Hippie Pungit viriditas nibh intonsum
|
En hippie går meget op i bevarelse af miljøet. Her ses Steve Jobs før han fik job
|
Videnskabelig klassifikation
|
|
Hvis du går til San Francisco, så vær sikker på at bære nogle blomster i håret
Hippier er mennesker små djævle fra fremtidens Disneyland.[1] De har kun én mission:
At omvende alle mennesker til græs-ædende, drøvtyggende giraffer med blå hoveder.[2] Dette er muligt ved hjælp af deres "mirakel-medicin", cannabis/hash, som de ryger, spiser, blender og drikker. (Pålidelige kilder - Elvis Presley[3] - mener at have set en hippie stoppe hash ned i halsen på en gås, for at lave en euforiserende foie gras!)
Puff, den magiske drage, levede ved havet
Oprindelse
Der er delte meninger om hippiernes oprindelse, ud over at de blev til i et bollerum. Derfor bringer vi de tre forskellige versioner af teorier, som historieforskerne går ud fra:
1. Version
Hippierne blev for første gang set i Aldis våben-afdeling (bag ved frugt og grønt). De blev opdaget af frihedskæmperen Per Vers, som straks efter hans daglige indkøb af Bazooka'er, beriget uran og mælk (alt sammen dagligdagsvarer fra Aldi) ringede til Se og Hør. Det kom dog aldrig på forsiden, fordi Se og Hør havde travlt med at skrive om Britney Spears' 26. baby.[4]
2. version
Jesus var slet ikke den første kendte hippie, det var Samson, som læsere af Bibelen kender fra Dommerbogens kap. 13-16 i Det Gamle Testamente. Samson var den første hippie, der indså, at langt hår er godt. Han tabte som bekendt alle sine kræfter, da Dalila[5] klippede hans lange lokker af. Det gjorde hun fordi Samson fortalte hende, at hans kræfter sad i håret.[6]
Samson var en ret klog hippie, så han begyndte at gå med hat, så folk ikke lagde mærke til, at håret groede ud igen efter Dalilas klipning, og han genvandt sine kræfter.
Da håret var blevet langt igen, væltede han nogle søjler sådan, at et helt tempel væltede ned over nogle filistre, og altså også ned over ham selv. Det døde de alle af, også Samson. Der var dog grænser for, hvad styrken i håret formåede.
3. version
Hippier blev udviklet af USA under den kolde krig, som en del af krigsførelsen imod Rusland. Man havde villet sende hippier mod russerne, så de kunne blive overvældet af hippiernes meget stærke og gode karma,[7], der blev forstærket af stoffet LSD,[8] som blev tilført hippierne gennem maden. Denne gode karma ville få russerne til at begå selvmord af bare brødebetyngelse. Men de opfandt en modgift: Den såkaldte vodka, som fjernede deres samvittighed, og derfor uskadeliggjorde hippierne som masseødelæggelsesvåben.
I 1967 havde USA gennem ti år fremstillet hippier. Det løb alt i alt op i cirka 155.000 hippier. Altså alt for mange, og man besluttede sig for aflive dem. Men dette ville hippierne ikke finde sig i.[9]
Pludseligt brød de ud af deres bure, og forlangte selvstændighed. De angreb forskerne og vagterne med primitive våben, i form af lavalamper, lavet af plastikkopper, stearinlys, sved og kropsfedt, hvilket førte til at flere hundrede mennesker fik deres personlige integritet krænket for bestandigt under processen.
På trods af en ihærdig indsats fra militæret, lykkes det alligevel en masse hippier at undslippe til naturen, hvor de har boet lige siden. Men takket være den radioaktive stråling, som forskerne havde udsat dem for under deres opvækst, er deres antal stadig faldende pga. udbredt sterilitet.
Konklusion
Hippierne har altså en historie, der rækker meget langt tilbage i tiden, hvis version to (2) holder vand. Vi foreslår, at du tager et slag sten, saks, papir, om hvilken af versionerne, der er den sande historie om hippiernes oprindelse.
Kendte hippier
Sidst (men også mindst)
The hippy hippy notes
<references>
- ↑ Det mener en påvirket skribent i hvert fald
- ↑ Endnu en grund til ikke at ryge for meget stærk tobak
- ↑ Han var kun til rigtig medicin
- ↑ Hvilket er en såkaldt anakronisme. Britney var ikke født i 1967
- ↑ Ja, hende Dalila, som Tom Jones synger om
- ↑ Han skulle have beholdt sin hemmelighed for sig selv
- ↑ En slags åndelig deodorant
- ↑ Lyserg-Syre Diethyltryptamin
- ↑ Se også filmen Abernes Planet - hippiernes hævn