|
|
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 2: |
Linje 2: |
| '''Flæskesvær''' blev indført i [[1640]], da [[Christian 4.|Christian den 4.]] fandt ud af at man kunne æde [[ryg]]gen på en [[gris]]. I 1640 spiste man dog flæskesværen rå, men senere fandt man ud af at maven havde svært ved at nedbryde den stærke [[hud]]. Det var først i [[1981]], da [[Netto]] åbnede, at man fandt ud af at stege flæskesværen i sydende [[Frituren|friture]], med et lille nip [[kviksølv]]. Dette blev en kæmpe succes, ikke mindst fordi folk ikke fik konstant [[diarré]] efter en pose, men også efter man skiftede navnet fra "rå svineryg" til "gammel'daws' flæskesvær!".(Det skal dog siges at okseflæskesvær er prøvet, men uden succes, muligvis pga. mononukleose-indholdet). Lignende forsøg har været prøvet med pingviner, men med samme mangel på succes. | | '''Flæskesvær''' blev indført i [[1640]], da [[Christian 4.|Christian den 4.]] fandt ud af at man kunne æde [[ryg]]gen på en [[gris]]. I 1640 spiste man dog flæskesværen rå, men senere fandt man ud af at maven havde svært ved at nedbryde den stærke [[hud]]. Det var først i [[1981]], da [[Netto]] åbnede, at man fandt ud af at stege flæskesværen i sydende [[Frituren|friture]], med et lille nip [[kviksølv]]. Dette blev en kæmpe succes, ikke mindst fordi folk ikke fik konstant [[diarré]] efter en pose, men også efter man skiftede navnet fra "rå svineryg" til "gammel'daws' flæskesvær!".(Det skal dog siges at okseflæskesvær er prøvet, men uden succes, muligvis pga. mononukleose-indholdet). Lignende forsøg har været prøvet med pingviner, men med samme mangel på succes. |
|
| |
|
| | Flæskesvær er en af de [[aminosyrer|essentielle aminosyrer]]. |
|
| |
|
| [[Billede:Gris_uden_ryg.gif|right|thumb|160px|Når griseryggen er pillet af, er det lige til at komme penge ned i dyret.]] | | [[Billede:Gris_uden_ryg.gif|right|thumb|160px|Når griseryggen er pillet af, er det lige til at komme penge ned i dyret.]] |
| Resterne af de grise der bliver brugt til flæskesvær, bliver brugt som [[Sparegris|sparebøsser]]. | | Resterne af de grise der bliver brugt til flæskesvær, bliver brugt som [[Sparegris|sparebøsser]]. |
| [[Kategori:Mad og drikke]] | | [[Kategori:Mad og drikke]] |
Nuværende version fra 23. nov. 2015, 09:34
Flæskesvær blev indført i 1640, da Christian den 4. fandt ud af at man kunne æde ryggen på en gris. I 1640 spiste man dog flæskesværen rå, men senere fandt man ud af at maven havde svært ved at nedbryde den stærke hud. Det var først i 1981, da Netto åbnede, at man fandt ud af at stege flæskesværen i sydende friture, med et lille nip kviksølv. Dette blev en kæmpe succes, ikke mindst fordi folk ikke fik konstant diarré efter en pose, men også efter man skiftede navnet fra "rå svineryg" til "gammel'daws' flæskesvær!".(Det skal dog siges at okseflæskesvær er prøvet, men uden succes, muligvis pga. mononukleose-indholdet). Lignende forsøg har været prøvet med pingviner, men med samme mangel på succes.
Flæskesvær er en af de essentielle aminosyrer.
Når griseryggen er pillet af, er det lige til at komme penge ned i dyret.
Resterne af de grise der bliver brugt til flæskesvær, bliver brugt som sparebøsser.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
