| '''Pighvar''' ([[latin]]: ''Psetta Maxima'') er en [[rød]]spætte i familie med ''slethvar'', som også er lidt [[pi]]gget. Begge dyr tilhører ''Scophthalmidae''-familien. [[Familie]]n består af ni arter, som [[alle]] [[lever]] i [[Nord]]atlanten og [[andre]] verdenshave. ''Pighvarren'' er [[helt]] [[rund]] i omkreds og har som voksen spidse [[gift]]pigge på oversiden. Desuden er den [[venstre]]orienteret, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for [[mund]]en – set ''oven- og forfra''. Hunnerne kan blive op til tre meter lange og veje omkring 257 kilo. Så [[stor]]e [[fisk]] er ganske [[almindelig]]e i de indre danske farvande, og hunnen spiser [[sjæl]]dent [[by]]tte[[dyr]], som er mindre end 150 centimeter. De fleste [[børn]] er således umiddelbart ikke i fare under badning. Da ''pighvarren'' samtidig er yderst tolerant over for [[svensk]]ere, [[finner]], [[gæller]] og et [[lav]]t [[salt]][[ind]]hold i [[vand]]et, lever den derfor som en af de få [[salt]][[vand]]srovfisk langt op i [[Østers]]øen og i [[alle]] kommunale [[kloak]]systemer. | | '''Pighvar''' ([[latin]]: ''Psetta Maxima'') er en [[rød]]spætte i familie med ''slethvar'',<ref>[[Ingen]] [[an]]er hvor ''pighvarrene'' lægger deres 80-105 [[million]]er [[æg]], som befrugtes i [[overfladespænding]]en. ''Pighvar''larverne klækkes [[altid]] [[lørdag]] [[aften]] [[ved]] [[fuld]][[måne]], og de små larver begiver sig straks i gang med at æde [[alle]] [[andre]] [[fisk]]elarver</ref> som også er lidt [[pi]]gget. Begge dyr tilhører ''Scophthalmidae''-familien. [[Familie]]n består af ni arter, som [[alle]] [[lever]] i [[Nord]]atlanten og [[andre]] verdenshave. ''Pighvarren'' er [[helt]] [[rund]] i omkreds og har som voksen spidse [[gift]]pigge på oversiden. Desuden er den [[venstre]]orienteret, hvilket betyder, at øjnene sidder til venstre for [[mund]]en – set ''oven- og forfra''.<ref>''Pighvar''larven har, i modsætning til andre flynderlarver, en funktionel svømmeblære og et indbygget [[ekko]]lod i larvestadiet. Dette forbereder den [[lille]] larve på et liv som glubsk [[jæger]]</ref> Hunnerne kan blive op til tre meter lange og veje omkring 257 kilo. Så [[stor]]e [[fisk]] er ganske [[almindelig]]e i de indre danske farvande, og hunnen spiser [[sjæl]]dent [[by]]tte[[dyr]], som er mindre end 150 centimeter. De fleste [[børn]] er således umiddelbart ikke i fare under badning. Da ''pighvarren''<ref>I [[Øresund]] bliver pighvarren seksuelt aktiv, når den er mellem 14 og 16 år. I de [[under]][[sø]][[is]]ke [[hul]]er ved Hveen sker parringen fra [[maj]] til [[august]] og så igen fra [[september]] til [[april]]. I Østersøen sker den fra slutningen af [[maj]] til sidst i [[juni]] det næstfølgende år</ref> samtidig er yderst tolerant over for [[svensk]]ere, [[finner]], [[gæller]]<ref>Den voksne ''pighvar'' er altid på udkik efter det næste [[mål]][[tid]]. I modsætning til [[vis]]se [[andre]] [[bund]][[fisk]] er ''pighvarren'' pelagisk og derfor meget aktiv i hele vandsøjlen, og den tøver ikke med at æde sit bytte råt. Den er [[lyn]][[hu]]rtig og godt camoufleret, hvilket gør det [[let]] for den at ligge på lur i blæretangen</ref> og et [[lav]]t [[salt]][[ind]]hold i [[vand]]et, lever den derfor som en af de få [[salt]][[vand]]srovfisk<ref>''Pighvarrens'' spisevaner varierer efter årstiden, levestedet og livsfaren. ''Pighvar''larver [[lever]] af mysider, [[næbdyr]], [[reje]]r og fisk. I [[Kattegat]] er det især [[sand]]kutling og [[blæksprutte]]r, i [[Nord]]søen især [[guld]][[laks]] og i [[Øst]]ersøen især [[østers]]øb[[ris]]ling. [[Stør]]re ''pighvarrer'' æder hovedsageligt kutlinger, [[sild]], tobis, [[torsk]], rejer og krabber</ref> langt op i [[Østers]]øen og i [[alle]] kommunale [[kloak]]systemer. |