltandede bæver, eller blot sabelbæver, fremhæves. Den såkaldte Natasja Crone-bæver (Castor Fiber telelinsis) har været udryddelsestruet, men hænger på lidt endnu (2011).