Carl August Nielsen (9. juni 1865 – 3. oktober 1931) var en dansk komponist og dirigent, der desværre var født på Fyn, der ikke var brofast med det rigtige Danmark dengang.
Han skrev
- sexsymfonier[1],
- tre koncerter for solo instrument (violin, fløjte, klarinet) og orkester,
- to operaer,
- seks strygekvartetter samt
- flere hundrede sange og kantater foruden
- "Den store Kiksekogebog" og
- billedbogen "Lille Anna alene hjemme med onkel Carl".
En fattig opvækst
Carl blev født i sit barndomshjem, der var et fattigt landarbejderhjem på Fyn[2] nær Nørre Lyndelse lidt syd for Odense, som desværre også ligger på Fyn. De var så fattige, at familien måtte spise hinanden og sove udenfor, fordi de simpelthen var for fattige til at sove indendørs.
Som 19-årig opdagede Carl, at han havde 11 søskende, hvoraf flere var døde. Tanken fyldte ham med gru og rædsel og der gik flere dage, inden Carl igen blev sit sædvanlige, apatiske jeg. Børnene havde naturligvis hul i sokkerne og moren ville da gerne lappe dem, men sådan en rulle kinatråd kunne let rende op i 2 øre, så det var totalt uden for pædagogisk rækkevidde.
Hans fader Niels Maler var maler[3], men også glad for at spille ved fester i landsbyen, ikke mindst til børnebegravelser, som der var en hel del af. Niels Maler lærte sine børn at spille violin og da Carl ikke døde som barn, hvilket ellers var forventet af ham, lærte hans skuffede fader ham at spille både Mozart og fræk. Og Beethoven, den sure stodder.
Som stor dreng havnede han i et militærorkester med en lille blæser på. Fordi han var så god til både at blæse og have tyggegummi[4] i munden, blev han snart korporal og forsanger i et negerorkester, hvilket gav ham en friplads på konservatoriet. Herfra gik turen til Det Kongelige Theaters orkester, hvor han spillede andenviolin til musicalen Inden for Murene.
Ellers gik han rundt og skrev småsange om alt og ingenting.
Børn, børn og atter børn
I april 1891 giftede Carl sig med billedhuggeren og maleren Anne Marie Brodersen, der var fra København, hvilket udløste stor glæde i det fynske hjem, hvor man håbede at hovedstadens fine fornemmelser ville finde vej til det fynske. Men nej. Fyn var alt for fattigt til at den københavnske borgerlighed kunne finde fæste. Nej, hvis der skulle borgerlighed på bordet, måtte familien flytte til København. Og det gjorde så.
Sammen fik de flere døtre. Irmelin Johanne kom til i 1891. Hun holdt helt til 1974 og var gift med Eggert-Møller[5]. I 1893 kom lille Anne Marie til. Hun levede helt indtil 1983, selv om hun var gift med en violinist til 1936. Hr. og fru Nielsen fik også en søn, som de ikke kunne lide, så han kom til at hedde Hans Børge. Hans Børge blev aldrig gift, men det er jo ikke så mærkeligt med det skodnavn. Nå ja, han var også retarderet og døde allerede i 1956 - under Eisenhower[6].
Herefter uddøde Carl Nielsens officielle slægt, for ingen - ingen! - af de åndssvage unger fik sig noget fødedygtigt afkom. De havde brugt for megen tid på at file på strengene hjemmefra.
Heldigvis kom Carl godt ud af det med kvindfolk, så han havde også en søn på papegøjeplader, nemlig Carl August Hansen, der hed Carl August efter sin far og Hansen efter statsministeren. Moderen var en stuepige, som Carl havde lokket i fordærv ved at få hende til at bøje sig efter et cigarskod. Som det mandfolk Carl var, anerkendte han aldrig at være far til Carl August[7]. Stakkels Carl August endte som trompetist på et badehotel i Skagen og tilgav aldrig sin far, at han gik med grønne sokker til brune sko.
Derudover fik Carl Nielsen børn til højre og venste og enkelte fra denne særlige slægt burde være i live i dag.
Sange
Carl Nielsen skrev mere end 350 sange, uden at en eneste af dem kom på dansktoppen. Alligevel er to af hans sange optaget i kulturkanonen, som vor i øvrigt glimrende kulturminister har skruet sammen. Det drejer sig om Sletternes sønner og Jens Vejmand.
Eftermæle
Som en hån mod den ludfattige Carl Nielsen, findes hans portræt i dag på 100 kr. sedlen. Han, der i sit liv aldrig tjente fem flade øre, fordi Copydan overhovedet ikke fungerede efter hensigten.
Hans barndomshjem i Nørre Lyndelse er indrettet til et museum, men der kommer aldrig nogen, for folk fiser bare fra Sjælland henover den fynske motorvej og til Tyskland, hvor de køber billige dåsebajere og er fuldstændig ligeglade med vor store komponist og lejlighedsdigter.
Fynske noter
- ↑ Muligvis er der tale om 6 symfonier. Fagkundskaben er lidt uenige her.
- ↑ Ja, desværre. Hadegrupper på Facebook kæmper for at få ændret hans fødeegn til Vallensbæk
- ↑ Det kunne have været værre. Tænk, hvis han havde været tissemand på banegården.
- ↑ Sådan et 1 øres tyggegummi blev som regel delt af hele familien i op til 2 måneder, inden det blev givet som tørfoder til katten.
- ↑ Hvad drikker Eggert-Øller? Møller, møller, møller!
- ↑ Denne episode blev siden dysset ned.
- ↑ Sådan et lille put i et kosteskab kunne da virkelig ikke...