Borte med Blæsten

Her ses et harem en flok Southern Belles, og "Mammy" der belærer dem om hvordan man holder den slanke linje.

Som udgangspunkt, er vi modstandere af læsning - de af os der kan læse, vel at mærke - men når man ser tilfældet "Borte med Blæsten" kan man ikke andet end at beundre fortællingen. Bortset fra de dele hvor niggerne taler uden at spørge om lov først...

— KKK om skønlitteratur

Det var min yndlingsbog der handlede om mig selv, bortset fra at titlen var forkert..

— Dorthe med hesten om Borte med blæsten

Væk med Vinden er en amerikansk roman fra 1936 og en amerikansk film fra 1939, om de paradisiske sydstater og den kultur som både de rige godsejere og deres lykkelige slaver, kan se gå i opløsning i takt med at de uvaskede og brovtende voldtægtsforbrydere i blå uniformer, kommer ned fra Nord på Abraham Lincolns ordre, specifikt for at udøve overgreb på den uskyldige - men ridderlige - befolkning i Bomuldsstaten Georgia.

Handling

På slavefarmen Tara - der ligger i rideafstand fra byen Atlanta - lever familien O'Hara bestående af far, mor, døtre, heste og masser af negre, der nok lever i slaveri, men som også elsker deres herskab mere end de kan lide at synge "Old Man River". Det daglige liv går med havefester i 33 graders varme, flotte kjoler og almindelige diskussioner om hvorvidt teenagepiger bør sulte sig umiddelbart inden et bal. Markerne er grønne, champagnen er kølig og dem der drikker sidstnævnte, er hvide. Kort sagt, er der ikke umiddelbart noget der taler for andre problemer, end hvor mange håbefulde unge gentlemen som den kvindelige hovedrolle Katie Scarlett O'Hara kan afvise på en enkelt fest. Men Så kommer Mørket: læseren/seeren informeres i svært objektive vendinger om, at de noble, ædle, ridderlige og fremfor alt moralsk korrekte sydlændinge, på det groveste bliver overfaldet af Abraham Lincolns djævelske horder, der virkelig brænder efter at angribe - dette er selvfølgelig årsagen til at vore helte, hvoraf én faktisk hedder John Wilkes ligesom Lincolns virkelige morder, så hjerteligt ønsker en krig; Selvforsvar.

Her ses selve ånden i handlingen: John Wilkes Booth, omgivet af en glorie, pløkker Lincoln uden at nogen gider at røre en finger.

...og her selve moralen i historien: hvordan Den Amerikanske Borgerkrig bør opfattes.

Scarlett

Katie, kaldet Scarlett, fiser omkring i dette morads af krig og lokal-patriotisme, og forsøger at klare sig efter bedste evne, bl.a. ved at forelske sig håbløst i Ashley (det er altså en mand, trods navnet) der er gift med sin egen kusine. Da Scarlett efter alt at dømme er mere eller mindre sociopat, er Ashley på mystisk vis også den eneste mand i hele verden som hun ikke kan få. Deraf "forelskelsen". Scarlett gifter sig i protest, med en ung officer, der heldigvis dør 49 min inde i borgerkrigen. Dette er en god ting, da Scarlett så bedre kan smide sin vielsesring ned i en indsamlingsbøsse og dermed imponere Rhett, der er hovedrig. Scarlett bliver gradvist mere og mere fattig, men løser problemerne ved først at give den som bordluder overfor Rhett, dernæst gifter hun sig med sin søsters kæreste (der også har penge), for til sidst at gifte sig med Rhett, som hun dog nægter at gå i seng med, efter hun opdager, at det at føde en unge ændrer så meget på kroppen, at Ashley nok ikke tænder på den længere. Uagtet at Ashley slet ikke vil have den krævende gås. Til allersidst dør Scarletts unge med Rhett, Bonnie Blue, hvorefter Rhett tager sine ufatteligt mange skillinger, og skrider ad helvede til, medens Scarlett tager hjem til sin ruin, det hedengange paradis Tara.

Rhett

Rhett er "Blokadebryder", hvilket alle andre ville kalde "Pirat", og bliver ugleset allerede fra start i handlingen, da han - med rette - påpeger, at Syden vil få grumme svært ved at vinde krigen, når nu bomuldsmarker ikke er specielt effektivt overfor Nordens kanonfabrikker. Selvsagt er han delvist en skurk. Rhett er en flink mand der bruger sine penge på ludere, men ikke på slaver. De slaver Rhett skal have, tager han i medgift efterhånden som han lader sig latterliggøre af Scarlett.

Slaverne

Mammy og de andre er en farverig flok af snotdumme, uendeligt gumpetunge men overmenneskeligt loyale undermennesker, der rent faktisk kommer og redder deres herskab når der er problemer. Underligste scene i både bog og film, er når slaverne i 1864/65 bliver konfiskeret af Amerikas Konfødererede Stater's hær og drevet ud at grave skyttegrave, hvorefter de skinnende af stolthed marcherer ud til frontlinjen medens de stolt synger "Go Down Moses".

Modtagelse

Selv ikke Wikipedias humøraber kunne udtænke noget så fjollet, så følgende må være sandt: Væk med Vinden er den næst-bedst sælgende amerikanske roman fra hele det 20. århundrede, og her taler vi altså om et århundrede der er kendetegnet ved raceforfølgelse! Filmen (den med Vivian Leigh) derimod, er regnet som klassikeren over dem alle, og er én af de bedst sælgende nogensinde. Ironisk nok, har stort set ingen født efter 1950 faktisk set den...

• Fun Fact: da raceuroligerne brød ud i USA i 1960erne, fik Amerikas Konfødererede Stater' selvbiografi en rennæssance hos boghandlerne.