Rytteriet

De to aktører bliver her forstyrret i en rituel leg med gulerod

Rytteriet er et program på DR2 i den bedste sendetid. Mange har bemærket hvordan programmet er domineret af to midaldrende herrer - Fritz og Poul - der tilsammen udgør duoen Snobberne.

Karakteristik

De virker selvforelskede - men elsker også hinanden. Hvordan og hvor meget kan man så spekulere over. Man kan ikke sætte en finger på noget. Det er påfaldende. Det aseksuelle er et skjold. Det plejer at dække over… homoseksualitet.

De er hverken selvhadende eller frustrerede. Deres liv er for søvndyssende og indholdsløst til det første. Det sidste overstiger deres ambitionsniveau.

De bekræfter altid et positivt syn på livet og verden over for hinanden.

Fraklip efter lukketid

Iført fine nystrøgne matchende pastelfarvede skjorter trodser de naturlovene og falder i et med omgivelserne.

Filosoferer Poul og Fritz videre om livets mysterier, når kammeraet er slukket?

“Har du hørt om de der… Ja du ved, de er squ lidt mærkelige!”

“Ja. Nej. Øh, det ved jeg squ ikke Poul. Hvem tænker du på?”

“Ja, de der du ved nok. Ah, for pokker hvad er det nu de hedder!”

“Nå ja, nu ved jeg hvad det er du tænker på! Ja de fandme aparte!”

“Det kan vi godt undvære. Du er så sød!”

“Tak Poul. Det kan vi i hvert fald, skåål!”

“Skål søde Fritz! Vi har det squ godt!”

Kun synd - ingen skam

Det positive livssyn fremgår også af en hemmelig lydfil TV2 skulle være i besiddelse af:

"Er det ikke synd? Sådan siger de fattige. Istedet for at være glade!"

"Ja, de fattige er sgu så sure!"

"Synd, synd, synd. Her og der og alle vegne. Kun synd - ingen skam!"

Ja, du har sandelig så evig ret, min kære ven."

"Men arbejde det gider de jo ikke."

"Hvorfor skal vi hjælpe og ynke dem, som i virkeligheden godt kan?"

"Det gider vi sgu ikke! Skål!"

Nej, det gør vi ikke. Skål søde ven du er sgu så dejlig!"

PS: Da Højesteret af hensyn til kildebeskyttelse ikke kan kræve filen udleveret, vil kun ovenstående korte uddrag af Poul og Fritz' konversation komme til offentlighedens kendskab.

Fattigdom og champagne

Den opmærksomme læser vil vide at ordvalg og budskab i Snobbernes samtale minder om noget vi har hørt i den offentlige debat for nylig:

"Synd, synd, synd. Her og der og alle vegne. Kun synd - ingen skam."

Sådan udtalte Simon Emil Ammitzbøll sig til Politiken. Det er jo ordret det samme!

Blot fremsat af Ammitzbøll uden(?) champagneglas i hånden!

Har Snobberne og Simon Emil Ammitzbøll samme taleskriver?